Region Nordjylland
Hospitalsbyen 1, Gistrup, 9260 Aalborg
Spedciallæge til Billeddiagnostisk afd., Aalborg Universitetshospital - Onko sektionen
Stilling som speciallæge ved Onkoradiologisk-sektion på Billeddiagnostisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital.
Vi har ved Billeddiagnostisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital en stilling som vagtbærende speciallæge til besættelse snarest muligt i vores onkoradiologiske-sektion.
Vi søger speciallæge i radiologi, med interesse indenfor onkoradiologi og gerne med erfaring i CT, MR, UL og interventioner. Denne stilling kan i et vist omfang tilpasses på baggrund af den enkelte ansøgers ønsker og kvalifikationer.
Har du erfaring indenfor det onkoradiologiske er det en fordel, men ikke noget krav, da vi regner med at du får en skræddersyet efteruddannelse, for at du kan blive vores nye kollega mange år frem. Afdelingen er fremadstormende, og vi ser lige nu ind i en afdeling, der har potentiale til at blive Danmarks bedste både uddannelsesmæssigt, fagligt og ikke mindst arbejdsmiljømæssigt. Kom og vær en del af denne fantastiske rejse..!!
Afdelingen er delt i sektioner indenfor gastroradiologi, onko- og thoraxradiologi, perifer interventionsradiologi, neurointerventionsradiologi, mammaradiologi, neuroradiologi,
muskuloskeletalradiologi, pædiatrisk radiologi og urogenital radiologi.
Om afdelingen og sektionen
Afdelingen er også en af landets største med et årligt undersøgelsesantal på ca. 300.000. Vi diagnosticerer, undersøger og behandler patienter indlagt på Aalborg Universitetshospital samt henviste patienter fra de praktiserende læger i Region Nordjylland. Derudover udføres de højt specialiserede funktioner indenfor radiologi i Region Nordjylland kun i Aalborg.
Afdelingen er fordelt på 5 matrikler: To matrikler i Aalborg, en i Thisted, Hobro og Farsø. Den opslåede stilling er fysisk placeret i Aalborg.
Onkoradiologisk sektionen medvirker ved konferencer med vores kliniske samarbejdspartnere og indenfor kræftudredning og -opfølgning. Foruden almen praksis udfører vi en række undersøgelser for bl.a. lungemedicinsk afdeling, hjerte og lungekirurgisk afdeling, afdeling for kræftbehandling, afdeling for blodsygdomme og infektionsmedicisk afdeling. Som højt specialiseret sektion udfører vi en lang række krævende undersøgelser, så har du ønske om at lære dette område at kende, vil der også være udviklingsmuligheder heri ligesom vi dagligt udfører en del CT vejledte lungebiopser. Alt sammen spændende områder, hvor du i et vist omfang kan være med til at tilrettelægge dine arbejdsopgaver ifht. dine interesser.
Personlige kvalifikationer
Der søges en læge med gode samarbejdsevner, fleksibilitet, loyalitet og empati. En læge som rummer en god personlig integritet såvel som evne til at udvise handlekraft og beslutsomhed, når det er nødvendigt.
Forskning og udvikling
Som universitetshospital har forskning og udvikling en høj prioritet og Radiologisk Afdeling har etableret en selvstændig forskningsenhed. Universitetshospitalet indgår i væsentlig grad i både introduktions- og hoveduddannelsen i radiologi. Der arbejdes kontinuerligt på at udvikle et godt læringsmiljø, der sikrer de yngre læger en solid basis- og specialistuddannelse. Der vil derfor i stillingen indgå lægelig undervisning og supervision af yngre læger. Ligesom der vil være mulighed for forskning og publicering.
I stillingen lægger vi således overordnet vægt på:
- Ambitioner som medicinsk ekspert
- Gode samarbejdsevner
- Lyst og vilje til at arbejde i teams med lægekolleger, men også tværfagligt både i
afdelingen og med vores kliniske kolleger
- At du tager ansvar for løsning af afdelingens/sektionens opgaver
- Gode kommunikative evner
- At du har en tillidsvækkende og anerkendende omgangsform
- At du er aktivt deltagende i uddannelsen og oplæringen af læger under
uddannelse
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til leder af Radiologisk Afdeling Peter Lasborg (peter.lasborg@rn.dk) tlf. 40 20 75 94 eller ledende overlæge Graziella Andersen (graziella.andersen@rn.dk) tlf. 20645204.
Ansøger vil blive bedømt ud fra de 7 lægeroller. Aalborg Universitetshospital har udarbejdet et skema til bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøgere til speciallægestillinger i Region Nordjylland. Da en del af skemaet skal udfyldes af ansøger, bedes skemaet rekvireret på hjemmesiden: http://www.aalborguh.rn.dk/Service/Kompetenceskema
Ved ansættelser i Region Nordjylland skal der indhentes reference samt børneattest på den ansøger, der ønskes ansat.
Løn og ansættelsesvilkår følger overenskomst for YL eller OVL indgået mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger.
Motiveret ansøgning vedlægges curriculum vitae. Ansøgning skal ske gennem regionens rekrutteringssystem https://rn.dk/da/Genveje/Karriere/Ledige-job
Samtaler og ansættelse forventes afholdt løbende.
Fakta
- Arbejdssted
Aalborg Universitetshospital -
Kontaktperson
Peter Buss Lasborg
peter.lasborg@rn.dk
40207594 - Adresse
Hospitalsbyen 1, Gistrup, 9260 Aalborg - Stillingstype
Speciallæge - Speciale
Radiologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
144511 - Quick-nr.
496475 - Indrykningsdato
10-09-2026 -
Ansøgningsfrist
06-11-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aalborg Universitetshospital - Adresse
Hospitalsbyen 1, Gistrup, 9260 Aalborg -
Kontaktperson
Peter Buss Lasborg
peter.lasborg@rn.dk
40207594 - Stillingstype
Speciallæge - Speciale
Radiologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
144511 - Quick-nr.
496475 - Indrykningsdato
10-09-2026 -
Ansøgningsfrist
06-11-2026