Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre

2 introduktionsstillinger i neurologi ved Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme, Amager og Hvidovre Hospital

Til besættelse pr. 1. december 2026 

Har du lyst til at prøve kræfter med neurologien i en afdeling med høj faglighed, tæt supervision og gode muligheder for faglig udvikling? Så har vi to ledige introduktionsstillinger i Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme på Amager og Hvidovre Hospital. 

Om afdelingen 
Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme blev etableret den 1. maj 2026 og varetager i dag udredning og behandling af neurologiske sygdomme på hovedfunktionsniveau for Planområde Syds cirka 610.000 borgere. Vi varetager både akutte, indlagte og ambulante patientforløb. 

Afdelingen består af Neurologisk Akutmodtagelse, sengeafsnit med stroke, almen neurologi og rehabilitering samt ambulatorier inden for almen neurologi, bevægeforstyrrelser, demens, hjernekræft, stroke, epilepsi, sklerose og hovedpine. 

Hos os bliver du en del af en afdeling med høj faglighed, et stærkt kollegialt fællesskab og tæt samarbejde på tværs af faggrupper. Vi lægger vægt på, at der er kort vej til sparring og supervision, og at yngre læger får mulighed for både at lære og tage ansvar i takt med deres kompetencer. 

Om stillingen 
Som introduktionslæge får du en bred introduktion til neurologien og erfaring med både akutte, indlagte og ambulante patientforløb. 

Du bliver en del af et stort og velfungerende forvagtslag med to forvagter i toskiftet vagt alle ugens dage. På hverdage fra kl. 8.00 til 18.00 er der desuden en speciallæge i front (SPIF) i Neurologisk Akutmodtagelse. Det giver gode muligheder for tæt supervision, faglig sparring og gradvist øget selvstændighed i håndteringen af akutte neurologiske problemstillinger. 

Ud over vagter vil du få erfaring med stuegang og ambulante funktioner. Der er let adgang til supervision fra afdelingens speciallæger, og vi tilrettelægger så vidt muligt funktionerne efter dit uddannelsesniveau og din progression. 

Afhængigt af kompetencer og udvikling kan der i løbet af introduktionsstillingen blive mulighed for oprykning til gennemgangs- og tilsynsfunktion. 

Uddannelse og karriere 
Vi prioriterer uddannelse højt og ønsker at give dig et godt fundament for en videre karriere inden for neurologien. 

Der er formaliseret teoretisk og/eller bedside-undervisning hver dag i forbindelse med morgenkonferencen fra kl. 8.00 til 8.45. Supervision og feedback er en integreret del af hverdagen, og vi arbejder systematisk med kompetenceudvikling inden for de 7 lægeroller. 

Hvis du ønsker at søge hoveduddannelse i neurologi, vil vi aktivt støtte dig i din faglige og karrieremæssige udvikling. Det kan blandt andet være gennem klinisk kompetenceudvikling, undervisning, organisatoriske opgaver, kvalitetsarbejde og mulighed for deltagelse i forskning. 
Målet er, at du efter din introduktionsstilling både har fået et solidt neurologisk fundament og et godt grundlag for at tage næste skridt i din lægelige karriere. 


Vi søger dig, der
•    har dansk autorisation og gennemført klinisk basisuddannelse
•    har interesse for neurologi og lyst til at udvikle dig inden for specialet
•    har gode samarbejdsevner og trives i et tværfagligt miljø
•    bidrager positivt til det faglige og kollegiale fællesskab.
Tidligere neurologisk erfaring er en fordel, men ikke en forudsætning.


Ansættelsesvilkår 
Løn og ansættelsesvilkår er efter overenskomst for underordnede læger indgået mellem Region Hovedstaden og Yngre Læger.

Vil du vide mere? 
Du er meget velkommen til at kontakte Cheflæge Faisal Mohammad Amin på tlf. 38 63 31 86 eller mail: faisal.mohammad.amin.01@regionh.dk eller konstitueret ledende overlæge Eva Rosa Petersen tlf. 38 63 02 22 / mail: eva.rosa.sansone.petersen@regionh.dk. 

Ansøgning og samtaler 
Ansøgning og CV sendes online via linket senest 27. september 2026. 
Ansættelsessamtaler afholdes i uge 40 og 41. 

Begge introduktionsstillinger er med tiltrædelse 1. december 2026. 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Kontaktperson
    Faisal Mohammad Amin
    faisal.mohammad.amin.01@regionh.dk
  • Adresse
    Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
  • Stillingstype
    Introduktionsstilling
  • Speciale
    Neurologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2026
  • Regionens jobnr.
    270539
  • Quick-nr.
    496428
  • Indrykningsdato
    09-09-2026
  • Ansøgningsfrist
    27-09-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Adresse
    Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
  • Kontaktperson
    Faisal Mohammad Amin
    faisal.mohammad.amin.01@regionh.dk
  • Stillingstype
    Introduktionsstilling
  • Speciale
    Neurologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2026
  • Regionens jobnr.
    270539
  • Quick-nr.
    496428
  • Indrykningsdato
    09-09-2026
  • Ansøgningsfrist
    27-09-2026
På baggrund af dette job