Region Syddanmark
Beriderbakken 4, 7100 Vejle
Speciallæge til øjenafdelingen, Vejle Sygehus
Ønsker du at være en del af en dynamisk og velfungerende afdeling med top motiveret personale, høj faglighed, moderne rammer med veludstyrede lokaler og meget høj medarbejder- og patienttilfredshed? Så har du chancen nu, ved at blive ansat på Øjenafdelingen i Vejle.
Vi har fra 1. december 2026 en ledig stilling som speciallæge i et barselsvikariat på 1 år.
Vi forventer, at du er speciallæge i oftalmologi og at du kan varetage en bred patientgruppe på et fagligt højt niveau med særligt fokus på subspecialerne glaukom og neurooftalmologi.
Du forventes at deltage i vagtrullet, der dækker døgnet på tilkald på alle hverdage indtil fredag kl 15.00 samt lørdag formiddag. I weekenden og på helligedage er vagten centraliseret på OUH.
Vi er uddannelsessted for introduktions- og hoveduddannelseslæger samt sundhedsfaglige koordinatorer og sygeplejersker. Vi vægter det faglige og uddannelse højt og det forventes, at du deltager aktivt i udvikling, supervision og undervisning, ligesom du også tager medansvar for afdelingens drift.
Vi ser gerne, at du er god til at samarbejde, viser initiativ og deltager aktivt i afdelingens udvikling. Vi prioriterer arbejdsmiljøet og det sociale højt. Her er en flad ledelsesstruktur og vi kommer hinanden ved på tværs af subspecialer. Vi arbejder meget i teams, hvor der er en god portion selvstyre og selvjustits – det gør, at der er kort fra tanke til handling og at man kan få indflydelse.
Lægestaben består aktuelt af 12 overlæger, hvoraf en er lektor, 8 afdelingslæger, hvoraf 2 er lektorer, 8 reservelæger i hovedforløb, 3 introduktionsstillinger og 2 phD studerende - men vi mangler dig.
Afdelingsfakta kan ses på vores hjemmeside Øjenafdelingen, Vejle Sygehus
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesvilkår for stillingen følger overenskomsten for Underordnede læger - overenskomst 33.06.1 - løn pr. 1.4.2026. Startlønnen for stillingen kan findes via følgende link: Se startløn for stillinger i Region Syddanmark.
Udover startlønnen kan lønnen indeholde forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Ansøgningsfrist 24. september 2026.
Er du interesseret i at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte cheflæge Malou Høgsbro på 79406456.
Samtaler afholdes onsdag d. 7. oktober 2026 fra kl. 15.30.
Fakta
- Arbejdssted
Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus -
Kontaktperson
Susanne Støvring
susanne.stoevring@rsyd.dk
2369 5758 - Adresse
Beriderbakken 4, 7100 Vejle - Stillingstype
Speciallæge - Speciale
Oftalmologi - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2026 - Regionens jobnr.
237016 - Quick-nr.
496483 - Indrykningsdato
10-09-2026 -
Ansøgningsfrist
24-09-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus - Adresse
Beriderbakken 4, 7100 Vejle -
Kontaktperson
Susanne Støvring
susanne.stoevring@rsyd.dk
2369 5758 - Stillingstype
Speciallæge - Speciale
Oftalmologi - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2026 - Regionens jobnr.
237016 - Quick-nr.
496483 - Indrykningsdato
10-09-2026 -
Ansøgningsfrist
24-09-2026