Region Nordjylland

Region Nordjylland

Brandevej 5, 9220 Aalborg Øst

Fast stilling som primærbehandler i OPUS

OPUS udvider og søger ny primærbehandler. Til dig som har psykiatrisk erfaring, 

er uddannet ergoterapeut, sygeplejerske, psykolog eller fysioterapeut og har lyst til at arbejde i tværfagligt og helhedsorienteret psykiatrisk tilbud.

 

Om OPUS

OPUS er et specialiseret ambulant tilbud under Aalborg Universitetshospital for unge voksne mellem 18 og 35 år med nydebuteret psykose inden for skizofrenispektret (F20-F28). 

Alle patienter tilknyttes til primærbehandler, som er den gennemgående person i et intensivt to-årigt behandlingsforløb. Vores indsats er helhedsorienteret og tværfaglig med fokus på tidlig indsats og støtte til mestring i hverdagen.

OPUS er i en spændende udvikling. Vi har netop udvidet både målgruppen og teamet, og vi har samtidig integreret behandling af dobbeltdiagnoser, hvor psykose kombineres med problematisk rusmiddelbrug, opstartet telefonrådgivning om tidlige tegn på psykose, samt implementeret VR-behandling til psykose. Du bliver derfor en del af et team, hvor der både er en stærk faglig tradition og lyst til at udvikle nye måder at hjælpe vores patienter på.

Om jobbet

Som primærbehandler vil du være ansvarlig for ca. 12 patienter, du følger tæt gennem to år med ugentlige samtaler det første år. 

I forløbet tager vi udgangspunkt i patientens behov og tilbyder bl.a. samtaler, psykoedukation, tilbagefaldsforebyggelse, samarbejde med pårørende og andre aktører, vurdering af effekt og bivirkninger af behandling samt håndtering af eventuelle sociale problematikker. Vi arbejder efter kognitive adfærdsterapeutiske principper. Forløbet indeholder også typisk gruppetilbud såsom socialfærdighedstræning, psykologisk udredning og lægelig opfølgning. Behandlingen er assertiv, og en del af behandlingen kan foregå i patientens hjem eller nærmiljø. Geografisk dækker OPUS hele Region Nordjylland, men vi er udkørende fra Aalborg. Stillingen indebærer en høj grad af selvstændigt arbejde, med fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen.

Du vil blive en del af et team bestående af primærbehandlere - sygeplejersker, ergoterapeuter, psykologer og fysioterapeuter - samt peer-medarbejdere, socialrådgiver, læger, specialpsykologer og lægesekretærer. Tværfagligheden er meget vigtigt for os, og vi gør vores ypperste for at omsætte fagligheden til konkret og virksom hjælp for vores patienter. Gruppen er kendetegnet af et stort og bredt erfaringsniveau, hvor vi samtidig også har en nysgerrighed over for de ting, du kommer med. Du får naturligvis også mulighed for at bruge og udvikle din monofaglighed – dels med de andre i teamet af samme faggruppe, dels med psykiatriens øvrige kollegaer.

Se mere om ambulatoriet på hjemmesiden for psykiatrien.

Om dig

Vi ønsker en kollega, der ligesom os er dedikerede til at skabe gode behandlingstilbud til mennesker med psykoselidelser. 

Du har dertil en relevant uddannelse som f.eks. ergoterapeut, sygeplejerske, psykolog eller fysioterapeut. Det er vigtigt at det motiverer dig at arbejde med patienter indenfor afdelingens målgruppe. Du har mod på opgaven, er kreativ og trives med forskelligartede opgaver. Du kan sætte patientens behov forrest og hjælpe med at finde dén vej, der er bedst for den enkelte. Vi vil gerne, at du har sundhedsfagligt kendskab og pædagogisk viden og erfaring.

Vores drømmekollega har denne profil:

  • Har erfaring med behandling og opfølgning af patienter, gerne ift. psykose og tidlig intervention (terapeutisk, medicinsk, psykosocialt)
  • Indgår i arbejdet med interesse, nærvær og respekt for vores målgruppe og har fokus på motivation, mål og samarbejde
  • Kan skabe og vedligeholde behandlingsalliance
  • Er fleksibel og kan improvisere i opgaveløsning med øje for det enkelte menneske
  • Gode samarbejdsevner ift. patienter, netværk, pårørende og kollegaer
  • Hviler i egen faglighed og kan dele ud af denne – men også med lyst for at arbejde tværfagligt.
  • Er fagligt velfunderet og holder sig ajour.
  • Kan bevare roen i en hverdag med mangeartede opgaver og kunne prioritere relevant.
  • OBS: Kørekort er nødvendigt pga. udekørende funktion.

 

For at vedligeholde og udvikle dine kompetencer tilbyder vi:

  • Intensivt og specialiseret arbejde med patienter med nydebuteret psykose i tværfagligt team
  • Fælles supervision i OPUS
  • Kollegial støtte og vejledning gennem team-samarbejde
  • Undervisning/kurser i forhold til målgruppen og kompetencer
  • En engageret personalegruppe med forskelligartede kompetencer og erfaringsniveau
  • Vedligeholdelse af din monofaglighed
  • Mulighed for deltagelse i forskning

 

Det praktiske

  • Vi indhenter referencer på den person, vi ønsker at ansætte. Er det påkrævet for stillingen, indhenter vi også straffeattest og børneattest.
  • Fysioterapeuter: Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for ikke-ledende fysioterapeuter mfl. indgået med Fysioterapeutforeningen.
  • Ergoterapeuter: Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for ikke-ledende ergoterapeuter mfl. indgået med Ergoterapeutforeningen.
  • Sygeplejersker: Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område indgået med Dansk Sygeplejeråd.
  • Psykologer: Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for akademikere ansat i regioner mv. indgået med Dansk Psykologforening.
  • Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer pr. uge. Mulighed for justering af arbejdstid vil kunne drøftes
  • Uddannelse af studerende og elever er en af Almenpsykiatrisk Afdeling, Aalborgs kerneopgaver, som alle medarbejdere bidrager til.
  • I Region Nordjylland har vi røgfri arbejdstid.
  • Samtaler forventes: Fredag 9. oktober 2026

 

 

 

 

 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien - Region Nordjylland
  • Kontaktperson
    Ditte Lammers Vernal
    dhl@rn.dk
    22726969
  • Adresse
    Brandevej 5, 9220 Aalborg Øst
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    144524
  • Quick-nr.
    496540
  • Indrykningsdato
    11-09-2026
  • Ansøgningsfrist
    04-10-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien - Region Nordjylland
  • Adresse
    Brandevej 5, 9220 Aalborg Øst
  • Kontaktperson
    Ditte Lammers Vernal
    dhl@rn.dk
    22726969
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    144524
  • Quick-nr.
    496540
  • Indrykningsdato
    11-09-2026
  • Ansøgningsfrist
    04-10-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Nordjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Nordjylland

Fysioterapeut til pædagogisk stilling på Specialbørnehjemmet Nygården i Brønderslev

Specialsektoren  |  Nygårdsvej 13, 9700 Brønderslev
Fysioterapeut

Opslået
11-09-2026

Ansøgningsfrist
22-09-2026