Region Sjælland
Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
Speciallæge i kardiologi søges til det invasive iskæmiteam, Kardiologisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital
Kardiologisk Afdeling søger en engageret speciallæge i kardiologi til en stilling som speciallæge i det invasive iskæmiteam med fokus på fortsat udvikling af kompetencer inden for perkutan koronar intervention (PCI).
Stillingen henvender sig til en speciallæge med erfaring inden for koronarangiografi og PCI, som ønsker en målrettet videreudvikling af sine interventionelle kompetencer med gradvist øget selvstændighed. Der forventes interesse for behandling af elektiv, subakut og kompleks koronar sygdom samt anvendelse af invasiv fysiologi og intrakoronar imaging.
Som led i kompetenceudviklingen forventes ansøger at være indstillet på, efter nærmere aftale, at gennemføre et uddannelsesophold ved vores samarbejdende højt specialiserede hjertecenter med henblik på at opnå PCI-kompetencer på aftalt niveau.
Ansøger skal være indstillet på, at der kan forekomme ambulant arbejde.
I forbindelse med etableringen af Region Østdanmark og den kommende flytning til Køge skal PCI-funktionen videreudvikles som ét af regionens to PCI-centre. Den kommende speciallæge forventes at bidrage aktivt til denne udvikling.
Der lægges vægt på fagligt engagement og gode samarbejdsevner, herunder evnen til at indgå konstruktivt i det tværfaglige arbejde omkring patienterne og have blik for det samlede patientforløb. Vi lægger desuden vægt på engagement i Kardiologisk Afdelings samlede faglige udvikling samt erfaring med lægelig videreuddannelse, supervision og undervisning.
Videnskabelig interesse samt erfaring med forskning eller kvalitetsudvikling vil blive vægtet positivt.
Om Afdelingen:
Kardiologiske Afdeling på Sjællands Universitetshospital har igennem de seneste år været igennem en større udvikling. Afdelingen er karakteriseret ved, at den i henhold til specialeplanen varetager højt specialiserede funktioner, regionsfunktioner samt funktioner på lige fod med de andre kardiologiske afdelinger i Region Sjælland. Det betyder, at afdelingens optageområde og ekspertiseområde skal dække alle borgere i regionen. Det betyder også, at der samtidig påhviler afdelingen et større ansvar for at sikre sammenhængskraften mellem de omkringliggende regioners centerkompetencer og den generelle kardiologi i Region Sjælland, således, at vi sikrer den nødvendige kontinuitet i det samlede patientforløb. Afdelingen har med afsæt her i over en årrække konsolideret sig som en organisation, der lægger stor vægt på et produkt med høj faglig kvalitet.
Afdelingen har 2 monitorerede døgnafsnit med tilsammen 48 senge, 8 deldøgns senge, samt 12 monitorerede dagpladser i Kardiologisk Laboratorium. Ambulatoriet i Roskilde har både almene kardiologiske funktioner samt specialiserede kardiologiske funktioner, som udredning af patienter til hjerteklapkirurgi, kontrol og udredning af endokarditis, voksne med medfødte hjertesygdomme, familie-udredning af arvelige hjertesygdomme, pacemakerkontrol, arytmi- og elektrofysiologisk ambulatorium, CT-KAG, hjerte-MR og kompleks iskæmi samt synkopeudredning i samarbejde med Neurologisk Afdeling.
Afdelingen råder i Roskilde over et moderne kardiologisk laboratorium med 5 kateterisationsrum til udførelse af KAG, elektiv PCI, pacemaker- og ICD-implantation samt elektrofysiologi og radiofrekvensablation.
Afdelingens lægestab og vagtbemanding:
Speciallæger har periodisk udefunktion i Nykøbing Falster i dagtiden. Overlæger, speciallæger og H-læger i bagvagt deltager i 12 skiftet rådighedsvagt fra bolig. Der er 5 skiftet PCI vagt og 5 skiftet arytmi vagt betjent af speciallæger samt kardiologisk tilstedeværelsesvagt for reservelæger i Roskilde.
Forskning:
Afdelingen er forskningsaktiv og har udover et lærestols-professorat i kardiologi, tilknyttet Ph.d. studerende, Post.doc sygeplejerske og en velfungerende forskningsenhed med flere projektsygeplejersker ansat. For at kunne drive den faglige udvikling indenfor kardiologien, har der været et stadig stigende fokus på forskning. Der er en bevidsthed om, at denne udvikling skal drives af ildsjæle, og at disse skal have hjælp af dertil indrettede støttefunktioner. Det betyder, at afdelingen over en periode på få år har mere end fordoblet den videnskabelige produktion, og er en aktiv samarbejdspartner både nationalt og internationalt.
