Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre

Lunger, latter og livsvigtig sygepleje

Trænger du til et karriereskift og ønsker du en hverdag, hvor faglige udfordringer, meningsfulde patientrelationer og et stærkt kollegialt fællesskab er i centrum? Så er en stilling som sygeplejerske hos os måske det næste rigtige skridt.

Hvem er vi – og hvorfor søger vi nye kolleger?

Vi er et stort lungemedicinsk sengeafsnit med 40 pladser og en bred patientpopulation. Her kan du møde stabile patienter med forværring i deres kendte lungesygdom (fx astma, KOL, og fibrose), akutte og kritiske patientforløb, elektive indlæggelser, drænbehandling samt patienter med palliative behov og i terminal fase.
Vi har 10 pladser til vores ustabile NIV og semi-intensive patienter – disse varetages af særligt uddannede sygeplejersker i afsnittet.

Vi åbnede 8 senge i foråret og har i den forbindelse opnormeret vores fremmøde. Vi søger derfor en ny kollega der har lyst til at stifte kendskab med det lungemedicinske speciale, få tilegnet sig et solidt fundament inden for grundlæggende sygepleje og tværsektorielt samarbejde eller udvikle stærke kompetencer ifm. behandling af akut og kritisk sygdom.

Hvad kan vi tilbyde?

  • Et fladt hieraki der prioriterer tværfagligt samarbejde i en kultur med plads til alles input. Vi sætter patienterne først og arbejder sammen om at skabe de bedste patientforløb ved at bruge alles erfaring og viden.
  • Struktureret onboarding: Som ny medarbejder får du en grundig introduktion gennem et 1-årigt onboardingforløb. Dette inkluderer en personlig mentor, individuel kompetenceudvikling og en karriereplan, der tilpasses din erfaring og ambitioner.
  • Faglig sparring og udvikling: Vi tilbyder løbende faglig sparring, supervision og mulighed for efteruddannelse. Uanset om du er nyuddannet eller erfaren, får du et solidt fundament at bygge videre på.
  • Fleksible arbejdstider: Vi arbejder efter princippet om ønskeplan, så du har stor indflydelse på hvornår og hvordan du arbejder samt hvor dine fridage og afspadsering skal ligge. Vi arbejder primært i 8 timers vagter, også på hver 3. weekend, men du har mulighed for at ønske 12-timers vagter sammen med en kollega hvis det passer dig.
  • Et stærkt fællesskab: Du bliver en del af et kollegialt fællesskab, hvor humor, faglighed og støtte i hverdagen er i fokus. Vi værner om trivsel og balance mellem arbejde og privatliv, da vi mener, at høj trivsel er afgørende for at kunne yde sygepleje af høj kvalitet.
  • Hjælp til struktur og overblik: Det er ingen hemmelighed at man hurtigt kan få travlt på en medicinsk afdeling, og vi har derfor forskellige tiltag for at skabe struktur og overblik i vagterne:
    • Faste time-outs: her mødes hele vagtholdet og giver en kort status på om de kan følge med deres arbejdsmængde, om der er brug for at bytte opgaver, hvem der kan modtage nye patienter etc.
    • Prioriteringstrekanten for at sikre at der er enighed om de vigtigste opgaver, hvis vi har travlt, så vi kollektivt tager ansvar for vagten.
    • Visiterende sygeplejerske: faciliterer time-out, har overblik over patient flow og kan hjælpe med fx at omfordele patienter eller tilbyde faglig sparring.
    • MAS: en medicinansvarlig sygeplejerske i dagvagt der dispenserer og administrerer medicin, pakker dosisæsker og medicin til udskrivelse
  • Lokal løntrappe: i takt med at du tilegner dig kompetencer i specialet til at kunne varetage funktionerne som NIV-, IMA- og Visiterende sygeplejerske, tildeles du også et lokalt funktionstillæg per funktion.

Hvordan er det at være medarbejder hos os?

