Region Nordjylland
Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Øst
2 koordinerende konsultationssygeplejersker til Regionsklinikkerne i Fjerritslev og Hurup
To koordinerende konsultationssygeplejersker søges til Regionsklinikkerne i Fjerritslev og Hurup
Vil du være med til at styrke den daglige drift og udvikling af to velfungerende regionsklinikker – og samtidig have mulighed for at sætte dit eget faglige og organisatoriske præg på hverdagen?
Regionsklinikkerne i Fjerritslev og Hurup søger hver én koordinerende konsultationssygeplejerske til en ny og spændende funktion. Stillingerne er en del af en organisationsomlægning, hvor vi ønsker at styrke den daglige koordinering, skabe endnu bedre patientflow og understøtte et godt og velfungerende samarbejde mellem klinikkens sygeplejersker, læger og ledelse.
Vi søger dig, der både trives med patientnært arbejde og daglig koordinering, og som motiveres af at skabe struktur, overblik og gode løsninger sammen med dine kolleger.
Om klinikkerne
Regionsklinikkerne i Fjerritslev og Hurup er to relativt store klinikker med engagerede medarbejdere og et bredt og spændende patientgrundlag.
I Fjerritslev består klinikken af en leder, 8 sygeplejersker og 4 læger og varetager behandling og sundhedstilbud for ca. 6.000 borgere.
I Hurup består klinikken af en leder, 8 sygeplejersker og 4 læger og har et patientgrundlag på ca. 5.900 borgere.
Som koordinerende sygeplejerske bliver du en vigtig del af den daglige drift og et naturligt bindeled mellem klinikkens medarbejdere og ledelsen.
Din funktion
Du vil både have egne kliniske opgaver og en koordinerende funktion. Du skal være med til at sikre, at dagens ressourcer og kompetencer anvendes bedst muligt, og at patienterne oplever et sammenhængende og velfungerende forløb.
Dine opgaver vil blandt andet være:
- at koordinere og prioritere dagens arbejdsopgaver
- at skabe overblik over bemanding, patientflow og aktuelle driftsmæssige udfordringer
- at fordele og omfordele medarbejdere og opgaver efter behov
- at koordinere akutte og uforudsete opgaver
- at understøtte et godt samarbejde mellem læger og sygeplejersker
- at identificere flaskehalse og uhensigtsmæssige arbejdsgange og bidrage til at finde løsninger
- at være faglig sparringspartner for dine sygeplejerskekolleger
- at bidrage til kvalitetssikring, oplæring, og implementering af nye arbejdsgange
- at indgå aktivt i udviklingen af klinikken sammen med lederen.
Du får et delegeret mandat til at foretage nødvendige ændringer i den daglige arbejdsfordeling inden for de aftalte rammer. Du skal derfor kunne træffe beslutninger, når hverdagen ændrer sig, samtidig med at du ved, hvornår en problemstilling skal bringes videre til lederen.
Funktionen indebærer ikke personaleansvar, men du får en central rolle i den daglige koordinering og i at understøtte et professionelt og konstruktivt arbejdsmiljø.
Vi leder efter dig, der
- er uddannet sygeplejerske og gerne har erfaring fra almen praksis eller det primære sundhedsvæsen
- er fagligt velfunderet og samtidig har lyst til at tage ansvar for den samlede drift
- er struktureret og god til at skabe overblik – også når der er travlt
- er synlig, nærværende og tillidsvækkende
- kommunikerer tydeligt og respektfuldt og har blik for både relationer og resultater
- trives med at koordinere og prioritere og tør træffe beslutninger
- har lyst til at være med til at udvikle arbejdsgange og skabe struktur i hverdagen
- har gode samarbejdsevner og kan skabe følgeskab blandt kolleger
- har erfaring med eller interesse for administrative opgaver og personaleplanlægning – erfaring med vagtplanlægning er en fordel
- kan se dig selv arbejde i en politisk ledet organisation med mange samarbejdspartnere og forskellige hensyn.
Det vigtigste er dog, at du har lyst til at gøre en forskel og kan se dig selv som en aktiv medspiller i både den kliniske hverdag og den fortsatte udvikling af klinikken.
