Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Valdemar Hansens Vej 13, 2600 Glostrup

Uddannelsesansvarlig overlæge i reumatologi

Vil du være med til at udvikle uddannelsen af fremtidens reumatologer – og samtidig være med til at skabe systematisk viden om, hvordan vi bedst uddanner yngre læger?

Vi søger en uddannelsesansvarlig overlæge (UAO) i reumatologi til Afdeling for Led- og Bindevævssygdomme (RLB), Rigshospitalet, Glostrup, med tiltrædelse 1. november 2026 eller snarest derefter.

Vi søger en speciallæge, der har dokumenteret erfaring med lægelig videreuddannelse og uddannelsesopgaver, og som har lyst til at tage et tydeligt ansvar for den fortsatte udvikling af afdelingens uddannelsesmiljø.

Som UAO får du sammen med afdelingens anden uddannelsesansvarlige overlæge en central rolle i at skabe sammenhæng, kvalitet og retning i den lægelige videreuddannelse. I deler det overordnede ansvar for uddannelsesområdet og samarbejder tæt om udviklingen af afdelingens uddannelsesmiljø.
Den enkelte UAO vil samtidig have egne konkrete opgaver og ansvarsområder. En vigtig del af funktionen er samarbejdet med de overlæger, der er tovholdere på afdelingens forskellige kliniske funktioner og opgaver, så uddannelse tænkes naturligt ind i den kliniske hverdag.

Dine opgaver
Som UAO får du både konkrete driftsopgaver og et udviklingsansvar.
Du skal blandt andet:

  • planlægge og koordinere uddannelsesforløb for afdelingens uddannelseslæger
  • sikre, at uddannelsesplaner, kompetencemål og kompetencevurderinger håndteres rettidigt
  • følge op på uddannelseslægernes progression og uddannelsesmæssige behov
  • understøtte og udvikle gruppen af kliniske vejledere og supervisorer
  • sikre gode muligheder for supervision, feedback og refleksion i den kliniske hverdag
  • samarbejde med de overlæger, der er tovholdere på afdelingens kliniske funktioner og opgaver, om at skabe gode og relevante læringsmuligheder
  • planlægge og udvikle afdelingens undervisningsaktiviteter sammen med relevante kolleger
  • samarbejde tæt med afdelingens uddannelseskoordinerende yngre læger (UKYL)
  • følge op på uddannelseslægernes evalueringer og identificere områder, hvor uddannelsesmiljøet kan forbedres
  • koordinere og følge op på uddannelsesrelaterede handleplaner, evalueringer og inspektorbesøg
  • samarbejde med hospitalets og regionens øvrige uddannelsesorganisation, herunder Udvalget for Lægelig Videreuddannelse og UKO
  • repræsentere afdelingen i relevante uddannelsesfora
  • repræsentere klinikledelsen ved ansættelse af læger i hoveduddannelsesstillinger og bidrage i ansættelsesudvalg for øvrige reservelæger

Du skal samtidig være med til at sikre, at uddannelse ikke bliver et særskilt spor ved siden af den kliniske drift, men er integreret i afdelingens daglige arbejde og patientbehandling.

To UAO'er – fælles ansvar og tæt samarbejde
Du bliver den ene af afdelingens to UAO'er.
I vil sammen have ansvar for den overordnede retning og kvalitet i afdelingens lægelige videreuddannelse, mens konkrete opgaver og ansvarsområder fordeles mellem jer.
Det kræver, at du kan indgå i et tæt, tillidsfuldt og konstruktivt samarbejde med den anden UAO, hvor I både kan koordinere, sparre og udfordre hinanden.
Samtidig skal du kunne samarbejde med afdelingens øvrige overlæger og faglige tovholdere. RLB rummer en række forskellige kliniske funktioner og faglige ansvarsområder, og de overlæger, der er ansvarlige for disse, er centrale aktører i uddannelsen.
Din opgave bliver derfor ikke alene at organisere uddannelsen, men også at skabe sammenhæng mellem de mange kliniske funktioner og de læringsmuligheder, de rummer.

