Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Gammel Kongevej 33, 1610 København V

Vil du være med til at opbygge et nyt behandlingstilbud til patienter med dobbeltdiagnose? Så søger Psykiatrisk Center Amager dig som speciallæge.

Her får du en unik mulighed for at blive en del af et team på et dynamisk center, hvor patienten er i centrum. Psykiatrisk Center Amager søger en overlæge eller speciallæge til Psykoterapeutisk Dobbeltdiagnosebehandling, som etableres i efteråret 2026.

Du bliver en del af et nyt tværfagligt team og får mulighed for at kombinere psykiatrisk udredning, behandling og psykoterapi samt tværsektorielt samarbejde i et behandlingstilbud med høje faglige ambitioner.

Teamet er organisatorisk forankret i Psykoterapeutisk Ambulatorium på Psykiatrisk Center Amager og teamet er placeret på Hans Bogbinders Allé 3.

Stillingen kan besættes som enten speciallæge eller overlæge.


Om Psykoterapeutisk Dobbeltdiagnosebehandling (PD)

PD tilbyder behandling til patienter med ikke-psykotiske lidelser og samtidig rusmiddelproblematik. Målgruppen omfatter blandt andet patienter med angstlidelser, OCD, PTSD, depression og personlighedsforstyrrelser.

Behandlingen bygger på en transdiagnostisk og fleksibel psykoterapeutisk model kombineret med tæt samarbejde med kommunale rusmiddelcentre. Den lægefaglige rolle har særligt fokus på psykiatrisk udredning, diagnostik behandling. Samtidig vil der være mulighed for deltagelse i psykoterapeutiske behandlingsforløb afhængigt af interesse og kompetencer.

Da teamet skal opbygges, vil der være fælles teambuilding og kompetenceudvikling sammen med teamet i november.


Velkommen indenfor hos psykoterapeutisk afsnit

I psykoterapeutisk afsnit på Psykiatrisk Center Amager varetager vi også behandling af patienter med ikke-psykotiske lidelser i henhold til beskrivelserne for ”pakke-forløb”. Vi varetager behandling af depressiv enkeltepisode og periodisk depression på hovedfunktionsniveau og behandling af personlighedsforstyrrelser på både hoved- og regionsfunktionsniveau.

Vores behandling er overvejende gruppebaseret. Metodemæssigt anvender vi både kognitiv adfærdsterapi (KAT), dialektisk adfærdsterapi (DAT) og dynamisk/mentaliseringsbaseret terapi (MBT), hvorfor det er en fordel – men ikke et krav – at du som ansøger har kendskab hertil, gerne på specialistniveau.


Hvordan vil din hverdag se ud?

Du vil være med til at etablere og udvikle et nyt behandlingstilbud med mulighed for at påvirke både arbejdsgange og den faglig udvikling fra starten. Samtidig bliver du en del af et velfungerende mono- og tværfagligt miljø med gode muligheder for sparring og tæt samarbejde. Stillingen giver mulighed for at arbejde i krydsfeltet mellem psykiatri, psykoterapi og tværsektorielt samarbejde samt for løbende faglig udvikling inden for dobbeltdiagnoseområdet og psykoterapi.

Bliver du ansat som overlæge, forventes det, at du i samarbejde med afsnitsledelsen bidrager til den daglige organisering og styring af den psykoterapeutiske dobbeltdiagnosebehandling. Det indebærer faglig ledelse af patientforløb og driftsledelse med fokus på at opnå de mål som der er stillet i pakkeforløbsbeskrivelsen.


Hvilke arbejdsopgaver vil du få?

  • Indledende vurderinger og opfølgende samtaler
  • Farmakologiske kontroller
  • Deltage i gruppeterapi
  • Varetage individuelle terapiforløb
  • Deltage i psykoedukation af patienter og pårørende
  • Deltage i undervisning af kolleger og studerende
  • Udøve supervision, dels internt i afsnittet, dels af yngre læger i speciallægeuddannelsen


Vores forventninger til dig

Vi forventer, at du:

  • Er speciallæge i psykiatri
  • Har interesse for patienter med dobbeltdiagnose
  • Har lyst til at bidrage til etablering og udvikling af et nyt tilbud
  • Har du psykoterapeutisk specialistgodkendelse og evt. supervisorgodkendelse er det en fordel, men ikke en nødvendighed. Vi kan tilbyde uddannelse heri
  • Engagerer dig i den daglige drift og bidrager med din faglighed i tæt samarbejde med ledende psykolog af ambulatoriet
  • At du udviser fleksibilitet
  • Bidrager aktivt og med initiativ til fortsat at sikre et godt arbejdsmiljø og et godt tværfagligt samarbejde
  • Arbejder recovery-orienteret og ser patientens ressourcer og muligheder


Om os

Vi er en ambulant enhed med 5 speciallæger, YL under uddannelse, psykologer, tværfagligt behandlerpersonale, socialrådgiver og sekretærer.

Vi er kendetegnet ved vores stærke tværfaglige samarbejde, en høj grad af selvstændighed blandt medarbejderne, gensidig respekt og ansvarlighed for afsnittets opgaver.

Som speciallæge på Psykiatrisk Center Amager bliver man en del af en stor speciallægegruppe med mulighed for intern undervisning, kompetenceudvikling og sparring med erfarne kollegaer.