Hos os får du
Et meningsfuldt og varieret job, hvor du hver dag er med til at sikre sundhedstilbud af høj kvalitet for borgerne.
Du får:
- en ny og spændende funktion med mulighed for at præge rollen
- en kombination af kliniske, koordinerende og udviklingsorienterede opgaver
- stor mulighed for at organisere og udvikle arbejdet lokalt i tæt samarbejde med lederen
- engagerede og fagligt dygtige kolleger
- et tæt samarbejde mellem sygeplejersker, læger og ledelse
- mulighed for faglig og organisatorisk udvikling
- en arbejdsplads, hvor samarbejde, ordentlighed og nytænkning vægtes højt.
Du refererer til lederen i den pågældende Regionsklinik og arbejder tæt sammen med klinikkens øvrige medarbejdere. Derudover vil du have et tæt samarbejde med lederen af Regionsklinikkerne, den lægefagligt ansvarlige, den tværgående udviklingssygeplejerske og de fællesadministrative funktioner.
Praktiske oplysninger
Der er tale om to stillinger på min 32 -37 t. – én i Regionsklinikken i Fjerritslev og én i Regionsklinikken i Hurup.
Tiltrædelse: Den 1. november 2026.
Ansættelse og aflønning følger forhåndsaftale med DSR, idet lønvilkår følger overenskomsten for konsultationssygeplejersker i Almen Praksis.
Ansøgningsfrist: Den 25. september 2026 kl. 12. – Angiv venligst tydeligt hvilken klinik du søger ansættelse i.
Ansættelsessamtaler: Den 29. september 2026 – For begge stillinger gælder at samtalen afholdes på Regionshuset i Ålborg.
Vil du vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte:
Lisbeth Marie Grøndahl
Leder af Regionsklinikkerne
Tlf. 20 80 60 73
l.groendahl@rn.dk
For stillingen i Fjerritslev kan du desuden kontakte Ditte Schrader Petersen, leder af Regionsklinikken i Fjerritslev, på 20886539, ditte.petersen@rn.dk.
For stillingen i Hurup kan du kontakte Christina Munk Pedersen, kommende leder af Regionsklinikken i Hurup, på 22100917, chmut@rn.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Fakta
- Arbejdssted
Regionshuset -
Kontaktperson
Lisbeth Marie Grøndahl
l.groendahl@rn.dk
20806073 - Adresse
Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Øst - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2026 - Regionens jobnr.
144500 - Quick-nr.
496383 - Indrykningsdato
08-09-2026 -
Ansøgningsfrist
25-09-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Regionshuset - Adresse
Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Øst -
Kontaktperson
Lisbeth Marie Grøndahl
l.groendahl@rn.dk
20806073 - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2026 - Regionens jobnr.
144500 - Quick-nr.
496383 - Indrykningsdato
08-09-2026 -
Ansøgningsfrist
25-09-2026
Andre job fra Region Nordjylland der minder om dette
-
Sygeplejerske til Sengeafsnit S2 – Psykiatrien, Aalborg Universitetshospital
Psykiatrien - Region Nordjylland | hospitalsbyen, 9260
SygeplejerskeOpslået
04-09-2026Ansøgningsfrist
17-09-2026 -
Sygeplejerske til psykiatrisk sengeafsnit N2
Aalborg Universitetshospital | Hjørringvej 180, 9700 Brønderslev
SygeplejerskeOpslået
19-08-2026Ansøgningsfrist
13-09-2026 -
Sygeplejersker søges til Intensiv afsnit Regionshospital Nordjylland i Hjørring
Regionshospital Nordjylland | Bispensgade 37, 9800 Hjørring
SygeplejerskeOpslået
14-08-2026Ansøgningsfrist
14-09-2026 -
Klinisk afsnitskoordinator til Visitationsenheden i Afdeling for Borgernær Sundhed, Aalborg Universitetshospital
Aalborg Universitetshospital | Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
SygeplejerskeOpslået
26-08-2026Ansøgningsfrist
16-09-2026 -
Kirurgisk Sygeplejerske. Mave- og Tarmkirurgisk Afdeling. Sengeafsnit 2
Aalborg Universitetshospital | Hospitalsbyen 1, 9260 Gistrup
SygeplejerskeOpslået
11-08-2026Ansøgningsfrist
25-09-2026