Vores ambition: Systematisk viden om, hvordan vi bedst uddanner yngre læger
Vi ønsker at tage næste skridt i udviklingen af vores uddannelsesmiljø.
Vores ambition er at skabe systematisk viden om, hvordan vi bedst uddanner yngre læger.
Sammen med den anden UAO og afdelingens øvrige uddannelsesaktører skal du derfor være med til at udvikle en systematisk tilgang til at:

  • undersøge, hvad der fremmer læring i den kliniske hverdag
  • indsamle viden om uddannelseslægernes oplevelse af uddannelsesmiljøet
  • undersøge, hvilke former for supervision, feedback og undervisning der bedst understøtter læring
  • bruge evalueringer og andre relevante data til at identificere forbedringsmuligheder
  • afprøve nye uddannelsesinitiativer og følge deres effekt
  • dele erfaringer og viden med afdelingens øvrige læger og faggrupper.

Du behøver ikke have videnskabelig erfaring i lægelig videreuddannelse.  Det vigtigste er, at du er nysgerrig på, hvordan vi kan blive klogere på vores egen uddannelsespraksis, og at du har lyst til at omsætte denne viden til konkret udvikling.

Hvad kan vi tilbyde?
RLB er en stor reumatologisk afdeling med et aktivt og dynamisk uddannelsesmiljø. På Rigshospitalet, Glostrup foregår der studenterundervisning på flere semestre, og vi har aktuelt 12-18 uddannelsesstillinger inden for reumatologien.

Vi tilbyder:

  • en central rolle i udviklingen af fremtidens reumatologiske uddannelse
  • mulighed for at præge afdelingens uddannelsesstrategi og læringsmiljø
  • et tæt samarbejde med engagerede overlæger, yngre læger og øvrige faggrupper
  • en bred klinisk organisation med mange forskellige læringsmuligheder
  • et stærkt forsknings- og akademisk miljø med aktuelt fire professorer samt postdocs og ph.d.-studerende
  • mulighed for at arbejde i krydsfeltet mellem uddannelse, klinik, forskning og kvalitetsudvikling
  • en kultur præget af ligeværdighed, åbenhed og gensidig sparring
  • mulighed for fortsat faglig og personlig udvikling.

Hvem er vi?
RLB varetager reumatologiske funktioner på Rigshospitalet, Glostrup, Hillerød Hospital, Gentofte Rygklinik, SANO i Skælskør og i relation til patienter fra Grønland.
Klinikken på Glostrup består blandt andet af et stort inflammatorisk behandlingsambulatorium, ultralydsfunktion, udredningsenhed, tværfagligt rygambulatorium, subakut tilsynsfunktion og sengepladser på det rygkirurgiske sengeafsnit.
De mange funktioner giver et stort og varieret uddannelsespotentiale. Uddannelseslægerne møder både almindelige og komplekse reumatologiske problemstillinger og arbejder tæt sammen med læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, rygkirurger og andre faggrupper.
Vi ser uddannelse, forskning, klinik og kvalitetsudvikling som dele af den samme lærende organisation.

Vi søger 
En speciallæge i intern medicin/reumatologi, der har dokumenteret erfaring med lægelig videreuddannelse og uddannelsesopgaver.

Vi lægger særligt vægt på, at du:

  • er speciallæge i intern medicin: reumatologi
  • har bred reumatologisk erfaring og stærke kliniske kompetencer
  • har dokumenteret erfaring med uddannelsesopgaver, eksempelvis som klinisk lektor, klinisk vejleder, UKYL, uddannelseskoordinerende funktion eller med andre opgaver inden for lægelig videreuddannelse
  • har erfaring med vejledning, supervision, feedback og kompetencevurdering af yngre læger
  • har erfaring med at planlægge, koordinere eller udvikle uddannelsesforløb
  • har erfaring med eller forståelse for arbejdet med uddannelsesplaner, kompetencemål og evaluering af uddannelsesforløb
  • kan samarbejde konstruktivt med afdelingens faglige tovholdere og omsætte de kliniske funktioner til gode læringsmuligheder
  • kan samarbejde tæt og konstruktivt med afdelingens anden UAO samt klinikkens ledende overlæge og oversygeplejerske.
  • har gode kommunikative og pædagogiske kompetencer og kan skabe engagement og følgeskab omkring uddannelsesopgaven
  • er struktureret og kan omsætte uddannelsesmål og strategiske ambitioner til konkret uddannelse i den kliniske hverdag
  • er nysgerrig på, hvordan vi gennem systematisk viden og evaluering kan udvikle vores uddannelse
  • kan arbejde både strategisk, systematisk og praktisk med uddannelse
  • ser dig selv som en uddannelsesmæssig rollemodel for både yngre læger og kolleger.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med udvikling af uddannelsesmiljøer, kvalitetsudvikling, evaluering eller uddannelsesrelaterede udviklingsprojekter.

