Region Syddanmark

Region Syddanmark

Finsensgade 35, 6700 Esbjerg

Sygplejerske til Medicinsk Afdeling for Mave, Gigt, Blod og Lindrende Behandling, Esbjerg og Grindsted Sygehus

Mange muligheder og få begrænsninger til dig, hvis du har lyst til faglig udvikling og godt arbejdsmiljø – ambulatorie, onkologi/palliation, tværsektoriel koordinator…….

Vil du kombinere den brede medicinske sygepleje i et sengeafsnit med specialiseret ambulant sygepleje – eller har du lyst til at fordybe dig i sygeplejen til nogle af de mest syge indlagte medicinske patienter?

Og har du samtidigt lysten til at være en del af et stærkt fagligt fællesskab, hvor udvikling, samarbejde og det gode patientforløb er i fokus?

Så har vi en spændende stilling til dig, hvor du selv har mulighed for at være med til at forme din stilling. Vi samarbejder tæt mellem vores ambulatorier og sengeafsnit, der samler vores specialer. Du har derfor mulighed for at lave flg. kombinationer:

  • Fuld funktion i vores sengeafsnit, hvor du får fine muligheder for at blive skarp på din sygepleje til vores speciale patienter og intern medicinske patienter. Dvs. du får en særdeles værdifuld erfaring, som kan anvendes alle steder. Skulle du på et tidspunkt alligevel få lyst at blive endnu mere specialiseret i ét af vores specialer, vil det kun glæde os at byde dig velkommen i ét af vores ambulatorier.

Vi har onkologiske patienter og tæt samarbejde med vores Enhed for Lindrende behandling. Vi ønsker at gøre os endnu skarpere på onkologisk sygepleje og palliation, og søger derfor en sygeplejerske med stærk interesse for dette – og som har lyst til at være den, der sammen med kolleger er ansvarlig for at dygtiggøre os i onkologi og palliation.

Vores tværsektorielle koordinator er travlt beskæftiget på studie, så vi søger derfor en ekstra tværsektoriel koordinator, som har interesse og drivkraft til at hjælpe os med at gøre vores patientforløb endnu bedre.

  • Fuld funktion i vores sengeafsnit med relativ hurtig overgang til funktion i ét af vores ambulatorier.
  • Fuld funktion i ét af vores ambulatorier med vagter i sengeafsnittet svarende til ca. en tredjedel af arbejdstiden. Dvs. at du arbejder på sengeafsnittet den uge, hvor du har dine weekendvagter. Du får muligheden for det bedste fra to verdener.

Vi mangler lige nu ambulatorie sygeplejerske med interesse og gerne erfaring for blodsygdomme, og kan tilbyde en dagligdag med tætte patientkontakter og stærke kollegiale relationer og sparring.

Vores ambulatorium for Gigt- og Bindevæv søger sygeplejerske med interesse og gerne erfaring for gigt- og bindevæv. Vi har planlagt et stærkt oplæringsforløb til dig.


Lidt om Jobbet:
Vi laver et individuelt introprogram til dig, som passer til din faglighed og din valgte stillingstype. Det betyder, at du vil få introduktion til alle de funktioner og opgaver, som du skal varetage i afdelingen i både sengeafsnittet og ambulatorierne.

Sengeafsnittet rummer 23 senge, hvor vi primært behandler patienter med mave-tarm og blodsygdomme, men også patienter inden for gigt- og bindevævssygdomme, intern medicin, infektionsmedicin og onkologi. Her får du erfaring med både basal og kompleks sygepleje samt mulighed for at følge et sammenhængende patientforløb. Du vil aldrig stå alene, og vi lægger stor vægt på støtte og samarbejde i teamet. Som sygeplejerske på vores sengeafsnit får du en spændende og varieret hverdag, hvor ingen dage er ens. Du er med til at sikre høj kvalitet i pleje og behandling, og du får mulighed for at udvikle dine kliniske kompetencer i et tæt samarbejder med kollegaer og læger.

I vores ambulatorium for Gigt- og Bindevæv arbejder vi med akutte og kroniske forløb. Sygeplejerskerne varetager selvstændige sygeplejekonsultationer, hvor sygeplejen spænder fra rådgivning, undervisning og opfølgning til medicinsk behandling. Det er et lille velfungerende ambulatorie, hvor alle sygeplejersker arbejder på tværs af ambulatorie og sengeafsnit.

I vores ambulatorium for Medicinske Mave-Tarmsygdomme udfører vi blandt andet gastro- og koloskopier, varetager selvstændige sygeplejekonsultationer, og giver behandlinger i vores daghospital. Vi har en specialiseret sygeplejeklinik for leverpatienter. Personalegruppen består af både meget erfarne og nyere sygeplejersker. Flere arbejder på tværs af ambulatorium og sengeafsnit.

