Region Hovedstaden
Boserupvej 2, 4000 Roskilde
Danmarks største retspsykiatri, Psykiatrisk Center Sct. Hans søger 2 kliniske psykologer til lukket retspsykiatrisk afsnit (en fuldtidsstilling og et barselsvikariat)
Vil du udvikle dig indenfor retspsykiatriens interessante og komplekse speciale og samtidig få en hverdag i skønne omgivelser ud til Roskilde fjord?
Psykiatrisk Center Sct. Hans, retspsykiatrisk afdeling R, søger klinisk psykolog eller specialpsykolog til to af vores lukkede afsnit – en fast stilling i afsnit C2 og et barselsvikariat i afsnit D1.
Du bliver en del af afsnittet og kommer til at indgå i et tværfagligt team, hvor du som teamets psykolog får følgende opgaver:
- Deltagelse i det daglige behandlingsarbejde på sengeafsnittet i tæt samarbejde med afsnitsledelsen
- Supervision og vejledning af personale
- Terapeutiske forløb, både individuelt og i gruppe
- Struktureret og forefaldende undervisning af personale
- Psykoedukation af patienter
- Psykologiske testninger og risikovurderinger til brug for behandlingsplanlægning, behandlingsvurdering og evaluering samt til mentalobservationer
- Undervisningsopgaver vil kunne være såvel internt som eksternt
En stor del af din arbejdstid vil være på selve sengeafsnittet, men du vil også skulle varetage funktioner på tværs af afdelingen.
Den terapeutiske referenceramme på afdelingen er kognitiv, og der er et løbende implementeringsarbejde ift. kognitiv miljø- og adfærdsterapi på sengeafsnittene. Det vil derfor være en del af dit daglige arbejde at hjælpe med implementeringsprocessen.
Specialisering i retspsykiatri
Som en del af Afdeling R varetager vi den retspsykiatriske ekspertfunktion i Region Hovedstaden. Vi modtager dermed patienter, hvor den psykiske lidelse og den retslige foranstaltning er baggrund for komplekse patientforløb og kræver særlig ekspertise.
Det overordnede formål med indlæggelse på retspsykiatrisk afdeling er at forebygge ny kriminalitet gennem en sundhedsfaglig indsats, dvs. at reducere symptomer, forebygge tilbagefald og hjælpe patienten til at genvinde sit tidligere funktionsniveau eller opnå højst mulig funktionsevne. Det sker med afsæt i afdelingens principper for retspsykiatrisk rehabilitering, der inkluderer en recovery-orienteret tilgang og kognitiv terapi.
Afdelingen består p.t. af 8 lukkede afsnit, 2 åbne afsnit, 2 ambulante teams i København, et kompetencecenter for retspsykiatri og en klinisk retspsykiatrisk forskningsenhed.
Lidt om os og hvad vi kan tilbyde
Du bliver ansat i psykologgruppen på Psykiatrisk Center Sct. Hans med funktion på enten C2 (fast stilling) eller D1 (i barselsvikariat), der begge er lukkede afsnit. Vi tilbyder derfor rig mulighed for både tvær- og monofaglig sparring.
Begge afsnit har lokaler i vores nye retspsykiatriske bygning Udsigten. Et nyt byggeri hvor sikkerhed, recovery og rehabilitering er indtænkt i både arkitektur, design og arbejdsgange.
I psykologgruppen er vi 18 kliniske psykologer (inkl flere specialpsykologer) og har psykologfaglig ledelse. Der er dertil flere psykologer i uddannelsesforløb til specialpsykolog tilknyttet gruppen, ligesom der løbende er psykologpraktikanter fra flere af landets universiteter på afdelingen.
Ønskede kvalifikationer:
- Klinisk psykolog/retspsykolog, gerne med praksisuddannelse (PPU) (eller på vej til at blive det)
- Du har interesse for – og gerne erfaring indenfor - retspsykiatri og retspsykologi
- Du har erfaring med psykologisk testning, både alment og i forhold til særlige patientgrupper
- Du har en kognitiv uddannelse (afsluttet eller igangværende)
- Erfaring med undervisning, tværfagligt samarbejde, supervision og kriseintervention samt psykoterapi af særlige patientgrupper
- Endvidere er interesse for kvalitetsudvikling og forskning ønskelig
Der lægges vægt på fleksibilitet, evne til tværfagligt samarbejde og parathed til akut arbejde.
Løn og ansættelsesvilkår
Tiltrædelse 1. november 2026 eller efter aftale.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten for akademikere ansat i regioner m.v. indgået mellem RLTN og DM, DJØF m.fl. med lønindplacering som psykolog.
Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandede vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale/arbejdstidsreglerne i overenskomsten.
Yderligere oplysninger:
Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte
- Chefpsykolog Tine Wøbbe på tlf. 38 64 20 98/ 29 61 01 45, e-mail: tine.woebbe@regionh.dk
- Teamkoordinator for Psykologfunktionen, specialpsykolog Rasmus Revsbech på tlf. 60 92 95 42, e-mail: rasmus.revsbech@regionh.dk
Ansøgningsproces
Søg via linket på siden. Du bedes uploade CV og relevante uddannelsespapirer sammen med din ansøgning. Ansøgningsfrist d. 29. september 2026.
Samtaler forventes afholdt i uge 41.
Vi glæder os til at læse din ansøgning!
Region Hovedstaden sætter mennesket først. Vi giver plads til forskellighed og opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge, uanset køn, alder, etnicitet, religion, seksualitet eller funktionsnedsættelser.
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde -
Kontaktperson
Tine Wøbbe
tine.woebbe@regionh.dk - Adresse
Boserupvej 2, 4000 Roskilde - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2026 - Regionens jobnr.
270555 - Quick-nr.
496469 - Indrykningsdato
10-09-2026 -
Ansøgningsfrist
29-09-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde - Adresse
Boserupvej 2, 4000 Roskilde -
Kontaktperson
Tine Wøbbe
tine.woebbe@regionh.dk - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2026 - Regionens jobnr.
270555 - Quick-nr.
496469 - Indrykningsdato
10-09-2026 -
Ansøgningsfrist
29-09-2026
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Psykolog til et fagligt stærkt psykoterapeutisk behandlingsteam for mennesker med ikke-psykotiske lidelser og samtidig rusmiddelproblematik
Psykiatrisk Center Amager | Hans Bogbinders Alle 3, 2300 København s
PsykologOpslået
10-09-2026Ansøgningsfrist
24-09-2026 -
Psykolog søges til Det specialiserede DAT-team, på Psykiatrisk Center København
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Strandboulevarden 96, 2100 København
PsykologOpslået
27-08-2026Ansøgningsfrist
15-09-2026 -
Vi søger en psykolog til Ambulatorium for småbørn, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Glostrup
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Nordstjernevej 16, 2600 Glostrup
PsykologOpslået
02-09-2026Ansøgningsfrist
18-09-2026 -
Afsnitsledende psykolog med interesse for ledelse, udvikling og drift til Ambulatorie for unge i Glostrup, B293
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Sydvestvej 104, 2600 Glostrup
PsykologOpslået
18-08-2026Ansøgningsfrist
14-09-2026 -
Specialpsykolog søges til Ambulatorium for småbørn B192, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Bispebjerg
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Bispebjerg Bakke 30, 2400 København
PsykologOpslået
28-08-2026Ansøgningsfrist
18-09-2026