Vores personalegruppe består af kolleger i alle aldre og livsfaser med forskellige baggrunde, erfaringer og interesser. Der vil derfor ofte være nogen at spejle sig i, og altid nogen at sparre med. Trods vores forskelligheder er det dog fælles for alle, at ingen står alene: du bliver en del af et støttende team, hvor der altid er hjælp og sparring, for at sikre vores patientsikkerhed.
Vi prioriterer det sociale sammenhold, både i og udenfor arbejdstiden, med aktiviteter som sommerfest, motionsapril, fælles-fredags-frokost og meget mere.

Vores forventninger til dig

  • Du er autoriseret sygeplejerske med interesse for lungemedicinsk eller akut sygepleje
  • Du trives i et dynamisk og travlt arbejdsmiljø, hvor dagene sjældent er ens
  • Du vægter faglig kvalitet, patientsikkerhed og -tilfredshed højt
  • Du ønsker at bidrage med faglighed, humor og god energi til teamet
  • Du har lyst til at blive en del af et stærkt kollegialt fællesskab

Kort sagt

Hos os får du både faglig udvikling, tryg introduktion og et kollegialt miljø, hvor vi løfter hinanden – hver dag. Vi forventer ikke, at du kommer med specialviden – blot lysten og motivationen til at lære.

Har vi vakt din interesse?

Stillingen ønskes besat med start 01.11 og vi afholder samtaler i uge 39 og 40.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Irene Borup på mail: irene.petrea.borup@regionh.dk eller telefon: 38621995.

Følg os på Instagram: hvh_lungemedicin_d24 hvor du kan få et indblik i vores hverdag.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer med blandede vagter og i 8 timers vagter hver 2. eller 3. weekend. Der er mulighed for ansættelse på deltid eller i barselsvikariat hvis dette ønskes.

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Lønnings- og Takstnævn med lønindplacering som sygeplejerske uden specialuddannelse. Derudover lokal lønaftale for det lungemedicinsk speciale på AHH..

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Kontaktperson
    Irene Petrea Borup
    irene.petrea.borup@regionh.dk
  • Adresse
    Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2026
  • Regionens jobnr.
    270446
  • Quick-nr.
    496161
  • Indrykningsdato
    03-09-2026
  • Ansøgningsfrist
    27-09-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Adresse
    Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
  • Kontaktperson
    Irene Petrea Borup
    irene.petrea.borup@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2026
  • Regionens jobnr.
    270446
  • Quick-nr.
    496161
  • Indrykningsdato
    03-09-2026
  • Ansøgningsfrist
    27-09-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske søges til Afsnit for Blødninger og Blodpropper i Hjernen på Herlev Hospital

Herlev Hospital  |  Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
Sygeplejerske

Opslået
29-08-2026

Ansøgningsfrist
23-09-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Vi er blevet opnormeret og udvider nu med flere sygeplejersker i vores helt fantastiske psykiatriske gadeplansteam!

Psykiatrisk Center Amager  |  Gl. Kongevej 33, 1610 København
Sygeplejerske

Opslået
18-08-2026

Ansøgningsfrist
16-09-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Fungerer du bedst om natten og er du social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske med interesse for sygepleje på et lukket afsnit? Vi søger en ny kollega til Psykiatrisk Center Ballerup

Psykiatrisk Center Ballerup  |  Maglevænget 6, 2750 Ballerup
Sygeplejerske

Opslået
20-08-2026

Ansøgningsfrist
13-09-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Forebyggelsesinstruktør på fuld tid søges til specialiseret psykiatri på Frederiksberg, skab tryghed, forebyg tvang og gør en reel forskel for både patienter og kolleger

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital  |  Nordre Fasanvej 57, 2000 Frederiksberg
Sygeplejerske

Opslået
28-08-2026

Ansøgningsfrist
13-09-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Kom og bliv en del af en fagligt stærk og morsom personalegruppe!Kom og bliv en del af en fagligt stærk og morsom personalegruppe!

Rigshospitalet, Blegdamsvej  |  Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Sygeplejerske

Opslået
02-09-2026

Ansøgningsfrist
16-09-2026