De 7 lægeroller og bedømmelsen
Bedømmelsen vil ske på baggrund af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer inden for de 7 lægeroller.
Ved bedømmelsen vil der blive lagt særlig vægt på dokumenterede kompetencer inden for rollen som leder/administrator, akademiker, kommunikator og samarbejder samt på konkret erfaring med lægelig videreuddannelse.
Vi opfordrer derfor til, at du i ansøgningen forholder dig konkret til dine erfaringer med:

  • uddannelse og uddannelsesplanlægning
  • vejledning og supervision
  • feedback og kompetencevurdering
  • udvikling af læringsmiljøer
  • undervisning og formidling
  • samarbejde på tværs af faggrupper og organisatoriske funktioner
  • systematisk udviklings- og kvalitetsarbejde.

Vi lægger vægt på konkrete eksempler og dokumenterede erfaringer frem for alene en beskrivelse af interesse for uddannelse.

Arbejdsforhold
Du indgår i afdelingens almindelige kliniske drift på Rigshospitalet, Glostrup.
Der er ingen vagtforpligtelse.
Der henvises i øvrigt til basisstillingsbeskrivelsen for overlæger og tillægsbeskrivelse for UAO.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved kontakt til ledende overlæge Jens J. Lykkegaard, e-mail jens.joergen.lykkegaard@regionh.dk.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsesvilkår og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst.
Glostrup Hospital og Hillerød Hospital er røgfrie. Rygning er ikke tilladt på hospitalernes område.

Ansøgning stiles til Afdelingsledelsen, Afdelings for Rygkirurgi, Led- og Bindevævssygdomme, Rigshospitalet, Valdemar Hansensvej 13, Rødopgang, 9. sal, VRR29, 2600 Glostrup.
Ansøgningen skal være hospitalet i hænde senest torsdag d. 25. september 2026

Der forventes samtaler afvikles umiddelbart herefter tirsdag d. 29. september 2026.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Glostrup
  • Kontaktperson
    Jens Jørgen Lykkegaard
    jens.joergen.lykkegaard@regionh.dk
  • Adresse
    Valdemar Hansens Vej 13, 2600 Glostrup
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Intern medicin: Reumatologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2026
  • Regionens jobnr.
    270521
  • Quick-nr.
    496400
  • Indrykningsdato
    09-09-2026
  • Ansøgningsfrist
    25-09-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Glostrup
  • Adresse
    Valdemar Hansens Vej 13, 2600 Glostrup
  • Kontaktperson
    Jens Jørgen Lykkegaard
    jens.joergen.lykkegaard@regionh.dk
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Intern medicin: Reumatologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2026
  • Regionens jobnr.
    270521
  • Quick-nr.
    496400
  • Indrykningsdato
    09-09-2026
  • Ansøgningsfrist
    25-09-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Speciallæge/overlæge søges til Akutafdelingen BFH fra 1. december 2026

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital  |  Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
Overlæge  |  Intern medicin: Lungesygdomme & Intern Medicin & Intern medicin: Endokrinologi & Intern medicin: Gastroenterologi og hepatologi & Intern medicin: Geriatri & Intern medicin: Hæmatologi & Intern medicin: Infektionsmedicin & Intern medicin: Kardiologi & Intern medicin: Nefrologi & Intern medicin: Reumatologi & Akutmedicin

Opslået
07-09-2026

Ansøgningsfrist
20-09-2026