Region Syddanmark

Region Syddanmark

J.B . Winsløws Vej 4, Indgang 55, 5000 Odense C

Sygeplejeforsker til Gynækologisk Obstetrisk Afdeling, OUH

Sygeplejeforsker til Gynækologisk Obstetrisk Afdeling, OUH 

Er du sygeplejerske, har en ph.d. og en forskerprofil – og har du lyst til at omsætte dine kompetencer til forskning, der kan skabe bedre patientforløb? Så grib chancen! 

Kvinders sundhed, graviditet og fødsler har i disse år både politisk, samfundsmæssig og faglig bevågenhed. Det skaber nye muligheder – og dem vil vi gerne gribe. 

På Gynækologisk Obstetrisk Afdeling på OUH vil vi bringe forskning og klinisk udvikling endnu tættere sammen og helt naturligt også tættere på vores patienter og pårørende. 

Vi har allerede en stærk forskningsenhed, men ønsker at supplere vores forskningsmiljø med en sygeplejerske med ph.d., der har lyst til at bidrage til forskning og udvikling med afsæt i de spørgsmål, der betyder noget for vores patienter og vores kliniske praksis. 

Et centralt område i stillingen bliver arbejdet med patientrapporterede oplysninger (PRO-data). Derudover vil kvalitativt evalueringsarbejde og udvikling af vores patientforløb være en del af stillingen. 

Vi ser stillingen som en mulighed for at bygge videre på din forskerkarriere med sigte mod postdoc. Afdelingen har flere områder, vi gerne vil have belyst, og vi tilbyder både faglig sparring og konkret karriereplanlægning. Vi ser også gerne, at en fremtidig karrierevej indeholder aktiviteter og tilknytning til SDU. 

Vi har mange idéer – og plads til dine 

Som altid er afdelingen fyldt med god energi og spændende idéer. Vi drømmer blandt andet om en patientskole for kvinder med endometriose, PRO-dataregistre, et Pelvic Pain Center, samarbejder på tværs af regionen og nationalt, samt forskning og evalueringer i forbindelse med den nye sundhedsreform. 

Kom og hjælp os med at gøre nogle af vores idéer til virkelighed – og kom meget gerne med dine egne. 

Vi søger dig, der 

  • er sygeplejerske og har en ph.d. 
  • har en aktiv forskningsprofil og stærke metodiske kompetencer 
  • har interesse for og gerne erfaring med PRO-data 
  • kan se forsknings- og udviklingsmuligheder i den kliniske virkelighed 
  • har lyst til at arbejde tæt sammen med klinikere og forskere 
  • ønsker at udvikle egne projekter og på sigt søge eksterne forskningsmidler. 

En stilling med plads til ambitioner 

Stillingen kombinerer forskningsopgaver med mulighed for at udvikle selvstændig forskningsaktivitet. En del af stillingen er i første omgang eksternt finansieret, og ambitionen er, at du over tid kan udvikle din forskerprofil og nye projekter, blandt andet gennem postdoc- og andre eksterne forskningsmidler. 

Stillingen er derfor ikke færdigdefineret. Du får mulighed for at være med til at forme både din egen rolle og den forskningsmæssige retning. 

På Afdeling D er vi et team. Derfor forventer vi også, at du bliver en del af fællesskabet og bidrager på lige fod med dine kolleger til relevante opgaver. Vi lægger vægt på, at du er fleksibel og respektfuld, og at du – ligesom os – vægter ordentlighed, samarbejde og rettidig omhu. 

Din tilknytning til klinisk arbejde vil variere i takt med de forskningsopgaver du varetager, herunder også med klinisk arbejde i såvel i det obstetriske som det gynækologiske område. Det skal nævnes at sommeren er en ”højsæson” indenfor fødeområdet, hvorfor der er kutyme for at alle tager del i dækning i klinisk arbejde hen over sommeren.  

Lidt om os:

En stærk forskningsenhed med internationalt udsyn.

Forskningsenheden på Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D, OUH, er et stærkt og ambitiøst forskningsmiljø med fokus på høj faglighed, udvikling og internationalt samarbejde.

Vi er et engageret team af forskere med et bredt internationalt netværk og et tæt samarbejde med adjungerede professorer og forskningspartnere i flere lande. Det giver gode muligheder for både faglig sparring, tværfagligt samarbejde og deltagelse i internationale forskningsprojekter.

Samtidig lægger vi stor vægt på et godt kollegialt fællesskab. Vi har et stærkt sammenhold, en uformel og positiv omgangstone, og ikke mindst mange gode og glade kolleger. Hos os er der plads til både ambitioner, nysgerrighed og godt humør.

Vi er kort sagt et forskningsmiljø med højt til loftet, stærke faglige relationer og gode muligheder for at udvikle sig som forsker.

Har du lyst til at være med, vil vi meget gerne høre fra dig. 

Har du spørgsmål til stillingen så kontakt:  

Chefsygeplejerske Pia Dybdal: tlf. 4043 3366 (holder ferie uge 37)  

Forskningsleder Christina Vinter: tlf. 2178 2118 

Stillingen er tidsbegrænset til 14 mdr., og er på 32 timer med start den 01.11.2026. 

Det forventes at ansøger ønsker at fortsætte i afdelingen efterfølgende - sammensat af midler dels fra eksterne midler / dels finansieret af D. Dette er en vej vi sammen skal sikre :) 

Samtaler forventes afholdt d. 28. september 2026. 

Løn og ansættelsesforhold: Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i Sundhedskartellet - overenskomst 32.17. Aflønningen vil ske efter kandidatprotokollatet, med grundlønsindplacering A4-A8.  Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.  

Se startløn for stillinger i Region Syddanmark 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Kontaktperson
    Mette Thingholm
    mette.thingholm@rsyd.dk
  • Adresse
    J.B . Winsløws Vej 4, Indgang 55, 5000 Odense C
  • Stillingstype
    Administrativ medarbejder
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-11-2026
  • Regionens jobnr.
    237054
  • Quick-nr.
    496471
  • Indrykningsdato
    10-09-2026
  • Ansøgningsfrist
    24-09-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Adresse
    J.B . Winsløws Vej 4, Indgang 55, 5000 Odense C
  • Kontaktperson
    Mette Thingholm
    mette.thingholm@rsyd.dk
  • Stillingstype
    Administrativ medarbejder
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-11-2026
  • Regionens jobnr.
    237054
  • Quick-nr.
    496471
  • Indrykningsdato
    10-09-2026
  • Ansøgningsfrist
    24-09-2026
På baggrund af dette job