Region Nordjylland

Region Nordjylland

Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg

Sundhedsadministrativ koordinator (SAK)/lægesekretær til Socialmedicinsk Enhed

Sundhedsadministrativ koordinator (SAK)/Lægesekretær til Socialmedicinsk Enhed, Aalborg Universitetshospital

En stilling som sundhedsadministrativ koordinator/lægesekretær er ledig til besættelse på Socialmedicinsk Enhed 1. november 2026 eller efter aftale.

 

Vi søger en initiativrig kollega, der trives med en travl og varieret hverdag, hvor opgaverne spænder fra at understøtte det kliniske arbejde på enheden til at facilitere et stærkt samarbejde med de nordjyske kommuner. Er du god til at prioritere, koordinere og kommunikere med mange forskellige interessenter, så er dette job måske noget for dig!

På Socialmedicinsk Enhed søger vi nu en sundhedsadministrativ koordinator (SAK)/ lægesekretær til at indgå i vores fælles tværgående sekretariat.

Socialmedicinsk Enhed består af Socialmedicinsk Afsnit, Center for Funktionelle Lidelser, Klinik for Komplekse Senfølger efter Kræft og en kommende Psykologisk Ungeklinik. I Socialmedicinsk Enhed arbejder sekretærer, læger, psykologer, fysioterapeuter, sygeplejerske og forskningsmedarbejdere.

Socialmedicinsk Afsnit er regionens tilbud om sundhedsfaglig rådgivning inden for beskæftigelsesområdet til alle kommuner i Region Nordjylland, hvor fokus er på rådgivning omkring borgerens helbredsforhold med et helhedsorienteret perspektiv og med fokus på funktionsevne. Center for Funktionelle Lidelser har regionsfunktion til behandling af patienter med funktionel lidelse. I Klinik for Komplekse Senfølger efter Kræft vil der foregå udredning og behandling af patienter med komplekse senfølger efter kræft. I den kommende Psykologisk Ungeklinik varetages behandling af unge 18-24-årige med let til moderat angst og depression. Afdelingen tager del i uddannelse af læger i samfundsmedicin, hvor sekretariatet administrativt understøtter dette arbejde.

 

Dine arbejdsopgaver

Arbejdsopgaverne er mangeartede og omfatter bl.a.:

  • Journalføring og registrering: i hhv. Book-Plan, NordEPJ og SBSYS
  • Sagshåndtering og kommunikation i EG-Sundhed (IT platform ml. region og kommuner)
  • Opgaver vedr. IT i samarbejde med IT afd.: opsætning og installation af computere, vedligeholdelse og opdatering af software, installation og konfiguration af software. (NordEPJ, Book-Plan, Office-pakken osv.), hjælpe klinikere med brugen af IT-systemerne
  • Referentfunktion: Deltagelse i møder og udarbejdelse af referater
  • Kontakter og aftaler: Hjælp til at administrere kontakter med leverandører (IT-services, rengøring, vedligeholdelse osv.) og samarbejdspartnere i kommunerne
  • Aktivitetsregistrering og optælling i kliniske afsnit samt ift. kommuneopgaver
  • Tovholder på kommunesager sammen med afdelingens læger og psykologer
  • Tovholder på samarbejdsflader og kommunikation med kommuner

 

Om dig

Vi søger dig, der trives i en rolle med stor selvstændighed og ansvar, og som kan skabe struktur og fremdrift. Det er et krav at du

  • har et godt kendskab til IT/er IT superbruger (ovenfor nævnte systemer samt Excel og Word) – og har lyst til at lære og dygtiggøre dig yderligere
  • er stærk i registrering og har lyst til at ”nørde” med Bookplan 
  • kan arbejde systematisk, selvstændigt og struktureret – og holde mange bolde i luften
  • kan koordinere og prioritere egne arbejdsopgaver, mens du samtidig har blik for den samlede gruppes opgaver
  • er ansvarsbevidst og har blik for kvalitetssikring
  • besidder gode kommunikative færdigheder, såvel skriftligt som mundtligt
  • er engageret og bevarer humøret, når rutineprægede opgaver og udfordringer skal løses, men som samtidig trives med forandringer og en omskiftelig hverdag
  • er en teamplayer, der forstår vigtigheden af samarbejde på tværs, da en stor del af arbejdet er et samspil med regionens kommuner, andre afdelinger og den tværfaglige personalegruppe på afdelingen

 

Hvad kan vi tilbyde?

Vi kan tilbyde et godt og fleksibelt arbejdsmiljø på en afdeling med stor tværfaglighed. Mulighed for at indgå i en varieret hverdag med mange forskellige typer opgaver.

 

Om afdelingen

Socialmedicinsk Enhed består af snart ca. 50 medarbejdere. Herudover består enheden af et tværgående sekretariat og en forskningsenhed under ledelse af klinisk professor. Sekretariatet er afdelingens maskinrum og består aktuelt af 5 medarbejdere med kortere og længere tids erfaring på enheden. I sekretariatet er der en koordinerende sekretær.

Afdelingens fundament beror på at se det hele menneske og have fokus på samspillet mellem helbred, de personlige forhold og omgivelsernes betydning for den enkeltes mulighed for at deltage og være aktiv i sit liv.

 

Praktiske oplysninger 

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for Sundhedsadministrativt personale indgået med HK.

Stillingen er på 37 timer ugentligt.

Tiltrædelse: 1. november 2026 eller efter aftale.  

Ansættelsessamtaler forventes afholdt 24. september. Seneste ansøgningsfrist 20. september.

 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for Socialmedicinsk Enhed Malene Løgsted Nesgaard via sekretariatet på 97 66 41 40.

 

Vi ser frem til at modtage din ansøgning

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Malene Løgsted Nesgaard
    m.nesgaard@rn.dk
  • Adresse
    Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
  • Stillingstype
    Administrativ medarbejder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2026
  • Regionens jobnr.
    144492
  • Quick-nr.
    496368
  • Indrykningsdato
    08-09-2026
  • Ansøgningsfrist
    20-09-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Adresse
    Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
  • Kontaktperson
    Malene Løgsted Nesgaard
    m.nesgaard@rn.dk
  • Stillingstype
    Administrativ medarbejder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2026
  • Regionens jobnr.
    144492
  • Quick-nr.
    496368
  • Indrykningsdato
    08-09-2026
  • Ansøgningsfrist
    20-09-2026
På baggrund af dette job