I vores ambulatorium for Blodsygdomme varetager vi hovedsageligt sygeplejen til patienter med blod- og lymfekræft. Sygeplejerskerne varetager selvstændige sygeplejekonsultationer, og giver behandlinger i vores daghospital. Alle sygeplejerskerne arbejder på tværs af ambulatorie og sengeafsnit, og har en stærk kultur for sparring og samarbejde omkring patienterne.

Vi tilbyder:

  • En arbejdsplads, hvor vi vægter trivsel, samarbejde, godt humør og høj faglighed
  • Gode muligheder for både personlig og faglig udvikling
  • En afdeling med stærkt fællesskab – både omkring patienterne og kollegialt
  • Mulighed for at opnå specialiseret viden i ambulatoriet, som kan kobles til arbejdet i sengeafsnittet og bidrage til sammenhængende og gode patientforløb
  • Tæt og trygt tværfagligt samarbejde både i ambulatorierne og på sengeafsnittet – og på tværs af specialerne

Vi søger dig, der:

  • Har et stærkt fagligt engagement og ønsker at gøre en positiv forskel for patienterne
  • Trives i tværfagligt samarbejde og bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø
  • Kan arbejde selvstændigt og samtidig være en holdspiller
  • Har lyst til at arbejde både ambulant og i sengeafsnit

Introduktionsforløb:

  • Et individuelt tilrettelagt introduktionsforløb på 4-8 uger afhængigt af erfaring.  Under introduktionen i ambulatoriet indgår du fortsat i weekendbemandingen på sengeafsnittet.
  • Du får en social mentor og faglige mentorer, som vil hjælpe dig på plads i specialet. Hertil kommer kompetencekort, der sikrer dig de nødvendige kompetencer.
  • Introduktion til afdelingens specialer gennem vores basisuddannelse, som gennemføres inden for det første år.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vores oversygeplejerske Lena Torsland Pedersen, 20152862, lena.torsland.pedersen@rsydk.dk for yderligere information. Du er også velkommen til at komme på besøg i afdelingen efter aftale.

Løn- og ansættelsesforhold:
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i Overenskomst for Ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område 32.17.1 - løn pr. 1.4.2026. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.

Se Startløn for stillinger i Region Syddanmark
Der indhentes børneattest forud for ansættelse. 
Stillingen er på 37 timer, men andet kan aftales efter ønske. Tiltrædelse efter aftale. Der afholdes løbende ansættelsessamtaler og vi forbeholder os retten til at besætte stillingen inden ansøgningsfristen udløber.

Vi glæder os til at læse din ansøgning!

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Esbjerg og Grindsted Sygehus
  • Kontaktperson
    Lena Torsland Pedersen
    Lena.Torsland.Pedersen@rsyd.dk
  • Adresse
    Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    237046
  • Quick-nr.
    496445
  • Indrykningsdato
    10-09-2026
  • Ansøgningsfrist
    15-10-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Esbjerg og Grindsted Sygehus
  • Adresse
    Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
  • Kontaktperson
    Lena Torsland Pedersen
    Lena.Torsland.Pedersen@rsyd.dk
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    237046
  • Quick-nr.
    496445
  • Indrykningsdato
    10-09-2026
  • Ansøgningsfrist
    15-10-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Syddanmark der minder om dette

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Sygeplejerske søges til Psykiatrisk Døgnafsnit 06/07

Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus  |  Nordbanen 5, 7100 Vejle
Sygeplejerske

Opslået
11-08-2026

Ansøgningsfrist
30-09-2026

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Sygeplejerske til afsnittet for HjemmeHæmo- og CenterHæmodialysen

Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus  |  Sygehusvej 24, 6000 Kolding
Sygeplejerske

Opslået
10-08-2026

Ansøgningsfrist
15-09-2026

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Sygeplejersker eller erfaren social- og sundhedsassistent til Organkirurgisk Sengeafsnit

Sygehus Lillebælt  |  Sygehusvej 24, 6000 Kolding
Sygeplejerske

Opslået
03-09-2026

Ansøgningsfrist
17-09-2026

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Et helt særligt sted søger en sygeplejerske

Psykiatrien i Region Syddanmark, Middelfart  |  Østre Hougvej 70, 5500 Middelfart
Sygeplejerske

Opslået
04-09-2026

Ansøgningsfrist
22-09-2026

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Sygeplejersker til Akutmodtagelsen

Esbjerg Sygehus  |  Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
Sygeplejerske

Opslået
13-08-2026

Ansøgningsfrist
20-09-2026