Region Syddanmark
Beriderbakken 4, 7100 Vejle
Motiveret og kompetent overradiograf søges til Vejle Sygehus pr. 1. december 2026
Vi søger en overradiograf, som sammen med de to øvrige overradiografer, skal sikre drift, udvikling og daglig ledelse af radiograferne i afdelingen. Målet er excellent patientbehandling og topmotiverede medarbejdere med en vision om at blive Danmarks bedste røntgenafdeling.
Det kræver blandt andet tydelig ledelse og du vil have personaleledelse af ca. 20-25 radiografer fra hele afdelingen. Hver af de tre overradiografer har et særligt opgaveområde. Dit vil være drifts – og planlægningsopgaver relateret til CT og MR.
Røntgen og Scanning
Vejle sygehus er Patienternes kræft – og specialistsygehus, og en del af Sygehus Lillebælt. Sygehus Lillebælts øvrige røntgenafdelinger er placeret i Middelfart, som er nærhospital, og i Kolding som er akutsygehus. Vi har desuden en aktiv forskningsenhed med bl.a. 1 professor i Radiografi, og 1 professor i Radiologi. Sygehuset, såvel som afdelingen, er meget optaget af forsknings – og forbedringsarbejde og forsøger hele tiden at rykke grænser for at optimere patienternes oplevelser, når de har brug for vores hjælp.
Foruden at være patienternes sygehus er det ligeledes vores ambition, at skabe en god arbejdsplads for alle medarbejdere. Her spiller du, og det øvrige lederteam, en stor rolle ved at vise tydelig ledelse med udgangspunkt i Sygehus Lillebælts værdier: Resultater, Ordentlighed, Samarbejde og Excellence.
Afdelingen i Vejle består af ca. 120 engagerede medarbejdere der hver dag varetager 400 patienters diagnostiske undersøgelser med høj kvalitet, samarbejde og omsorg.
Radiograferne arbejder på tværs af diverse modaliteter og varetager således flere arbejdsfunktioner i det daglige. Foruden funktionerne ved modaliteterne varetager radiograferne flere øvrige opgaver så som beskrivelser af knogler, CT, MR og UL, bookingfunktioner, forskning, nefrostomiskift, kvalitetsarbejde og andet der giver mening.
Afdelingen er kendetegnet ved at have dygtige, specialiserede og dedikerede medarbejdere med stor grad af selvstændighed og venlighed. Det afspejler sig i alle LUP-undersøgelser hvor patienterne tilkendegiver stor tilfredshed med deres billeddiagnostiske undersøgelser.
Vores forventninger til dig:
- Det er et krav, at du er uddannet radiograf og har stor lyst til ledelse. Måske har du ledererfaring/uddannelse, fx diplom i ledelse eller forbedringsledelsesuddannelse. Hvis ikke du har lederuddannelse, skal du være klar til at påbegynde dette
- Du skal kunne indgå i menneskelige relationer med empati og respekt i højsæde, og navigere i de ledelsesroller hverdagen har behov for og med udgangspunkt i, at vi sætter patienten først. Du skal arbejde med ”værdibaseret ledelse”, hvor du brug skøn og sygehusets værdier til at træffe de gode ledelsesvalg. Vores kvalitet skal være høj, vores ventetider og svartider lave og vores arbejdsmiljø i top
- Du skal have en veludviklet indsigt i både egne og andres kompetencer, og kunne bruge denne viden til at sikre kontinuerlig personlig og faglig udvikling for dine medarbejdere
- Du skal være en god facilitator og skabe rammer, hvori medarbejderne kan sikre kontinuerlig udvikling af deres arbejdsområder. Medarbejderne er vores ”guld” for de ved præcist, hvad der sker og hvor der er udfordringer, og de har ofte selv de bedste løsninger
- Som leder skal du have et godt indblik i de overenskomstbestemte regler og retningslinjer
