Blodsygdomme
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
Projektbioanalytiker til Afdeling for Blodsygdomme, Klinisk ForskningsEnhed & A-CTO, Aarhus Universitetshospital
Projektbioanalytiker søges 37 timer per uge til 1 års vikariat, med evt. mulighed for forlængelse.
Stillingen ønskes besat snarest eller med tiltrædelse 1. november 2026.
Vi søger en bioanalytiker med erfaring og lyst til at arbejde med praktiske og administrative opgaver i relation til kliniske forskningsprojekter i Afdeling for Blodsygdomme.
Afdeling for Blodsygdomme udreder og behandler patienter med alle former for blodsygdomme, herunder både godartede og ondartede sygdomme i blod, knoglemarv og lymfesystemet.
Forskning er en central del af afdelingens arbejde, og på baggrund af den omfattende forskningsaktivitet søger vi en projektbioanalytiker til vores KFE & A-CTO.
Som projektbioanalytiker i KFE & A-CTO vil du blandt andet
- samarbejde med afdelingens læger, sygeplejersker og øvrige personale for at sikre, at de kliniske protokoller lever op til såvel nationale som internationale love og retningslinjer
- være ansvarlig for at indsamle blodprøver, samt håndtere og forsende disse efter fastlagte procedurer, samt EKG-tagning
- være medansvarlig for at sikre kvaliteten af data, ved løbende at udvikle og optimere arbejdsgange og systemer i tæt samarbejde med personalet i afdelingen
- være ansvarlig for en høj kvalitet i relation til laboratoriedelen i den hæmatologiske kliniske forskning
- samarbejde på tværs af specialer med henblik på vidensdeling og opgavehåndtering
- håndtere administrative opgaver i samarbejde med afdelingens øvrige personale.
Funktionen som projektbioanalytiker kræver i høj grad selvstændighed og evne til at planlægge, prioritere og koordinere egne opgaver. Du vil have en varieret arbejdsdag, hvor praktiske laboratorieopgaver går hånd i hånd med administrative og digitale opgaver.
Du vil blive introduceret til hæmatologisk klinisk forskning og de relevante laboratoriemæssige procedurer. Derudover vil du få mulighed for at deltage i relevante møder, kurser og konferencer.
Vi søger en kollega som er fleksibel, samarbejdsvillig og lærenem. Arbejder selvstændigt og struktureret, er ansvars- og kvalitetsbevidst og kan bevare ro og overblik, også når det går stærkt.
Det er et krav, at du har erfaring med klinisk forskning, herunder træning i GCP, samt erfaring med blodprøvetagning og EKG. Det vil også være en fordel, hvis du har flere års erfaring fra bioanalytikerfaget.
Vi forventer desuden, at du
- har gode engelskkundskaber, både mundtligt og skriftligt
- har gode IT-kompetencer og udvidet erfaring med Excel
- har erfaring med arbejdet som stamdataansvarlig i Nationalt Forsøgsoverblik
- har interesse for og erfaring med data management
- har erfaring med relevante digitale systemer, herunder REDCap, MidtX og SharePoint
- har et AITA-certifikat.
I perioder med spidsbelastning er der behov for fleksibilitet, og i forbindelse med First-in-Human-forsøg kan det i enkelte perioder være nødvendigt at arbejde uden for normal arbejdstid. Derudover vil du i spidsbelastningsperioder kunne blive inddraget i at understøtte vores akademiske kontor. Det vil primært være med data management samt besvarelse af mails og telefoniske henvendelser.
Til gengæld tilbyder vi en arbejdsplads i et yderst velfungerende tværfagligt forskningsteam, hvor du får gode muligheder for at sætte dit eget præg på stillingen og være med til at udvikle arbejdsopgaverne i KFE.
Du bliver en del af et team, hvor faglighed, kvalitet og samarbejde er i fokus, og hvor der er plads til både ansvar, udvikling og nye idéer.
Vi har et rigtig godt arbejdsmiljø og gør meget ud af det sociale på arbejdspladsen.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.
Hvis du ønsker flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte ledende Projektsygeplejerske Tia Vetterli på tlf. 3059 5320.
Ansøgningen bedes vedlagt CV, samtlige eksamensbeviser, udtalelser og andre relevante bilag.
Ansøgningsfristen er fredag d. 25. september 2026 og ansættelsessamtaler foregår tirsdag d. 29. september 2026 i dagtiden.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital -
Kontaktperson
Vicki Elisabeth Vallund
VICVAL@rm.dk
51645582 - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N - Stillingstyper
Bioanalytiker - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2026 - Regionens jobnr.
66523 - Quick-nr.
496186 - Indrykningsdato
04-09-2026 -
Ansøgningsfrist
25-09-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N -
Kontaktperson
Vicki Elisabeth Vallund
VICVAL@rm.dk
51645582 - Stillingstyper
Bioanalytiker - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2026 - Regionens jobnr.
66523 - Quick-nr.
496186 - Indrykningsdato
04-09-2026 -
Ansøgningsfrist
25-09-2026