Region Midtjylland

Patienthotellet

Heibergs Alle, 4, 8800 Viborg

Sygeplejersker til Kvindesygdomme og Barslende

Har du lyst til at blive en del af et stærkt arbejdsfællesskab?

Har du lyst til at blive en del af et afsnit, hvor vi både passer godt på vores patienter og på hinanden? Hos os går høj faglighed, tryghed og et stærkt kollegaskab hånd i hånd. Du møder hele kvindelivet - fra graviditet og familiedannelse til akut sygdom, komplekse gynækologiske forløb og livets afslutning.
Vi søger to sygeplejersker til Kvindesygdomme og Barslende, Patienthotellet, Regionshospitalet Viborg: Fast stilling samt barselsvikariat med tiltrædelse 1. december 2026, eller efter aftale.
Begge stillinger er på 37 timer om ugen og indebærer skiftende vagter, herunder aften-, natte- og weekendvagter. Måske er du nyuddannet og skal til at finde din egen sygeplejefaglige identitet. Måske har du mange års erfaring og lyst til et nyt speciale. Der er plads til jer begge hos os.

Hvorfor vælge os?

  • Et stærkt arbejdsmiljø: Vi arbejder anerkendende, respektfuldt og åbent. Vi griner sammen, spørger hinanden til råds og hjælper, når en vagt bliver travl. Her er plads til forskellighed og et fladt hierarki, hvor der ikke findes dumme spørgsmål.
  • Tryg introduktion: Vi ved, at det både kan være spændende og overvældende at begynde i et nyt speciale. Derfor får du et individuelt tilrettelagt onboardingforløb med teori, praksis og mentorskab. Vi arbejder med organiseret makkerskab, så du altid har en kollega at følges med og sparre med, mens du bliver fortrolig med specialet.
  • Faglig udvikling: Vi lærer af og med hinanden på tværs af sygeplejerske- og jordemoderfaglige kompetencer. Du får tid og rum til at udvikle dig gennem sparring, teamtræning og relevante videreuddannelsesmuligheder.
  • Indflydelse på arbejdslivet: Vi har ønskeplan og stor indflydelse på egen arbejdsplan. Vi har opmærksomhed på den enkeltes livsfase, behov og kernekompetencer.
  • Et kollegaskab med øje for hinanden: Vi interesserer os for hinanden både fagligt og menneskeligt. Vi prioriterer gode vagtoverleveringer, hjælper hinanden i komplekse situationer og giver plads til debriefing, så man ikke går alene hjem med en svær oplevelse.

Dit job hos os
Som sygeplejerske i Kvindesygdomme og Barslende får du en hverdag med stor variation. Nogle dage hjælper du en ny familie godt fra start. Andre dage står du sammen med en kvinde og hendes pårørende i en livskrise. Fælles for patientforløbene er, at relationen, fagligheden og den individuelle pleje er afgørende:

  • Obstetrik: Du møder både ukomplicerede barselsforløb og familier med komplikationer efter eksempelvis kejsersnit, blødning eller infektion. Vi har et højt fagligt niveau inden for amning og ernæring af det nyfødte barn og prioriterer støtte til familiedannelsen.
  • Gynækologi: Du arbejder med patienter med blandt andet tidlige graviditetskomplikationer, infektioner, blødningsforstyrrelser, dagkirurgiske forløb, gynækologisk cancer og palliation. Relationel sygepleje og den enkelte patients livssyn og behov er i centrum.
  • Patienthotel: Vi modtager også patienter fra andre specialer, eksempelvis efter gastric bypass eller sleeve, patienter med infektioner samt pårørende til svært syge patienter. Det giver en bred klinisk erfaring og et tæt tværfagligt samarbejde.

Vi søger dig, der:

  • ser værdien i relationsdannelse og Fundamentals of Care - både i patientforløb og i samarbejdet med kolleger
  • har interesse for obstetrik og gynækologi og lyst til at udvikle dig i specialet
  • brænder for dit fag og møder patienter, pårørende og kolleger med en positiv og respektfuld tilgang
  • vil bidrage aktivt til et trygt læringsmiljø og et godt arbejdsmiljø
  • trives med variation, akutte situationer og en hverdag, der ikke altid kan forudsiges
  • har lyst til at lære - uanset om du er nyuddannet eller erfaren

Vagter og planlægning
Stillingerne er som udgangspunkt på 37 timer om ugen med skiftende vagter. Du har ønskeplan og stor indflydelse på placeringen af dine vagter.

  • Ved 8-timers vagter arbejder du cirka tre weekender på otte uger
  • Ved 12-timers vagter arbejder du cirka to weekender på otte uger
  • Du vil som udgangspunkt have cirka 12-15 aften- og/eller nattevagter i en otteugers periode

Ansøgning og kontakt
Din ansøgning skal indeholde autorisations-ID samt oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring og skal være os i hænde elektronisk senest den 8. oktober 2026.
Ansættelsessamtaler afholdes den 20. oktober 2026.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Lise Eiskjær på telefon 78 44 57 08.

Er du klar til at blive en del af verdens bedste speciale?
Kan du se dig selv hos os, glæder vi os rigtig meget til at høre fra dig.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt.
I forbindelse med en eventuel ansættelse indhentes børneattest i henhold til gældende lovgivning.
Interesserede ansøgere opfordres til at søge uanset personlig baggrund. Du kan læse mere om Hospitalsenhed Midt her.

 

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Viborg
  • Kontaktperson
    Lise Eiskjær
    lise.eiskjaer@rm.dk
    +4578445708
  • Adresse
    Heibergs Alle, 4, 8800 Viborg
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    02-12-2026
  • Regionens jobnr.
    66561
  • Quick-nr.
    496337
  • Indrykningsdato
    07-09-2026
  • Ansøgningsfrist
    08-10-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Viborg
  • Adresse
    Heibergs Alle, 4, 8800 Viborg
  • Kontaktperson
    Lise Eiskjær
    lise.eiskjaer@rm.dk
    +4578445708
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    02-12-2026
  • Regionens jobnr.
    66561
  • Quick-nr.
    496337
  • Indrykningsdato
    07-09-2026
  • Ansøgningsfrist
    08-10-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Vil du være med til at udvikle fremtidens akutte ambulante psykiatri?

Regionshospitalet Silkeborg  |  Søndersøparken, 21, 8800 Viborg
Sygeplejerske

Opslået
31-08-2026

Ansøgningsfrist
23-09-2026

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Sygeplejersker søges til Intensiv Øst 3, Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital  |  Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
Sygeplejerske

Opslået
04-09-2026

Ansøgningsfrist
20-09-2026

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Sundhedsfaglig projektmedarbejder med klinisk deltagelse – Kirurgisk Fællesafdeling, Regionshospitalet Randers

Regionshospitalet Randers  |  Skovlyvej, 1, 8930 Randers
Sygeplejerske & Projektsygeplejerske

Opslået
24-08-2026

Ansøgningsfrist
10-09-2026

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Sygeplejerske , Sengeafsnit for lunge- og Infektionssygdomme

Regionshospitalet Gødstrup  |  Hospitalsparken 15, 7400 Herning
Sygeplejerske

Opslået
08-07-2026

Ansøgningsfrist
31-10-2026

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Bliv operationssygeplejerske – hvor hver dag gør en forskel.

Regionshospitalet Viborg  |  Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
Sygeplejerske

Opslået
18-08-2026

Ansøgningsfrist
25-09-2026