Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev

Tildelings- og flowkoordinatorer til sundheds- og omsorgspladser, Afdeling for Borgernær Sundhed

Vil du være med til at sikre både den rette indgang til og fremdrift gennem vores kommende sundheds- og omsorgspladser? 

Vi søger tildelings- og flowkoordinatorer til en nyoprettet tildelings- og flowfunktion i Afdeling for Borgernær Sundhed. Enheden får ansvar for tildeling og flow på tværs af 285 sundheds- og omsorgspladser fordelt på syv lokationer. 

Du tiltræder den 1. december 2026 og bliver dermed en del af den sidste forberedelse frem mod Region Østdanmarks overtagelse af sundheds- og omsorgspladser fra kommunerne den 1. januar 2027. 

Som tildelings- og flowkoordinator får du en todelt funktion: 

  • I tildelingsfunktionen vurderer du henvisninger og træffer beslutning om tildeling af ophold på en sundheds- og omsorgsplads inden for de gældende målgruppebeskrivelser, kriterier og faglige rammer. 

  • I flowfunktionen arbejder du tæt på hospitalets 7 lokationer med sundheds- og omsorgspladser og understøtter fremdrift i borgerforløbene. Du bidrager til, at opholdene har en tydelig retning, at barrierer for fremdrift bliver identificeret og håndteret, og at borgerne kan komme videre til eget hjem eller et andet relevant tilbud på det rette tidspunkt. Du får dermed en central rolle i både indgangen til og udgangen fra sundheds- og omsorgspladserne. Sammen med dine kolleger skal du bidrage til, at den rette borger får den rette plads, og at kapaciteten løbende frigøres til nye borgere med behov for et ophold. 

 

Dine to hovedopgaver 

Tildeling af ophold 

Du skal blandt andet: 

  • modtage, koordinere og vurdere henvisninger fra hospitaler, almen praksis, akutfunktioner og kommunale samarbejdspartnere 

  • foretage selvstændige sundhedsfaglige helhedsvurderinger på baggrund af oplysningerne i henvisningen 

  • træffe beslutning om tildeling af ophold inden for gældende målgruppebeskrivelser, kriterier og faglige rammer 

  • sikre, at tildelingsbeslutningerne er fagligt begrundede, ensartede og dokumenterede 

  • gå i dialog med henviser og øvrige relevante samarbejdspartnere, når der er behov for yderligere oplysninger eller afklaring 

  • have et løbende overblik over belægning og kapacitet og koordinere disponeringen af de ledige pladser. 

 

Flow og fremdrift i borgerforløbene 

Du skal desuden: 

  • være til stede på de enkelte lokationer for sundheds- og omsorgspladser og samarbejde tæt med lokale ledere og medarbejdere om flow og fremdrift 

  • følge udviklingen i borgerforløbene og bidrage til, at der er en tydelig retning for opholdet og den videre overgang 

  • identificere barrierer, der forsinker eller vanskeliggør borgerens videre forløb, og medvirke til, at de bliver håndteret 

  • understøtte og bistå i dialogen med de kommunale myndighedsfunktioner i komplekse forløb, hvor der er behov for en høj grad af tværsektoriel koordinering 

  • samle relevante samarbejdspartnere omkring forløb, hvor fremdriften er udfordret 

  • bidrage til at afklare ansvar, næste skridt og nødvendige handlinger på tværs af hospital, sundheds- og omsorgspladser og kommune 

  • løfte problemstillinger, som ikke kan løses lokalt, til rette organisatoriske niveau 

  • understøtte gode og rettidige overgange fra sundheds- og omsorgsplads til borgerens eget hjem eller et andet relevant tilbud 

  • bidrage til løbende udvikling og forbedring af arbejdsgange, samarbejdsflader og flow. 

Flowopgaven løses i tæt samarbejde med de lokale ledere og medarbejdere. Du overtager ikke det lokale ansvar for borgerens behandling, pleje eller rehabilitering, men får et tværgående ansvar for at understøtte koordinering og fremdrift i forløbene. 

 

Vi søger dig, der 

  • er uddannet sygeplejerske, fysioterapeut eller ergoterapeut 

  • har erfaring med visitation, tildeling, disponering eller vurdering og koordinering af sundhedsfaglige tilbud 

  • gerne har erfaring fra en kommunal visitations- eller myndighedsfunktion 

  • har et solidt kendskab til det tværsektorielle sundhedsvæsen og samarbejdet mellem hospitaler, kommuner og almen praksis 

  • kan foretage selvstændige sundhedsfaglige vurderinger og omsætte komplekse problemstillinger til tydelige beslutninger og handlinger 

  • arbejder struktureret og kan bevare overblikket over både konkrete borgerforløb og den samlede kapacitet 

  • kan identificere barrierer og med vedholdenhed og handlekraft bidrage til, at de bliver løst 

  • er stærk relationelt og kan skabe et konstruktivt samarbejde på tværs af organisatoriske og faglige grænser 

  • kan gå undersøgende og løsningsorienteret ind i komplekse forløb, hvor der kan være forskellige faglige og organisatoriske perspektiver 

  • kommunikerer tydeligt og professionelt både mundtligt og skriftligt 

  • trives med en arbejdsdag, der veksler mellem selvstændige beslutninger, tværgående koordinering og tæt samarbejde med den lokale drift. 

