Neurocenter Børn og Unge Sengeafsnit 6 - RHN
Voldbyvej 15, 8450 Hammel
Har du mod på et helt særligt speciale? Bliv fysioterapeut på Sengeafsnit 6, Børn & Unge på Hammel Neurocenter
Brænder du for neurorehabilitering, og drømmer du om et spændende arbejde, hvor faglighed, kreativitet og relationer går hånd i hånd? På Sengeafsnit 6, Børn & Unge, søger vi en fastansat fysioterapeut på fuldtid pr. 1. november 2026.
Om afsnittet
På Sengeafsnit 6 på Regionshospitalet Hammel Neurocenter arbejder vi med højtspecialiseret neurorehabilitering til børn og unge i alderen 0-23 år med erhvervet hjerneskade. Vi navigerer i komplekse forløb med et skarpt klinisk blik og en kreativ tilgang, hvor vi hele tiden tilpasser indsatsen til det enkelte barn og den enkelte familie.
Vores styrke er det tætte tværfaglige samarbejde. Sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, pædagog, læger, fysioterapeuter og ergoterapeuter har hele deres fremmøde på afsnittet, så vi hver dag kan tilrettelægge forløbet med udgangspunkt i barnets behov. Vi er fælles om opgaven og bidrager på tværs af faggrupper med afsæt i hver vores faglighed. Vi arbejder familiecentreret og inddrager både forældre og søskende aktivt – fordi rehabilitering ikke kun handler om én person, men om et fælles liv, der skal fungere igen.
Dine arbejdsopgaver
Som fysioterapeut hos os bliver din hverdag varieret – du kan være på stuen hos patienten, på tur i naturen for at observere eller på skolebesøg for at bygge bro til livet efter indlæggelsen. Du arbejder ud fra ICF som referenceramme og bringer din monofaglighed i spil i et tæt tværfagligt miljø.
- Udredning, undersøgelse og behandling med en struktureret tilgang samt kort og præcis dokumentation
- At trække fysioterapien ind i lege-, aktivitets- og plejebaserede aktiviteter, der udfordrer barnet i nærmeste udviklingszone
- Skabe udvikling gennem alderssvarende og meningsfulde aktiviteter, hvor barnets egne interesser bruges aktivt i rehabiliteringen
- Deltage i tværfaglige konferencer, teammøder og monofaglig sparring, hvor kompleksitet bliver til fælles forståelse og handling
Om dig
Vi vægter, at du har erfaring med neurorehabilitering – gerne inden for børneområdet – og at du har lyst til at arbejde med børn, unge og familier i et helt særligt speciale. Du har en kreativ tilgang til dit arbejde og ser dig selv som en fagligt velfunderet medspiller i det tværfaglige samarbejde, hvor du både bringer din egen og andres monofaglige kompetencer godt i spil.
Du har lyst til at samarbejde med forældre og familier, der befinder sig i en krise, og du kan møde dem med nærvær og respekt. Dine relationelle kompetencer er stærke, og relationen er for dig en faglig kernekompetence. Du tager ansvar og bidrager aktivt til det gode arbejdsmiljø. Endelig har du interesse for ergonomi, forflytninger og hjælpemidler.
Hvad vi tilbyder
Hos os bliver du en del af en tæt personalegruppe, hvor nyansatte hurtigt bliver en del af holdet. Vi tror på, at humor, rummelighed og omsorg for hinanden – både fagligt og kollegialt – er udslagsgivende for vores arbejde. Vi står sammen om de komplekse opgaver, og her står du aldrig alene, hverken fagligt eller menneskeligt.
Du får en hverdag med:
- Et spændende arbejde, hvor dagene sjældent er ens, og hvor den store variation i patientkategori, alder og forløb giver faglig bredde og udvikling
- Stærk faglighed og løbende kompetenceudvikling – gennem interne og eksterne kurser, monofaglig undervisning, simulation og læring på tværs af afdelinger, der understøtter faglig fordybelse og specialisering
- Monofaglig og tværfaglig sparring, dobbeltbehandlinger og fast supervision, hvor faglig udvikling er en naturlig del af hverdagen
- Stor indflydelse på tilrettelæggelsen af din arbejdsdag – dog altid med udgangspunkt i patienternes behov
Vagtfordelingen består af dag- og aftenvagter samt weekendvagter – ca. tre weekender fordelt over 12 uger. Vi planlægger ud fra ønskeplan, så du har mulighed for indflydelse på din egen arbejdsplan.
Onboarding og mentor
Vi tager introduktion alvorligt. Hos os bliver du ikke kastet ud på dybt vand, men får lov til at lære specialet i et tempo, hvor du kan følge med. Du får et grundigt og struktureret introduktionsforløb samt en fast monofaglig og tværfaglig mentor, der kender dig, din udvikling og dine spørgsmål – både de faglige og dem, der ikke står i bøgerne. Du får desuden sparring med specialeansvarlige terapeuter, og vi arbejder aktivt med refleksion og feedback, så du løbende kan udvikle dig i et fagligt robust og støttende miljø.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte konstitueret ledende terapeut Mette Stenholt Poulsen på tlf. 78 41 92 39 eller specialeansvarlig fysioterapeut William Zeuthen Schjødtz på tlf. 78 41 93 50.
Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her hospitalsenhedmidt.dk
Interesserede ansøgere, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Regionshospitalet Hammel Neurocenter.
Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den 22. september 2026.
Samtaler forventes afholdt den 25. september 2026.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse. Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospitalet Hammel Neurocenter -
Kontaktperson
Mette Stenholt Poulsen
mettpols@rm.dk
+4578419239 - Adresse
Voldbyvej 15, 8450 Hammel - Stillingstyper
Fysioterapeut - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2026 - Regionens jobnr.
66620 - Quick-nr.
496531 - Indrykningsdato
11-09-2026 -
Ansøgningsfrist
22-09-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospitalet Hammel Neurocenter - Adresse
Voldbyvej 15, 8450 Hammel -
Kontaktperson
Mette Stenholt Poulsen
mettpols@rm.dk
+4578419239 - Stillingstyper
Fysioterapeut - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2026 - Regionens jobnr.
66620 - Quick-nr.
496531 - Indrykningsdato
11-09-2026 -
Ansøgningsfrist
22-09-2026
Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette
-
2 fysioterapeuter til Sengeafsnit 3, Regionshospitalet Hammel Neurocenter
Regionshospitalet Hammel Neurocenter | Voldbyvej 15, 8450 Hammel
FysioterapeutOpslået
31-08-2026Ansøgningsfrist
15-09-2026 -
Fysioterapeut søges til en spændende stilling ved ortopædkirurgisk afdeling på Regionshospitalet Viborg.
Regionshospitalet Viborg | Heibergs Alle, 4, 8800 Viborg
FysioterapeutOpslået
11-09-2026Ansøgningsfrist
24-09-2026 -
Erfaren fysioterapeut søges til nyoprettet stilling i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Sengeafsnit 1 og Sengeafsnit 2/4 i Region Midtjylland, AUH
Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien | Palle Juul-Jensens Boulevard, 175, 8200 Aarhus
FysioterapeutOpslået
07-09-2026Ansøgningsfrist
28-09-2026 -
Fast stilling som fysioterapeut med funktion i idrætsspecialet, Fysio- og Ergoterapi, Afsnit 4, Aarhus Universitetshospital
Aarhus Universitetshospital | Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
FysioterapeutOpslået
02-09-2026Ansøgningsfrist
20-09-2026