Løn- og ansættelsesforhold

Tiltrædelse pr. 1/11-2026 eller snarest derefter.

Stillingen er 37 timer ugentligt. Stillingen er vagtbærende. Du deltager enten i døgnbagvagt eller Speciallægevagt i Front (SIF).  Aktuelt er ordningen særskilt aflønnet.

Afhængigt af stilling, vil ansættelse ske i henhold til overenskomst for overlæger, herunder overenskomstens bestemmelser om arbejdstid med lønindplacering som overlæge (Som overlæge i Region Hovedstadens Psykiatri er du vagtforpligtet), eller overenskomst for underordnede læger, herunder overenskomstens bestemmelser om arbejdstid med lønindplacering som speciallæge.

Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med vagter på andre tidspunkter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale/arbejdstidsreglerne i overenskomsten.


Interesseret?

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte cheflæge Henrik Nørbak-Emig på henrik.noerbak-emig@regionh.dk samt 30 36 95 93 eller ledende overlæge Pernille Bengtsson pernille.oerskov.bengtsson@regionh.dk eller telefon 38 64 18 87.


Søg stillingen!

Ansøgningen skal indeholde oplysninger om CV, autorisation/eksamensbevis samt oplysninger om tidligere ansættelser. Søg stillingen via link på siden senest 25/9 2026

Der forventes afholdt ansættelsessamtaler i uge 40.


Om Psykiatrisk Center Amager

Psykiatrisk Center Amager har et optageområde, der på nær Christianshavn dækker hele Amager og Vesterbro inkl. Sydhavnen. Befolkningstallet udgør omkring 250.000 borgere med forventning om yderligere befolkningstilvækst.

Centeret har 9 døgnafsnit med i alt 129 sengepladser fordelt på fem intensive og fire åbne, subspecialiserede sengeafsnit. Den ambulante behandling varetages i to psykiatriske ambulatorier på hhv. Hans Bogbinders Allé og Gl. Kongevej og i Psykoterapeutisk og Ældrepsykiatrisk Ambulatorium, som ligger på Digevej. Derudover har vi et Gadeplansteam, OPUS Ambulatorium samt et botilbudsteam.

Psykiatrisk Center Amager er et universitetshospital med uddannelses- og undervisningsaktivitet samt en Forskningsenhed. Centeret er klassificeret til uddannelse af læger i alle stillingskategorier KBU- (klinisk basisuddannelse), speciallæge i almen medicin samt til introduktions- og hoveduddannelsesstillinger i psykiatri og til uddannelse af specialpsykologer.

Centeret varetager studenterundervisningen af medicinstuderende på 10. semester ved Københavns Universitet.

Region Hovedstaden sætter mennesket først. Vi giver plads til forskellighed og opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge, uanset køn, alder, etnicitet, religion, seksualitet eller funktionsnedsættelser.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Amager
  • Kontaktperson
    Henrik Nørbak-Emig
    henrik.noerbak-emig@regionh.dk
  • Adresse
    Gammel Kongevej 33, 1610 København V
  • Stillingstype
    Overlæge, Afdelingslæge, Speciallæge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2026
  • Regionens jobnr.
    270564
  • Quick-nr.
    496487
  • Indrykningsdato
    10-09-2026
  • Ansøgningsfrist
    25-09-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Amager
  • Adresse
    Gammel Kongevej 33, 1610 København V
  • Kontaktperson
    Henrik Nørbak-Emig
    henrik.noerbak-emig@regionh.dk
  • Stillingstype
    Overlæge & Afdelingslæge & Speciallæge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2026
  • Regionens jobnr.
    270564
  • Quick-nr.
    496487
  • Indrykningsdato
    10-09-2026
  • Ansøgningsfrist
    25-09-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Afsnitsledende Overlæge søges til Psykiatrisk Center København

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital  |  Esther Amundsens Vej 36, 2400 København
Overlæge  |  Psykiatri

Opslået
01-09-2026

Ansøgningsfrist
17-09-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Vi opnormerer på lægesiden. Overlæge søges til OPUS Milnersvej, Psykiatrisk Center Nordsjælland

Psykiatrisk Center Nordsjælland  |  Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød
Overlæge  |  Psykiatri

Opslået
21-08-2026

Ansøgningsfrist
11-09-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Speciallæge søges til Psykoterapeutisk Ambulatorium, Psykiatrisk Center Ballerup

Psykiatrisk Center Ballerup  |  Maglevænget, 2750 Ballerup
Speciallæge  |  Psykiatri

Opslået
26-08-2026

Ansøgningsfrist
20-09-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Psykiatrisk Center København søger en afsnitsledende overlæge til intensivt affektivt afsnit på Frederiksberg

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital  |  Nordre Fasanvej 57, 2000 Frederiksberg
Overlæge  |  Psykiatri

Opslået
04-09-2026

Ansøgningsfrist
18-10-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Overlæge til sengeafsnit M21 med specialiseret integreret dobbeltdiagnosebehandling, Psykiatrisk Center Sct. Hans

Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde  |  Boserupvej 2, 4000 Roskilde
Overlæge  |  Psykiatri

Opslået
25-08-2026

Ansøgningsfrist
19-09-2026