Region Syddanmark

Region Syddanmark

Østre Hougvej 70, 5500 Middelfart

Retspsykiatrien i Middelfart søger speciallæge til et retspsykiatrisk døgnafsnit

Vi søger pr. 1. marts 2027 eller efter aftale en speciallæge, der med sin stærke faglighed kan være med til at drive og udvikle et af de retspsykiatriske døgnafsnit. Hos os får du en alsidig og spændende hverdag med mulighed for at yde grundig og helhedsorienteret behandling til patienter med komplekse sygdomsforløb. Der er en ledig speciallægestilling på flere af afdelingens retspsykiatriske døgnafsnit, og der er derfor grundlag for at kunne matche baseret på individuelle ønsker.


Om Psykiatrisk Afdeling Middelfart
Psykiatrisk Afdeling Middelfart varetager den almenpsykiatriske opgave i Middelfart og Assens Kommune med et befolkningsunderlag på ca. 80.000 indbyggere, samt den retspsykiatriske funktion, som dækker hele Region Syddanmark. Herudover varetager Retspsykiatrien i Middelfart mentalundersøgelserne i Region Syddanmark samt undersøgelser og behandling af sædelighedskriminelle, sidstnævnte som et nationalt netværk med fælles møder og supervision. 
Afdelingen har 102 døgnpladser, heraf 84 retspsykiatriske. Der er desuden lokalpsykiatri og en retspsykiatrisk distriktsfunktion. Afdelingen er normeret med 16 overlægestillinger og 8 speciallægestillinger. Vi har flotte og velfungerende fysiske rammer med 6 retspsykiatriske afsnit og 1 almenpsykiatrisk integreret sengeafsnit. De retspsykiatriske sengeafsnit fordeler sig på 4 døgnafsnit med akut modtagefunktion, 1 rehabiliteringsafsnit og 1 afsnit til varetægtssurrogerede. Visitationen af retspsykiatriske døgnpladser i hele Region Syddanmark varetages af de retspsykiatriske speciallæger i Middelfart. 

Om retspsykiatrisk døgnafsnit
Afsnittet er et integreret afsnit med akut modtagefunktion, med 14 sengepladser fordelt på både åben og lukket funktion med henblik på at sikre kontinuitet under indlæggelse. Målgruppen er patienter med dom til behandling eller anbringelsesdom. Afsnittet har en plejenormering på 35 (sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og pædagoger). Afsnittet har en fast overlæge, og der er desuden tilknyttet socialrådgiver, psykolog, ergoterapeut, fysioterapeut og en lægesekretær. 

Dine opgaver
Du bliver fast tilknyttet ét retspsykiatrisk afsnit som speciallæge med undersøgelse og behandling af indlagte eller anbragte retspsykiatriske patienter som din hovedopgave. Størstedelen af patienterne lider af skizofreni, men andre diagnoser optræder regelmæssigt, og mange af patienternes sygdomsforløb er særligt komplekse. Sengeafsnittet samarbejder med retspsykiatriens ambulante behandlere som varetager de behandlingsdømte patienters forløb efter udskrivelse. Foruden arbejdet i sengeafsnittet vil du løbende skulle udfærdige retspsykiatriske mentalerklæringer samt indgå i bagvagtsfunktionen, hvor opgaven indebærer at visitere almenpsykiatriske patienter til indlæggelse på egen afdeling samt retspsykiatriske patienter til indlæggelse i hele regionen. Bagvagtsfunktionen kan varetages fra eget hjem i aften- og nattetid.


Da afdelingen har uddannelsesfunktion for speciallæger i psykiatri og almen medicin vil du blive en del af et stærkt lægefagligt fællesskab med fokus på uddannelse og undervisning. 
Det er vigtigt for os, at du er godt klædt på til at varetage din funktion. Vi støtter dig derfor blandt andet med:

  • et skræddersyet introprogram samt mentor
  • supervision - bl.a. af mentalerklæringer og behandling af sædelighedskriminelle
  • gode kursusmuligheder samt interne temadage
  • mulighed for deltagelse i den retspsykiatriske ekspertuddannelse
  • god mulighed for sparring med fagfæller i hverdagen
  • godt tværfagligt samarbejde med blandt andet psykologer

Kvalifikationer
Du skal have en bred almenpsykiatrisk uddannelse og speciallægeanerkendelse i psykiatri. Startdato kan tilpasses, hvis du er på vej til at opnå speciallægeanerkendelse. 
Retspsykiatrisk erfaring er en fordel, men er ikke en nødvendighed, da du gennem arbejdet vil have gode forudsætninger for at udvikle dine kompetencer inden for bl.a. psykoser, psykofarmakologi, dobbeltdiagnoser, differential diagnostik, skriftlig formidling og jura. Vi lægger særligt vægt på din lyst og evne til at samarbejde og indgå i et tværfagligt team. 


Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår for stillingen følger af  Underordnede læger - overenskomst 33.06.1 Startlønnen for stillingen kan findes via følgende link: Se startløn for stillinger i Region Syddanmark.


Afdelingen ansætter kun medarbejdere med en tilfredsstillende straffeattest. Vi søger for at rekvirere en offentlig straffeattest (10 år tilbage) med indhentet samtykke fra den, der ansættes. Vi forventer, at du i fornødent omfang deltager i lægelig opgaveløsning på hele Psykiatrisk Afdeling Middelfart f.eks. ved ferieafvikling. 


Yderligere spørgsmål
Har du spørgsmål kan du kontakte cheflæge Louise Ahrendt på telefon 9944 8102 eller mail louise.ahrendt@rsyd.dk.
Ansøgningsfristen er den 2. november. Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 6. november. Din ansøgning skal tage udgangspunkt i de 7 lægeroller.
Vi glæder os til at høre fra dig!
 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Middelfart
  • Kontaktperson
    Sanne Kruse Lilhauge
    Sanne.Kruse.Lilhauge@rsyd.dk
  • Adresse
    Østre Hougvej 70, 5500 Middelfart
  • Stillingstype
    Speciallæge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2027
  • Regionens jobnr.
    237004
  • Quick-nr.
    496308
  • Indrykningsdato
    07-09-2026
  • Ansøgningsfrist
    02-11-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Middelfart
  • Adresse
    Østre Hougvej 70, 5500 Middelfart
  • Kontaktperson
    Sanne Kruse Lilhauge
    Sanne.Kruse.Lilhauge@rsyd.dk
  • Stillingstype
    Speciallæge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2027
  • Regionens jobnr.
    237004
  • Quick-nr.
    496308
  • Indrykningsdato
    07-09-2026
  • Ansøgningsfrist
    02-11-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Syddanmark der minder om dette

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Vi søger en ny kollega - speciallæge eller overlæge i Lokalpsykiatrien Kolding

Psykiatrien i Region Syddanmark, Kolding  |  Nørregade 1, 6000 Kolding
Overlæge & Speciallæge  |  Psykiatri

Opslået
04-09-2026

Ansøgningsfrist
18-09-2026