Region Nordjylland
Hjørringvej 180, 9700 Brønderslev
Gør en forskel – Bliv en del af akut modtagelse og intensivt sengeafsnit N6!
Drømmer du om en arbejdsplads, hvor du virkelig kan mærke, at dit arbejde betyder noget? Hvor du står skulder ved skulder med dygtige kolleger i en spændende og udfordrende hverdag? Så er akut modtagelse og intensivt sengeafsnit N6, stedet for dig! Vi kunne fremhæve vores grønne omgivelser, parkering tæt på og en arbejdsplads, der er helt nede på jorden, men vi vil hellere fortælle om, at vi brænder for at gøre en forskel for akutte psykiatriske patienter og vi søger engageret social- og sundhedsassistenter til at styrke vores afsnit.
Hvem er vi?
I akut modtagelse og intensivt sengeafsnit vil du møde ca. 70 kollegaer bestående af sygeplejersker, social og sundhedsassistenter, ergoterapeut, pædagoger, aktivitetsmedarbejdere, socialrådgivere og afsnitssekretær. Desuden har vi tæt samarbejde med afsnittets overlæger, afdelingslæge og yngre læger. Vi sætter stor pris på høj faglighed, tværfaglig sparring og et godt kollegialt fællesskab. Vi har kliniske vejledere, praktik vejledere, sygeplejersker og social og sundhedsassistenter med dobbeltdiagnoseuddannelse. Vi har flere kollegaer der fungerer som konflikthåndteringsinstruktører.
I akut modtagelse og intensivt sengeafsnit har vi kollegaer, som har arbejdet i specialet i mange år, men også nyuddannet social og sundhedsassistenter og sygeplejersker, som aktuelt følger mentorprogram og oplæringsforløb.
Se mere om vores hverdag på Instagram Intensivt sengeafsnit N6 (@intensivt_sengeafsnit_n6_) • Instagram-billeder og -videoer
Patienter på akut modtagelse og intensivt sengeafsnit N6
På N6 har vi plads til 22 indlagte patienter. Målgruppen for indlæggelse er den akutte almen psykiatriske patient, over 18 år, med psykiatrisk lidelse eller belastning. Det kan blandt andet være i patienter med skizofreni, affektive lidelser, personlighedsforstyrrelser, udviklingsforstyrrelser og patienter med suicidal risiko, udadreagerende - og selvskadende adfærd. Patienter kan indlægges frivilligt, på tvang, i henhold til behandlingsdom og i surrogat varetægtsfængsling. Vi har 1300-1500 patienter gennem vores modtagelse årligt. Nogle patienter går efter modtagelse direkte på et åbent Sengeafsnit eller videre til ambulant behandling, mens andre har brug for behandling og stabilisering i vores intensive afsnit af kortere eller længere varighed.
Om jobbet
Hos os venter en varieret og dynamisk hverdag, hvor ingen dage er ens. Du vil være en central del af en tværfaglig personalegruppe, der arbejder tæt sammen om at give den bedst mulige pleje og behandling til vores patienter.
Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
• Kontaktpersonsfunktionen for 1-3 patienter med fokus på den enkelte patients behov.
• Miljøterapeutisk arbejde og aktiv deltagelse i planlægning og gennemførelse af aktiviteter.
• Tæt samarbejde med læger, sygeplejersker, psykologer og andre faggrupper.
• Deltagelse i supervision og undervisning, der sikrer din faglige udvikling.
• Varetage plejeplaner, deltage i lægesamtaler og samarbejdsmøder.
Vi arbejder ud fra regionens ITOP-værdier og den sygeplejefaglige referenceramme Fundamentals of Care, hvilket sikrer en situationsorienteret og individualiseret tilgang til plejen.
Vi er superbrugere i deeskalerende kommunikation. Vi passer godt på hinanden i en til tider travl, men altid spændende hverdag med mange forskellige arbejdsopgaver. Vi arbejder i afdelingens miljø og daglige struktur med konfliktforebyggelsesmodellen Safewards, hvori der arbejderes med at skabe et trygt miljø for såvel den indlagte patient som personalet.
N6 er et akut psykiatrisk senge- og modtagelsesafsnit med plads til 22 indlagte patienter fordelt på to bygninger. Den ene bygning fokuserer på modtagelse af akutte patienter, mens den anden primært er til patienter med behov for længerevarende behandling og stabilisering. Vi modtager årligt 1300-1500 patienter over 18 år med forskellige psykiatriske udfordringer og indlægges både frivilligt, på tvang eller i henhold til dom.
