Region Sjælland

Region Sjælland

Sygehusvej 10, 4000 Roskilde

Barselsvikariater: Jordemødre til delestilling mellem Fødegangen og Barselsgangen

Vi har en del gravide kolleger og søger derfor jordemødre til barselsvikariater, der kan se sig selv i delt funktion mellem Føde- og Barselsgangen.

Synes du at der er jordemoderfaglig værdi i at føde med en familie, for derefter at få mulighed for at passe dem på Barselsgangen efterfølgende - og kan du se fagligt potentiale i at bruge dine jordemoderfaglige kompetencer både på Fødegangen og på Barselsgangen, så har vi stillingen til dig.

Vi har gode patientforløb, et godt kollegaskab og vi har en masse nye tiltag på vej

Indsatsen under graviditetsforløbet er fundamental: Den gode fødsel hviler på et godt graviditetsforløb. Den gode barsel hviler på et godt graviditets- og fødselsforløb – til dette har vi modtaget finanslovsmidler. Vi arbejder fokuseret med Region Sjællands fødeplan og dens fokuspunkter for et individualiseret og styrket graviditetstilbud. Det betyder, at vi har udvidet det første jordemoderbesøg til at vare en time for alle gravide. Desuden arbejder vi mod at kunne tilbyde fødselsforberedelse i små hold til alle kommende førstegangsfødende, og gerne i et tværsektorielt perspektiv, da vi også ønsker at styrke dette samarbejde. Vi har endvidere indført hjemmebesøg til alle ambulante fødende.

Så, brænder du for nogle af de gode jordemoderdyder, og vil være med til at udvikle disse tiltag, så hop med om bord – vi har brug for dig!

Vores jordemodergruppe er et hold. Vi ser store kollegiale fordele i, at vi deles om ulemperne. Jo, flere vi er til at dele, jo færre ulemper til hver. Vi arbejder med teamstrukturer, så man aldrig har følelsen af at være alene, og vi udvikler os sammen. Vi har læring og udvikling i fokus. Vi værner om det gode kollegaskab, som vi er kendt for.

Vi er Region Sjællands Universitetshospital og har en størrelse der gør, at dine kompetencer indenfor den ukomplicerede, såvel som den komplicerede fødsel og barsel styrkes. Vi prioriterer at give familierne og jordemoderen tid og mulighed for kontinuitet. Som afdeling er vi store nok til, at du kan få specialistviden og vi er små nok til, at du bliver en del af et fællesskab, hvor du kender dine kolleger. Vi har flere sociale arrangementer, herunder årlige fester, kaffedates, nissevenner og julehygge.

Vi kan tilbyde dig en afdeling som har fokus på:

  • At skabe kontinuitet og gode patientforløb
  • At styrke fagligheden hos personalet
  • Tværfagligt samarbejde kendetegnet ved gensidig respekt og sparring
  • Det gode arbejdsmiljø og personaletrivsel
  • ”Linkøpingmodellen”, hvor der fokuseres på at nedbringe sectiofrekvensen hos normale førstegangsfødende
  • Vagtplanlægning med respekt for den enkeltes ønsker


Fokus på dig og den gode start uanset om du er nyuddannet eller erfaren

Som nyansat får du et grundigt introduktionsprogram, som sammensættes på baggrund af dine kompetencer og erfaringsgrundlag. Nyuddannede får tilbudt et mentorforløb og jævnlige netværksdage, som en del af ansættelsen. Er du erfaren, sørger vi for at få dine kompetencer i spil og du vil få mulighed for at bidrage til nye faglige tiltag.

På vores afdeling ligger Afsnit for Gravide, Fødegangen og Barselsgangen ved siden af hinanden og personalet har et tæt samarbejde. Hos os får du mulighed for at bruge hele din brede jordemoderfaglighed og vi har kliniske jordemoderspecialister i tilstedeværelsesvagter døgnet rundt på Fødegangen samt i dag- og aftentimerne på Afsnit for Gravide og Barslende.

Vi ønsker, at du

  • Brænder for det gode forløb for gravide, fødende og barslende
  • Vil være med til at udvikle vores fødested
  • Er en teamspiller, som kan bidrage til det gode arbejdsmiljø

Om afdelingen

Afdelingen er en specialafdeling med ca. 2400 fødsler årligt.

Vores Fødegang har 7 fødestuer og derudover har vi et Svangreafsnit med både ambulant funktion, igangsættelser og indlagte gravide. Vi varetager specialfunktioner i Region Sjælland. Der betyder, at vi har en varieret obstetrik, masser af normale fødsler, men også komplicerede forløb.

På Barselsgangen tilbyder vi indlæggelse til de familier, der skal have deres første barn - med henblik på hjælp til en god start for den nye familie. Derudover har vi komplicerede barslende, der både har brug for den helt basale hjælp til amning og familiedannelse, men også kræver pleje og observationer i forbindelse med det komplicerede forløb hos mor eller barn. Vi har indlagte senpræmature børn i afdelingen og varetager derfor også pleje og observation af børn ned til 2300 g. - herunder børn, der sondeernæres.

I vores Barselsambulatorie, har vi kontakten til de familier der går hjem inden for 48 timer efter fødslen, både telefonisk og ved fremmøde til PKU, høre- og øjenscreening samt efterfødselsscreening. Som noget helt nyt tilbydes hjemmebesøg til familier, der går hjem ambulant fra Fødegangen efter fødslen. De indlagte familier får så vidt muligt lavet PKU samt høre- og øjenscreening på den nyfødte på deres sengestue under indlæggelsen.

Løn og ansættelsesforhold

Lønnen sammensættes ud fra en kompetencelønsmodel, der gør lønforhandlinger og muligheder mere overskuelige for den enkelte og giver mulighed for mærkbare tillæg vurderet efter kompetencer. Der er mulighed for fast afspadsering af tillæg (”normreduktion”) og at arbejde hver 3. weekend hvis du er fuldtidsansat.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Kontaktperson
    Mai Borre
    mcjb@regionsjaelland.dk
  • Adresse
    Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
  • Stillingstyper
    Jordemoder
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2026
  • Regionens jobnr.
    055167
  • Quick-nr.
    496434
  • Indrykningsdato
    09-09-2026
  • Ansøgningsfrist
    02-10-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Adresse
    Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
  • Kontaktperson
    Mai Borre
    mcjb@regionsjaelland.dk
  • Stillingstyper
    Jordemoder
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2026
  • Regionens jobnr.
    055167
  • Quick-nr.
    496434
  • Indrykningsdato
    09-09-2026
  • Ansøgningsfrist
    02-10-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Sjælland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Sjælland

Barselsgangen på Sjællands Universitetshospital i Roskilde søger jordemødre eller sygeplejersker til 2 barselsvikariater

Sjællands Universitetshospital, Roskilde  |  Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
Jordemoder

Opslået
03-09-2026

Ansøgningsfrist
30-09-2026