Løn- og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Regionsforeningen og Foreningen af Speciallæger.
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted mandag d. 28. september 2026.
Tiltrædelse per d. 1. november eller snarest derefter.
Ansættelsesområde
Region Sjælland og Region Hovedstaden bliver den 1. januar 2027 til Region Østdanmark som følge af sundhedsreformen. Dit ansættelsesområde vil være Region Østdanmark med alle tilhørende organisatoriske enheder.
Læs mere om betydningen af ansættelsesområdet på Region Østdanmarks hjemmeside.
Startløn for overenskomstansatte
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside
Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks nyeste universitetshospital med aktiviteter i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi er et modigt og udadvendt universitetshospital, hvor vi hver dag arbejder for at skabe et sammenhængende sundhedsvæsen og større lighed i sundhed for borgerne i regionen.
Vores optageområde er præget af flere borgere med kronisk sygdom og sociale udfordringer end landsgennemsnittet. Derfor arbejder vi målrettet med innovation, nye samarbejdsformer og løsninger, der bringer behandling tættere på borgerne.
Hos os bliver du en del af en ambitiøs arbejdsplads, hvor samarbejde på tværs, høj faglighed og løbende forbedringer er en naturlig del af hverdagen. Vores ledelsesværdier er nytænkning, følgeskab, ordentlighed og fællesskab, og de sætter retning for, hvordan vi arbejder, udvikler os og skaber gode resultater – for både borgere og medarbejdere.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Roskilde -
Kontaktperson
Ketil Haugan
khau@regionsjaelland.dk
50731159 - Adresse
Sygehusvej 10, 4000 Roskilde - Stillingstype
Læge, Speciallæge - Speciale
Intern medicin: Kardiologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2026 - Regionens jobnr.
055191 - Quick-nr.
496486 - Indrykningsdato
10-09-2026 -
Ansøgningsfrist
22-09-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Roskilde - Adresse
Sygehusvej 10, 4000 Roskilde -
Kontaktperson
Ketil Haugan
khau@regionsjaelland.dk
50731159 - Stillingstype
Læge & Speciallæge - Speciale
Intern medicin: Kardiologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2026 - Regionens jobnr.
055191 - Quick-nr.
496486 - Indrykningsdato
10-09-2026 -
Ansøgningsfrist
22-09-2026
Andre job fra Region Sjælland der minder om dette
-
Specialistläkare till akutavdelningen på Midt- och Vestsjællands Hospital i Slagelse, Danmark
Midt- og Vestsjællands Hospital, Slagelse | Ingemannsvej 50, 4200 Slagelse
Læge & Overlæge & Speciallæge | Almen medicin & Anæstesiologi & Intern medicin: Geriatri & Intern medicin: Kardiologi & Kirurgi & Neurologi & Ortopædisk kirurgi & AkutmedicinOpslået
19-06-2026Ansøgningsfrist
30-09-2026 -
Klar til at sætte dit præg på akutmedicinen? Speciallæger/overlæger til Akutafdelingen, Holbæk Sygehus
Holbæk Sygehus | Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
Læge & Overlæge & Speciallæge | Almen medicin & Anæstesiologi & Intern medicin: Lungesygdomme & Intern Medicin & Intern medicin: Endokrinologi & Intern medicin: Gastroenterologi og hepatologi & Intern medicin: Geriatri & Intern medicin: Infektionsmedicin & Intern medicin: Kardiologi & Intern medicin: Nefrologi & Intern medicin: Reumatologi & Karkirurgi & Kirurgi & Ortopædisk kirurgi & Urologi & AkutmedicinOpslået
25-08-2026Ansøgningsfrist
20-09-2026 -
Speciallæge med interesse for trombokardiologi søges til Trombose- og AK-Center Næstved, Midt- og Vestsjællands hospital
Midt- og Vestsjællands Hospital, Næstved | Ringstedgade 61, 4700 Næstved
Læge | Intern medicin: KardiologiOpslået
21-07-2026Ansøgningsfrist
15-09-2026 -
Specialistläkare/överläkare inom kardiologi till Midt- och Vestsjællands Hospital i Slagelse, Danmark
Midt- og Vestsjællands Hospital, Næstved | Ingemannsvej 30, 4200 Slagelse
Læge & Overlæge & Speciallæge | Intern medicin: KardiologiOpslået
04-09-2026Ansøgningsfrist
22-11-2026 -
Vi søger speciallæge i kardiologi – få ansvar, indflydelse og sæt retning på Midt- og Vestsjællands Hospital i Slagelse
Midt- og Vestsjællands Hospital, Slagelse | Ingemannsvej 30, 4200 Slagelse
Læge | Intern medicin: KardiologiOpslået
21-07-2026Ansøgningsfrist
20-09-2026