Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Gl. Kongevej 33, 1610 København V

Socialrådgiver søges til barselsvikariat i FACT Team på Gammel Kongevej, Psykiatrisk Center Amager


Brænder du for at hjælpe mennesker med psykiske lidelse til at få et så godt og velbehandlet liv som muligt? Har du lyst til at være en del af et fagligt stærkt team? Dette, og meget mere, kan du få opfyldt som socialrådgiver på Gammel Kongevej, Psykiatrisk Center Amager.

Vi søger en ny kollega til et barselsvikariat, der har lyst til at arbejde tværfagligt i et spændende og dynamisk hus med 2 FACT-teams på Gl. Kongevej.

Patienter i F-ACT er borgere over 18 år med alvorlige sindslidelser. Vi varetager behandling af stort set samtlige psykiske sygdomme med en overvægt af psykose-lidelser. Fælles for patienterne er et behov for en tværfaglig indsats, og ofte lav funktionsevne og/eller misbrug.

Behandlingstilbud i FACT er en kombination af medicin, samtale, terapi, samarbejde og støtte, i samarbejde med patienten, hvorfor behandlingen både kan foregå på Gl. Kongevej men også i patienten eget hjem. Behandlingen er tværfaglig, og du vil som vores nye socialfaglige kollega, skulle være klar til at byde ind med din brede viden, i en travl og spændende hverdag.


Dine opgaver

Din opgave som socialrådgiver består i at tilbyde patienterne en grundig afdækning, og efterfølgende støtte af deres sociale situation. Dette i et tæt samarbejde med vores kollegaer i Københavns kommune. Herudover har du en vigtig opgave i at sparre med og dele din viden med det øvrige fagpersonale. Dine opgaver omhandler forsørgelse, familie, økonomi, bolig, arbejde og uddannelse – både akut og mere langsigtet.

Hos os er man som socialrådgiver med til at køre Fællesvagt én gang om ugen. Det betyder, at man har sin kalender åben for at kunne varetage opgaver omkring ustabile patienter. Dette altid sammen med en kollega.

Som socialrådgiver kan man i et mindre omfang varetage opgaven som kontaktperson, hvis det giver mening ift. patientens situation. Det kan være der hvor der stabil medicinering, men længerevarende komplekse sociale udfordringer.


Vi ønsker os en socialrådgiver som

  • bliver fagligt inspirerede af at tilbyde en indsats tilpasset den enkelte patient
  • ser det at være opsøgende i som en vigtig del til at skabe bæredygtige relationer
  • kan balancere i samarbejdet med mange aktører omkring patienten
  • fagligt er stærk i at arbejde tværsektorielt.


Vi tilbyder dig

  • en spændende arbejdsplads, med et stærkt og godt kollegialt fællesskab.
  • et trygt og sjovt arbejdsmiljø, hvor vi taler med hinanden fremfor om hinanden, og så vægter vi faglig udvikling højt. 
  • løbende sparring fra kollegaer, ledende socialrådgiver, oversygeplejerske og overlæger samt supervision ved ekstern supervisor ca. hver anden uge
  • dygtige og engagerede socialrådgiver kollegaer, der altid står klar med en hjælpende hånd, hvor der er behov for det


Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er et barselsvikariat på 1 år. Tiltrædelse pr. den 1. november 2026 eller efter aftale.

Du ansættes i henhold til overenskomst for socialrådgivere med lønindplacering som socialrådgiver.

Ambulatoriet har pt. åben mandag til torsdag kl. 08.30-16.00, og fredag kl. 08.30-15.30. Din arbejdstid vil derfor primært ligge inden for dette tidsrum.

Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med arbejde uden for ambulatoriets åbningstider i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.


Interesseret?

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Kamma Rubin på tlf.  23 37 50 27 eller via mail: camilla.kamma.rubin@regionh.dk.

Du søger stillingen ved at uploade CV, ansøgning og dokumentation for faglige kompetencer via linket her på siden senest den 27. september 2026.

Vi forventer at afholde samtaler den 30. september og den 2. oktober.

Vi ser frem til at læse din ansøgning.

Region Hovedstaden sætter mennesket først. Vi giver plads til forskellighed og opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge, uanset køn, alder, etnicitet, religion, seksualitet eller funktionsnedsættelser.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Amager
  • Kontaktperson
    Camilla Kamma Rubin
    camilla.kamma.rubin@regionh.dk
  • Adresse
    Gl. Kongevej 33, 1610 København V
  • Stillingstype
    Socialrådgiver
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2026
  • Regionens jobnr.
    270560
  • Quick-nr.
    496479
  • Indrykningsdato
    10-09-2026
  • Ansøgningsfrist
    27-09-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Amager
  • Adresse
    Gl. Kongevej 33, 1610 København V
  • Kontaktperson
    Camilla Kamma Rubin
    camilla.kamma.rubin@regionh.dk
  • Stillingstype
    Socialrådgiver
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2026
  • Regionens jobnr.
    270560
  • Quick-nr.
    496479
  • Indrykningsdato
    10-09-2026
  • Ansøgningsfrist
    27-09-2026
På baggrund af dette job