Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Gentofte Hospitalsvej 8, 2. sal, 2900 Hellerup

Registreringsansvarlig lægesekretær/sundhedsadministrativ medarbejder søges til Afdeling for Led- og Knoglekirurgi på Herlev og Gentofte Hospital

Er du vores nye forløbshelt?

Har du styr på detaljerne, blik for det gode patientforløb og lyst til at være en vigtig del af et team, hvor faglighed, samarbejde og godt humør går hånd i hånd?

Afdeling for Led- og Knoglekirurgi står foran en række store opgaver såsom etableringen af Region Østdanmark, udviklingen af Fremtidens Ambulatorium samt hospitalets fokus på Vælg Klogere, hvor patienternes behov er i centrum, og supporterende arbejdsgange skal udvikles og optimeres. Vi søger dig, der kan lide at have styr på registreringerne, opdage fejlene, før de vokser sig store, og som ikke er bange for at dykke ned i data og arbejdslister for at gøre tingene lidt bedre i morgen end i går.

Du bliver en vigtig faglig sparringspartner og får mulighed for både at bruge og udvikle dine kompetencer inden for Sundhedsplatformen og trives med både drift, udvikling og forandringer. Stillingen er med base på Gentofte Hospital, hvor du vil blive en del af en stor sekretærgruppe på 28 sekretærer med 4 teamledere, og som er opdelt i sektionerne: knæ- og hoftealloplastik, fod- og idrætskirurgi, visitation, CALL-center, sengeafsnit, tumorsektion, hånd- og skuldersektion samt fælles skadeambulatorium med Herlev Hospital, hvor alle vores akutte patienter går ambulant.

Som registreringsansvarlig sekretær er du ikke en del af det daglige sekretærarbejde, men arbejder tæt sammen med både sekretærer, læger, afdelingsledelse og sundhedsfaglig leder. Hos os får du en hverdag, hvor du ikke bare sidder med administrative opgaver. Du bliver en vigtig brik i maskinrummet omkring patientforløbene, og din indsats er med til at sikre, at patienterne oplever et sammenhængende og professionelt forløb. Du bliver med andre ord en vigtig del af det administrative fundament, der får hverdagen til at fungere.

Dine opgaver som controller/kvalitetsmedarbejder:

  • Arbejde med prognoser samt planlægning af aktivitet ud fra data
  • Sikring af korrekt og sufficient registrering til monitorering af udredningsretten og behandlingsgarantien
  • Udtræk, behandling og præsentation af data for afdelingsledelsen og områdeledere ved controllermøder.
  • Udtræk, behandling og præsentation af data ved tavlemøder.
  • Levering af data til afdelingsledelsen og områdeledere på anmodning
  • Præsentere data, så de er forståelige og kan danne grundlag for optimering af driften.
  • Udarbejdelse af instrukser og guidelines
  • Deltagelse og have en aktiv rolle i tavlemøder, workshops og sekretærmøder.
  • Opgaver for afdelingsledelsen

Dine opgaver som registreringsansvarlig i SP:

  • Support i brugen af SP i den daglige drift, mono- og tværfagligt.
  • Facilitering af anvendelsen af SP i den daglige drift
  • Undervisning i brugen af SP i den daglige drift ud fra retningslinjer og instrukser i gældende registreringspraksis
  • Fejlrettelser til SP og LPR3
  • Analysere og forebygge fejl
  • Sikring af korrekt og sufficient registrering i henhold til gældende registreringspraksis
  • Varetagelse af implementering af opdateringer
  • Klargøring til årsopgørelser med korrekt og sufficient registrering af data
  • Indberetning af maksimale ventetider
  • Deltagelse i implementering af regionale/lokale handleplaner i afdelingen
  • Ajourføring med politiske, organisatoriske og registreringsmæssige ændringer og tiltag.

