Region Hovedstaden
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Ph.d.-studerende til MARYS Center for Cerebral Parese (MCCP)
Vil du være med til at skabe ny viden om skoleparathed hos børn med cerebral parese og bidrage til udviklingen af fremtidens indsatser for børn med CP?
MARYS Center for Cerebral Parese (MCCP) på Rigshospitalet søger en engageret ph.d.-studerende til forskningsprojektet CP-PREPARE, som undersøger skoleparathed hos børn med cerebral parese. Stillingen giver en unik mulighed for at bidrage til forskning med direkte betydning for børn med cerebral parese og deres familier.
Om MCCP
MCCP omfatter CP-klinikken på Rigshospitalet, hvor børn og unge med cerebral parese ses til kliniske forskningsbesøg, samt en forskningsenhed, hvor nuværende og fremtidige forskningsprojekter udvikles og forankres.
Centeret er et samarbejde mellem Rigshospitalet, Københavns Universitet og Elsass Fonden og har som vision at udvikle et nationalt og internationalt videns-, forsknings- og behandlingscenter inden for cerebral parese. MCCP bliver fuldt integreret i den kliniske drift på Børneafdelingen på Mary Elizabeths Hospital (MARYS).
Om projektet CP-PREPARE
CP-PREPARE er et forskningsprojekt, der undersøger skoleparathed hos børn med cerebral parese i alderen 4-6 år. Formålet er at understøtte en god overgang til skolen, og identificere områder, hvor tidlige indsatser kan styrke barnets muligheder for læring, deltagelse og trivsel.
Projektet kombinerer kliniske undersøgelser, neuropsykologiske og oftalmologiske vurderinger samt avanceret MR-scanning. Studiet består af tre integrerede delprojekter: (1) Klinisk karakterisering af barnets motoriske, kognitive, visuelle og psykosociale funktion, (2) Neuropsykologiske og oftalmologiske undersøgelser, og (3) Multimodal MR-scanning af hjernens struktur og funktion.
Projektet er tæt forankret i de nationale opfølgningsprogrammer for børn med cerebral parese og forventes at bidrage til bedre udredning, støtte og livskvalitet for børn med CP og deres familier.
Om stillingen
Som ph.d.-studerende bliver du en del af MCCPs tværfaglige forskningsmiljø og får en central rolle i planlægning, opstart og gennemførelse af CP-PREPARE. Du vil arbejde tæt sammen med forskere, pædiatere, børneneurologer, neuropsykologer, fysioterapeuter, ergoterapeuter og øjenlæger.
Dit primære ansvar vil være opstart af projektet, rekruttering af deltagere samt gennemførelse af de kliniske undersøgelser og den kliniske karakterisering af børnene. På sigt tilknyttes yderligere forskere til projektets øvrige delstudier, men du forventes at bidrage til alle projektets aktiviteter og indgå som en central del af projektets kernegruppe.
Dine opgaver vil blandt andet omfatte
- Planlægning, koordinering og gennemførelse af forskningsaktiviteter
- Opstart af projektet og rekruttering af børn med cerebral parese og deres familier
- Gennemførelse af kliniske undersøgelser
- Indsamling, håndtering og kvalitetssikring af forskningsdata
- Databehandling og statistiske analyser
- Udarbejdelse af videnskabelige artikler
- Medvirken til vejledning af studerende tilknyttet forskningsgruppen
Om dig
Vi søger en læge (cand.med.), som ønsker at kombinere klinisk interesse med forskning inden for børns neurologiske udvikling og cerebral parese.
Vi forventer, at du:
- Har kandidatgrad i medicin (cand.med.)
- Har klinisk erfaring og interesse for arbejdet med børn og familier
- Har interesse for børneneurologi, udviklingspædiatri, neurorehabilitering eller neurovidenskab
- Har interesse for klinisk forskning, er nysgerrig og kritisk
- Er initiativrig og arbejder struktureret og selvstændigt
- Har gode samarbejdsevner og trives i tværfaglige forskningsmiljøer
- Gode engelskkundskaber i skrift og tale
Tidligere forskningserfaring er en fordel, men ikke et krav.
Vi tilbyder
- En 3-årig fuldt finansieret ph.d.-stilling i et ambitiøst tværfagligt forskningsmiljø
- En central rolle i opstarten og gennemførelsen af et stort forskningsprojekt med høj klinisk relevans
- Tæt vejledning fra erfarne forskere og klinikere og engagerede kolleger
- Mulighed for at udvikle kompetencer inden for klinisk forskning og projektledelse
- Gode muligheder for videnskabelig publikation, konferenceaktivitet og faglig udvikling
- Mulighed for at bidrage til forskning, der kan forbedre udredning, støtte og livskvalitet for børn med cerebral parese og deres familier
Ansættelsesforhold
Stillingen er en 3-årig fuldtids ph.d.-stilling tilknyttet MARYS Center for Cerebral Parese (MCCP), Rigshospitalet. Ph.d.-stillingen er en central del af forskningsprojektet CP-PREPARE, som er støttet af Elsass Fonden.
Løn- og ansættelsesvilkår er fastsat i henhold til gældende overenskomst for underordnede læger indgået mellem Yngre Læger og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.
Tiltrædelse er den 1. november 2026 eller hurtigst muligt derefter.
Ansøgningen skal indeholde
- Motiveret ansøgning
- Curriculum Vitae (CV)
- Eksamensbeviser
- Eventuel publikationsliste eller dokumentation for tidligere forskningsaktivitet
Ansøgningsfristen er den 20. september 2026.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 39-40.
Søg stillingen via linket på siden.
Spørgsmål vedrørende stillingen kan rettes til:
Professor Christina Høi-Hansen
Tlf.: 27289181
Forskningskoordinator Sally Winther
Tlf.: 35458968 (træffes mellem 9-15)
Stillinger i Juliane Marie Centret er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest. Centret indhenter børneattesten hos Rigspolitiet, efter samtykke fra ansøger.
Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.
Rigshospitalet er en del af Region Hovedstaden.
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet -
Kontaktperson
Christina Engel Høi-Hansen
christina.hoei-hansen@regionh.dk - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø - Stillingstype
Forsker - Speciale
Pædiatri - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2026 - Regionens jobnr.
270426 - Quick-nr.
496164 - Indrykningsdato
03-09-2026 -
Ansøgningsfrist
20-09-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø -
Kontaktperson
Christina Engel Høi-Hansen
christina.hoei-hansen@regionh.dk - Stillingstype
Forsker - Speciale
Pædiatri - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2026 - Regionens jobnr.
270426 - Quick-nr.
496164 - Indrykningsdato
03-09-2026 -
Ansøgningsfrist
20-09-2026