Om dig
Du er uddannet social- og sundhedsassistent – gerne med erfaring fra psykiatrien. Du er nysgerrig, engageret og har lyst til at lære nyt. Du trives i et miljø, hvor teamwork, åbenhed og konstruktiv feedback er i højsædet. Du er robust og kan bevare overblikket i pressede situationer. Du bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø med en positiv attitude og er mødestabil.
Vi tilbyder
• Faglig udvikling i fokus: Vi investerer i din faglige udvikling med løbende undervisning, supervision og mentorordning med udgangspunkt i dine forudsætninger.
• Et stærkt fællesskab – vi løfter i flok: Hos os er du aldrig alene om patienten. Vi prioriterer kollegialt samarbejde højt og står sammen om de udfordrende opgaver.
• Indflydelse og ansvar: Du får mulighed for at bidrage med dine ideer og kompetencer.
• Introduktionsforløb: Som nyansat tilknyttes du et introduktionsforløb med fokus på oplæring og sparring ud fra dine forudsætninger og erfaringer.
Vil du vide mere?
Ønsker du at vide mere om os, er du velkommen på et uforpligtende besøg og en rundvisning i vores afsnit, inden du beslutter dig for om du har lyst til at sende os en ansøgning.
Kontakt:
Ledende oversygeplejerske
Maiken Slott
Tlf.: 51187356
eller
Souschef
Jeanette Landgrebe Rasmussen
Tlf.: 97643874
Det praktiske
Ansøgningsfrist: 20 september 2026.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i: uge 40
Forventet start: pr. 1. november 2026 eller efter aftale.
• Vi indhenter referencer på den person, vi ønsker at ansætte. Er det påkrævet for stillingen, indhenter vi også straffeattest og børneattest.
• Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for social- og sundhedspersonale indgået med FOA.
• Stillingen er på 37 timer om ugen andet timeantal kan aftales, i skiftende vagter. Stillingen er hver 2. eller hver 3. weekend.
• Uddannelse af studerende og elever er en af Psykiatriens kerneopgaver, som alle medarbejdere bidrager til.
• I Region Nordjylland har vi røgfri arbejdstid.
Sådan søger du
Du sender din ansøgning ved at trykke ”Søg job” knappen og udfylde den formular, som kommer frem. Du kan vedhæfte ansøgning, CV og eventuelle bilag. Vi modtager udelukkende ansøgninger via linket i stillingsopslaget. Ansøgninger sendt på mail, vil ikke blive behandlet.
Fakta
- Arbejdssted
Aalborg Universitetshospital -
Kontaktperson
Maiken Quist Slott
mqs@rn.dk
51187356 - Adresse
Hjørringvej 180, 9700 Brønderslev - Stillingstyper
Social- og sundhedsassistent - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2026 - Regionens jobnr.
144480 - Quick-nr.
496223 - Indrykningsdato
04-09-2026 -
Ansøgningsfrist
20-09-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aalborg Universitetshospital - Adresse
Hjørringvej 180, 9700 Brønderslev -
Kontaktperson
Maiken Quist Slott
mqs@rn.dk
51187356 - Stillingstyper
Social- og sundhedsassistent - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2026 - Regionens jobnr.
144480 - Quick-nr.
496223 - Indrykningsdato
04-09-2026 -
Ansøgningsfrist
20-09-2026
Andre job fra Region Nordjylland der minder om dette
-
Specialiseret Stroke SOSA
Aalborg Universitetshospital | Hospitalsbyen, 9100 Aalborg
Social- og sundhedsassistentOpslået
20-08-2026Ansøgningsfrist
18-09-2026 -
Social- og sundhedsassistenter søges til Mave- og Tarmkirurgisk Afdeling – Sengeafsnit 1, Aalborg Universitetshospital
Aalborg Universitetshospital | Hospitalsbyen 1, 9260 Gistrup
Social- og sundhedsassistentOpslået
12-08-2026Ansøgningsfrist
14-09-2026 -
SOSU-Assistenter til Skovbo Øst, Tilbuddet for Autismespektrumforstyrrelser, OVUS
Specialsektoren | Havndalvej 7-9, 9550 Mariager
Social- og sundhedsassistentOpslået
26-08-2026Ansøgningsfrist
25-09-2026 -
Social og sundhedsassistent søges til psykiatrisk sengeafsnit N2
Aalborg Universitetshospital | Hjørringvej 180, 9700 Brønderslev
Social- og sundhedsassistentOpslået
27-08-2026Ansøgningsfrist
05-10-2026 -
Social-og sundhedsassistent søges til spændende stilling i Retspsykiatrisk sengeafsnit 2
Psykiatrien - Region Nordjylland | Selma Lagerløfsvej349, 9260
Social- og sundhedsassistentOpslået
24-08-2026Ansøgningsfrist
21-09-2026