- Du skal kunne evne at sætte dig ind i de organisatoriske processer, der gør sig gældende for de modaliteter og patientforløb, der er i afdelingen, uanset om de er inde for dit eget kompetenceområde eller ej. Erfaring med redskaberne i Den Syddanske Forbedringsmodel vil være et plus
- Du er indstillet på, at vi ser os selv som en rummelig afdeling, hvilket afspejler sig i ledergruppens holdninger og værdier
- Frem for alt har du lyst til ledelse og arbejder engageret, samarbejdsorienteret og målrettet. Du udviser motiverende adfærd, er tydelig i din kommunikation, fremmer trivsel og samarbejde, og er indstillet på en afvekslende og udfordrende hverdag
Opgaverne som Overradiograf indebærer bl.a.:
- Ansvar for afdelingens daglige drift, og sikring af et godt arbejdsmiljø, i samarbejde med de 2 øvrige Overradiografer
- Koordinering/implementering og optimering af samarbejdsaftaler og patientforløb
- Udvikling af de medarbejdere der kommer under din personlige ledelse, herunder afholdelse og opfølgning af MUS og GRUS samt personalesamtaler
- Ansvar for optimal og ansvarlig resurseudnyttelse i personaleplaner inkl. lønindberetning
- At du kan sikre løsning af både stort og småt, og ligeledes prioritere i opgaverne
- Deltagelse i relevante møder, både i og uden for afdelingen
- At du aktivt tager del i kvalitets – og udviklingsarbejdet
For den rette leder kan vi tilbyde
En plads i vores velfungerende ledergruppe med god sparring og samarbejde. Når vi er samlet på tværs, består ledergruppen af 13 personer.
Indflydelse på strategiske beslutninger. Vi afholder årligt 2-dags strategiseminar for ledergruppen samt halvdagsmøder til opfølgning
”Introduktionspakke” for nyansatte ledere, hvor du vil få en oplæring og indsigt i Sygehus Lillebælts (SLB) kerneværdier for ledelse
En afdeling der vægter medansvar og medinddragelse og har en kultur, der afspejler dette
En travl hverdag med masser af udfordringer og lige så mange grin!
Yderligere informationer om stillingen:
Chefradiograf Pica Andersen: PABA@rsyd.dk Telefonnummer 24643394
Cheflæge Jakob Møller: Jakob.moeller@rsyd.dk Telefonnummer 61662086
Læs mere om Sygehus Lillebælts værdier her: http://www.sygehuslillebaelt.dk/wm335379
Ansøgningsfristen er d. 28. september 2026 kl. 8. Sammen med ansøgningen skal vedlægges CV, eksamensbeviser samt referencer fra tidligere beskæftigelser. Vi forventer at afholde 1. samtalerunde d. 5. oktober 2026 og evt. 2. runde d 26. oktober 2026. Personlighedstest vil indgå med tilbagemelding med organisationspsykolog.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår for stillingen følger af Ledere på Sundhedskartellets område - 32.26.1
Startlønnen for stillingen kan findes via følgende link: Se startløn for stillinger i Region Syddanmark.
Udover startlønnen kan lønnen indeholde forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Fakta
- Arbejdssted
Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus -
Kontaktperson
Pica Ann Blackburn Andersen
paba@rsyd.dk
24643394 - Adresse
Beriderbakken 4, 7100 Vejle - Stillingstyper
Ledende radiograf - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2026 - Regionens jobnr.
237052 - Quick-nr.
496463 - Indrykningsdato
10-09-2026 -
Ansøgningsfrist
27-09-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus - Adresse
Beriderbakken 4, 7100 Vejle -
Kontaktperson
Pica Ann Blackburn Andersen
paba@rsyd.dk
24643394 - Stillingstyper
Ledende radiograf - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2026 - Regionens jobnr.
237052 - Quick-nr.
496463 - Indrykningsdato
10-09-2026 -
Ansøgningsfrist
27-09-2026