Region Syddanmark
Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
En stilling som overlæge/speciallæge ved Mikrobiologi, Sygehus Sønderjylland, er ledig til besættelse pr. 1. december 2026 eller efter aftale
Mikrobiologi er placeret på Sygehus Sønderjyllands matrikel i Aabenraa. Afdelingen er 2021 indflyttet i nybyggede lokaler. Mikrobiologi betjener Sygehus Sønderjylland og lægepraksis i sygehusets optageområde. Afdelingen ledes af én cheflæge og én chefbioanalytiker.
Mikrobiologi er en moderne og teknologisk velfunderet arbejdsplads, hvor vi anvender det nyeste udstyr og digitale løsninger. I 2024-25 har afdelingen gennemført en omfattende digitalisering af bakteriologien, hvilket giver effektive arbejdsgange, høj kvalitet og fortsat udvikling af vores diagnostik. Afdelingen har et dokumenteret godt arbejdsmiljø.
Mikrobiologi har i alt 16 ansatte bestående af 2 kliniske mikrobiologer, 13 bioanalytikere og 1 molekylærbiolog.
Afdelingen værdsætter et godt samarbejde med sygehusets øvrige afdelinger og lægepraksis og er kendetegnet ved en høj bevidsthed om ressourceforbrug og klinisk nytte. Sygehusets kliniske afdelinger værdsætter at den kliniske mikrobiolog møder klinikeren i sygehusets kliniske afsnit for rådgivning, formidling af analyseresultater, sygehushygiejne eller bidrager til undervisning.
Afdelingens forskningsinteresse har i det væsentlige været relateret til akut medicin, hvorfor afdelingen i forskningsmæssig sammenhæng er fusioneret med Sygehusets Fælles Akut Modtagelse. Der er mulighed for forskerhjælp fra sygehusets forskningsafdeling.
Afdelingens størrelse betinger nødvendigheden af et nært samarbejde mellem professionerne. Afdelingens to læger alternerer mellem vagtarbejde i laboratoriet og andre opgaver, fx hygiejne og administrative opgaver. En opdeling af ansvarsområder mellem afdelingens læger vil i høj grad kunne tilpasses ansøgers kvalifikationer og præferencer.
Om Sygehus Sønderjylland
Sygehus Sønderjylland, SHS, omfatter sygehuse i Aabenraa, Sønderborg og Tønder. SHS er inde i en faglig udvikling, hvor der sigtes mod en differentiering af virksomheden inden for de tre matrikler med henholdsvis: Akutsygehus, Specialsygehus og Sammedagssygehus. Sygehus Sønderjylland arbejder ud fra 5 strategiske indsatsområder omkring sammenhængende og sikre patientforløb, faglighed og uddannelse, trivsel og samarbejde, ledelse og kommunikation samt sund og bæredygtig drift. SHS følger en strategi som overordnet tager udgangspunkt i Din tilfredshed – Vores stolthed.
Arbejdsopgaver og ansvar
Stillingen er fuld tid (37 timer pr. uge) samt beredskabsvagt som deles med de to øvrige klinisk mikrobiologiske afdelinger i Sydjylland.
Stillingen giver gode muligheder for at præge udviklingen af klinisk mikrobiologi i Sygehus Sønderjylland.
Som overlæge/speciallæge i afdelingen er det vigtigt, at du arbejder i overensstemmelse med visionerne for Sygehus Sønderjylland. Du er initiativrig, fagligt engageret, beslutningsdygtig, har gode tværfaglige samarbejdsevner og har blik for fælles mål og arbejder med pragmatiske løsninger. Vi forventer, at overlægen sætter tydelig retning, tager medansvar for afdelingens samlede opgaveløsning og bidrager fleksibelt til arbejdet på tværs af fagområder – både inden for og uden for Mikrobiologi. Afdelingen bidrager til Infektionshygiejnisk Enhed, som er placeret i Kvalitetsafdelingen.
Ansættelsesvilkår
Det er et krav, at du har dansk speciallægeautorisation i klinisk mikrobiologi eller kan opnå autorisation på baggrund af evt. udenlandsk autorisation. Ved ansættelse som overlæge vil der forudgående ske en ekstern bedømmelse for vurdering af ansøgers kvalifikation til ansættelse som overlæge.
Funktionsbeskrivelse og yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til cheflæge Steen Lomborg.
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i overenskomsten for Overlæger – overenskomst 33.04.1. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer. Se startløn for stillinger i Region Syddanmark. Der er oplysningspligt om bibeskæftigelse.
Ansøgningsprocedure
Ansøgere vil blive fagligt vurderet ud fra ansøgerens oplysninger om egne kompetencer inden for de syv kompetenceområder, der svarer til de syv roller i speciallægeordningen.
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Cheflæge Steen Lomborg tlf. 2289 4907 eller mail: steen.lomborg.andersen@rsyd.dk. Ansøger kan også læse mere om afdelingen på: Mikrobiologi
Ansøgningsfrist 30. september 2026
Fakta
- Arbejdssted
Sygehus Sønderjylland, Aabenraa -
Kontaktperson
Steen Lomborg Andersen
Steen.Lomborg.Andersen@rsyd.dk - Adresse
Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa - Stillingstype
Overlæge, Afdelingslæge - Speciale
Klinisk mikrobiologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2026 - Regionens jobnr.
237039 - Quick-nr.
496423 - Indrykningsdato
09-09-2026 -
Ansøgningsfrist
30-09-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sygehus Sønderjylland, Aabenraa - Adresse
Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa -
Kontaktperson
Steen Lomborg Andersen
Steen.Lomborg.Andersen@rsyd.dk - Stillingstype
Overlæge & Afdelingslæge - Speciale
Klinisk mikrobiologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2026 - Regionens jobnr.
237039 - Quick-nr.
496423 - Indrykningsdato
09-09-2026 -
Ansøgningsfrist
30-09-2026