Region Hovedstaden
Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
Klinisk sygeplejespecialist til "Team Infektion" på Herlev Hospital
Vil du stå i spidsen for den sygeplejefaglige udvikling, omsætte nyeste viden til klinisk praksis og præge fremtidens infektionsmedicinske patientforløb? Og vil du være en del af en personalegruppe, hvor vi løfter i flok, og hvor vi går op i social trivsel og daglige smil? Så skal du være vores nye kliniske sygeplejespecialist i “Team Infektion”!
Vi søger en klinisk sygeplejespecialist til en fast stilling på 37 timer ugentligt med start pr. 1. november 2026 eller efter aftale. Stillingen tilbyder en unik balance, hvor cirka 30 timer ugentligt er dedikeret til udviklingsarbejde, mens de resterende timer afvikles i den direkte pleje. Du refererer direkte til afsnitsledelsen.
Da vi vægter den kliniske virkelighed højt, indgår du i afsnittets normaldrift i cirka 13 weekender årligt (svarende til hver 4. uge) samt i sommerferieperioder og minimum to søgnehelligdage årligt. Aften- eller nattevagter kan forekomme i begrænset omfang, når der er behov for at introducere eller kompetenceudvikle aften- og natholdet.
Om os og vores speciale
Afsnit for Infektionssygdomme er en del af Afdeling for Medicinske Sygdomme på Herlev Hospital. Her møder du en fantastisk gruppe af dygtige medicinske sygeplejersker og SOSU-assistenter, hvor erfaringen spænder bredt fra nyuddannet til 32 års erfaring. Hos os er patientens behov for sygepleje altid i centrum – både den specialiserede og den grundlæggende sygepleje.
Du vil møde et bredt og spændende speciale med alt fra hyppige infektioner som bakteriæmi, erysipelas og pneumoni til komplekse og sjældne forløb som spondylodiskitis, tropesygdomme og meningitis. Behandlingsforløbene tilrettelægges i et tæt tværfagligt samarbejde mellem læger, sygeplejersker, SOSU-assistenter, sekrær, fysioterapeuter og ergoterapeuter.
I Afdeling for Medicinske Sygdomme arbejder vi målrettet med Fundamentals of Care. Vores vision er at skabe individuelle, fleksible og værdige forløb, hvor patienter og pårørende er vores tætteste samarbejdspartnere. De skal føle sig ventet og velkomne, og som klinisk sygeplejespecialist spiller du en nøglerolle i at udleve denne vision i praksis.
Dine ansvarsområder og opgaver
Du får det overordnede ansvar for at sikre, at vores sygepleje lever op til nationale standarder og gældende lovgivning. Dine opgaver vil være følgende:
Sygeplejefaglig udvikling og forskning
- Du overvåger den sygeplejefaglige kvalitet, identificerer udviklingsområder og udarbejder evidensbaserede strategier og handleplaner.
- Du igangsætter og gennemfører mono- og tværfaglige udviklings- og forskningstiltag i afdelingen.
- Du styrker den sygeplejefaglige dokumentation og sikrer et solidt fagligt grundlag ved implementering af nye tiltag og apparatur.
- Du arbejder aktivt med patientsikkerhed og utilsigtede hændelser (UTH).
Pædagogisk fokus og kompetenceudvikling
- Du fungerer som en synlig og inspirerende rollemodel i klinikken, hvor du deltager i arbejdet og motiverer til en forsknings- og udviklingsbaseret praksis.
- Du varetager kompetenceudvikling af både nyuddannede og erfarne kolleger – både teoretisk og bedside.
- Du vejleder, underviser, støtter op om mentorordningen og sikrer løbende opfølgning på vores mentorer.
- Du reviderer og videreudvikler vores introduktions- og kompetenceprogrammer.
Vores forventninger til dig
For at få succes i stillingen skal du besidde stærke faglige, pædagogiske og menneskelige kompetencer.
Uddannelse og faglige kvalifikationer
- Du har dansk autorisation som sygeplejerske.
- Du har relevant klinisk erfaring og højt kompetenceniveau.
- Du har en relevant videreuddannelse for eksempel en kandidat- eller masteruddannelse med klinisk fokus – eller du har et stærkt ønske om at påbegynde en sådan uddannelse sideløbende med arbejdet.
Personlige kvalifikationer
- Du er ansvarsbevidst, engageret og vedholdende i dine projekter.
- Du er lyttende, involverende og formår at facilitere et positivt læringsmiljø.
- Du kan bevare roen og overblikket i et omskifteligt medicinsk speciale.
- Du har gode samarbejdsevner i mødet med både patienter, medarbejdere og eksterne parter.
Hvad kan vi tilbyde dig?
- Et godt arbejdsmiljø: En social, udadvendt og mangfoldig gruppe af kollegaer.
- Stærkt sammenhold: Et tæt kollegialt fællesskab, hvor vi griner sammen, løfter i flok og afholder sociale arrangementer i løbet af året.
- Faglig indflydelse: En nøglestilling med stor indflydelse på den sygeplejefaglige retning på hospitalet, der arbejder ud fra ambitionen om, at alle skal føle sig "Godt behandlet".
- Netværk: Et tæt samarbejde med afdelingens ledelse, kvalitetsressourcepersoner samt det øvrige specialistnetværk på hospitalet.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Sundhedskartellet (DSR).
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, eller ønsker du at høre mere om afsnittet, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Hanne Ljungberg via mail hanne.ljungberg@regionh.dk eller på telefon 23 36 28 83.
Ansøgningsfrist: Fredag den 25. september 2026.
Ansættelsessamtaler: Mandag den 28. september 2026
Fakta
- Arbejdssted
Herlev Hospital -
Kontaktperson
Hanne Ljungberg
hanne.ljungberg@regionh.dk - Adresse
Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev - Stillingstyper
Sygeplejerske med specialfunktion - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
270587 - Quick-nr.
496538 - Indrykningsdato
11-09-2026 -
Ansøgningsfrist
25-09-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Herlev Hospital - Adresse
Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev -
Kontaktperson
Hanne Ljungberg
hanne.ljungberg@regionh.dk - Stillingstyper
Sygeplejerske med specialfunktion - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
270587 - Quick-nr.
496538 - Indrykningsdato
11-09-2026 -
Ansøgningsfrist
25-09-2026