Dine samarbejdspartnere:

  • Afdelingens ledelsesteam
  • Økonomi, data og planlægning
  • Registreringskonsulenter
  • Nøglepersoner fra øvrige faggrupper
  • Enhed for frit sygehusvalg

Vi lægger vægt på:

  • Uddannelse som lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator gerne med flere års erfaring
  • Solid viden om de kliniske systemer med særlig solidt kendskab til Sundhedsplatformen herunder de forskellige rapportmuligheder
  • Erfaring med Microsoft Power Bi og gerne Region Hovedstadens Fælles Ledelsesinformationssystem FLIS
  • Evnen til at arbejde målrettet, opsøgende og selvstændigt for at kvalitetssikre afdelingens registreringspraksis.
  • Erfaring med at undervise tværfagligt og supervisere også på tværs af faggrupper
  • Evnen til at kommunikere tydeligt og respektfuldt i alle organisationsniveauer og synliggøre eventuelle sammenhænge med ændringer i driften.

Du bliver en del af et miljø, hvor vi har fokus på både kvalitet, læring og et godt arbejdsmiljø.

Hos os må der gerne være højt til loftet, plads til grin og samtidig stor respekt for den opgave, vi løser sammen.

Ansøgningsfrist & praktisk information

  • Stillingen er til besættelse den 1. november 2026 eller efter aftale
  • Stillingen er på 37 timer om ugen
  • Løn efter gældende overenskomst
  • Ansøgningsfrist den 20. september 2026
  • Vi holder samtaler onsdag den 23. september 2026.

Er du klar til at blive vores nye forløbshelt og kollega?

Ønsker du yderligere oplysning om stillingen, er du velkommen til at kontakte sundhedsadministrativ leder Vivian Gram, tlf.nr. 38 67 23 86 eller vivian.gram.01@regionh.dk.

Yderligere oplysninger:

Hvis du vil vide mere om os, kan du læse på vores hjemmeside: https://www.gentoftehospital.dk/afdelinger-og-klinikker/afdeling-for-led-og-knoglekirurgi/Sider/default.aspx

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Gentofte Hospital
  • Kontaktperson
    Vivian Gram
    vivian.gram.01@regionh.dk
  • Adresse
    Gentofte Hospitalsvej 8, 2. sal, 2900 Hellerup
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2026
  • Regionens jobnr.
    270494
  • Quick-nr.
    496327
  • Indrykningsdato
    07-09-2026
  • Ansøgningsfrist
    20-09-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Gentofte Hospital
  • Adresse
    Gentofte Hospitalsvej 8, 2. sal, 2900 Hellerup
  • Kontaktperson
    Vivian Gram
    vivian.gram.01@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2026
  • Regionens jobnr.
    270494
  • Quick-nr.
    496327
  • Indrykningsdato
    07-09-2026
  • Ansøgningsfrist
    20-09-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Lægesekretær/Sundhedsadministrativ koordinator til stabsfunktion - Afdelingsledelsen, Anæstesiologisk Afdeling

Nordsjællands Hospital  |  Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
Lægesekretær

Opslået
11-08-2026

Ansøgningsfrist
09-09-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Vi søger lægesekretær/SAK med hjerte for nærvær og omsorg til afdeling for Rygki-rurgi, Led- og Bindevævssygdomme på RH Glostrup – én til Udredningsenheden på 35 timer og én til Ambulatoriet på 37 timer

Rigshospitalet, Glostrup  |  Valdemar Hansens Vej 13, 2600 Glostrup
Lægesekretær

Opslået
31-08-2026

Ansøgningsfrist
17-09-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sundhedsadministrativ koordinator/lægesekretær til Fertilitetsklinikken og Kvinde- og Bækkenbundssygdomme

Herlev og Gentofte hospital  |  Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
Lægesekretær

Opslået
01-09-2026

Ansøgningsfrist
18-09-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Lægesekretær/Sundhedsadministrativ koordinator søges til Ambulatoriet for Hjerne- og Rygmarvsskader på Rigshospitalet Glostrup

Rigshospitalet, Glostrup  |  Valdemar Hansens Vej 23, 2600 Glostrup
Lægesekretær

Opslået
07-07-2026

Ansøgningsfrist
30-09-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

På jagt efter et meningsfuldt job med alsidige opgaver og stærkt fællesskab? Så kig her!

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital  |  Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
Lægesekretær

Opslået
07-09-2026

Ansøgningsfrist
24-09-2026