 

Derfor skal du søge stillingen 

Du får en central specialistfunktion uden ledelsesansvar, hvor du kan bringe din sundhedsfaglige erfaring og koordinationskompetence i spil på tværs af sektorer og organisatoriske grænser. 

Du bliver en del af et nyt fagligt fællesskab og får mulighed for at præge arbejdsgange, samarbejdsmodeller og principper for tildeling og flow fra begyndelsen. Sammen med dine kommende kolleger skal du opbygge en funktion, som både understøtter ensartede faglige vurderinger, god kapacitetsudnyttelse og sammenhængende borgerforløb. 

 

Vi tilbyder

  • en selvstændig specialistfunktion med stor faglig indflydelse 

  • en varieret arbejdsdag med opgaver både i den centrale tildelingsfunktion og på de enkelte lokationer for sundheds- og omsorgspladser 

  • en central rolle i samarbejdet mellem hospitaler, almen praksis, kommuner og sundheds- og omsorgspladser 

  • et tæt fagligt fællesskab i den nye tildelings- og flowfunktion 

  • mulighed for at være med til at opbygge og udvikle en helt ny regional funktion 

  • arbejdstid uden forventning om tjeneste i aften, nat og weekend. 

 

Om arbejdsstedet 

Opgaverne løses både i den centrale tildelingsfunktion og ude på de enkelte lokationer for sundheds- og omsorgspladser. Du skal derfor trives med at arbejde på flere matrikler og med at skifte mellem tildelingsopgaver, tværgående koordinering og et tæt, driftsnært samarbejde med ledere og medarbejdere. 

 

Løn- og ansættelsesvilkår 

Stillingerne er fuldtidsstillinger med tiltrædelse den 1. december 2026. 

Du ansættes enten i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område eller i henhold til overenskomst for ikke-ledende ergoterapeuter, fysioterapeuter og jordemødre. 

Din primære arbejdsplads vil være på Herlev Hospital med mødeaktivitet og funktioner på alle hospitalets matrikler.  

Funktionen kommer primært til at have åbent mandag til fredag i dagtimerne. Din arbejdstid vil derfor primært ligge inden for dette tidsrum. 

Send din ansøgning og CV senest den 11. oktober 2026. 

Vi afholder samtaler den 15. og 21. oktober 2026. 

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefsygeplejerske Louise Dam Falkedal 28 69 10 70 Louise.dam.Falkedal@regionh.dk 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev og Gentofte hospital
  • Kontaktperson
    Louise Dam Falkedal
    louise.dam.falkedal@regionh.dk
  • Adresse
    Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2026
  • Regionens jobnr.
    270550
  • Quick-nr.
    496466
  • Indrykningsdato
    10-09-2026
  • Ansøgningsfrist
    11-10-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev og Gentofte hospital
  • Adresse
    Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
  • Kontaktperson
    Louise Dam Falkedal
    louise.dam.falkedal@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2026
  • Regionens jobnr.
    270550
  • Quick-nr.
    496466
  • Indrykningsdato
    10-09-2026
  • Ansøgningsfrist
    11-10-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske til Afdelingen for Urinvejssygdomme Klinik 1 ambulatoriet, Herlev Hospital

Herlev Hospital  |  Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
Sygeplejerske

Opslået
12-08-2026

Ansøgningsfrist
14-09-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Er du sygeplejerske og vil du være med til udviklingen af vores intensivt afsnit D1 på Psykiatrisk Center Amager?

Psykiatrisk Center Amager  |  Digevej, 2300 Amager
Sygeplejerske

Opslået
25-08-2026

Ansøgningsfrist
25-09-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske til Ældresygdomme, sengeafsnit 1 - kun dagvagter eller dag- og aftenvagter

Herlev Hospital  |  Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
Sygeplejerske

Opslået
02-09-2026

Ansøgningsfrist
25-09-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Er du vores nye assisterende afsnitsleder på Ældrepsykiatrisk sengeafsnit Amager?

Psykiatrisk Center Amager  |  Digevej 110, 2300 København s
Sygeplejerske & Sygeplejerske med specialfunktion & Administrativ sygeplejerske

Opslået
01-09-2026

Ansøgningsfrist
21-09-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Er du god til at få mennesker, ønsker og drift til at gå op? Vi søger en vagtplanlægger til Barselsafsnittet på Rigshospitalet

Rigshospitalet  |  Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Sygeplejerske

Opslået
18-08-2026

Ansøgningsfrist
13-09-2026