Region Syddanmark

Region Syddanmark

Sygehusvej 24, 6000 Kolding

Speciallæge søges til Ortopædkirurgi, Sygehus Lillebælt Kolding

Vi søger en speciallæge til tiltrædelse den 1. december eller efter aftale.  

  
Kvalifikationer 
Vi søger særligt efter en speciallæge med interesse for fodkirurgi, men speciallæger med interesse for andre af afdelingens fagområder, kan også komme i betragtning. Afdelingen har stor aktivitet på akutområdet, hvorfor ansøger skal have interesse for den akutte ortopædi.

Om afdelingen 
Ortopædkirurgi på akutsygehuset i Kolding modtager og behandler alle akutte ortopædkirurgiske patienter fra hele Sygehus Lillebælts optageområde (ca. 350.000). Herudover er følgende elektive fagområder repræsenteret i afdelingen: Skulder-/albuekirurgi, håndkirurgi, fod-/ankelkirurgi inkl. sår-, infektions- og amputationskirurgi. 

Vi samarbejder med søsterafdelingen på Vejle Sygehus omkring akutte patienter med knæskader og akutte problemer ifm. hofte- og knæalloplastik. Desuden har afdelingen et samarbejde med OUH omkring børneortopædi. 

Afdelingen har en aktiv forskningsenhed med mange igangværende projekter og ph.d.-forløb. 

Vi har ca. 230 medarbejdere, heraf 17 overlæger, 12 speciallæger og et stort antal uddannelseslæger inden for både ortopædkirurgi, akutmedicin, almen medicin og plastikkirurgi. 

Afdelingen råder over en sengeafdeling med 41 senge. Der udføres ca. 3200 akutte/subakutte operationer og 5300 planlagte operationer i dagklinikken årligt, og vi har ca. 40.000 ambulante besøg og videokonsultationer i ambulatoriet. Skadestuen drives af Akutafdelingen med lægelig bemanding og supervision fra Ortopædkirurgi. Her er ca. 35.000 besøg årligt. 

Vagtforhold 
Vi har en forvagt, en mellemvagt og en bagvagt i tilstedeværelse. Herudover har vi en ekstra forvagt fra kl. 13-21, og en speciallæge som supervisor i FAM fra kl. 8-21. Desuden er der en erfaren traumatolog i tilkaldevagt til sparring for bagvagt, vanskelige operationer og tilfælde med mange multitraumepatienter. Ansøger vil indgå i bagvagten og i mindre grad supervisor FAM vagt. 

Funktion 
Speciallægen tilknyttes en af afdelingens sektorer. Alt efter ansøgers erfaringer og kvalifikationer skaber vi plads til oplæring og mulighed for at lære afdelingen at kende. Er du helt nyuddannet speciallæge vil der være en seks måneders introduktionsperiode til transition fra uddannelsessøgende læge til speciallæge. Har du i forvejen erfaring som speciallæge bliver denne periode tilpasset individuelt. For begge kandidattyper tilbydes løbende sparring i forhold til fagområdespecialiseringen.  

Foruden akutte operationer, stuegang og ambulatoriefunktion, forventes alle speciallæger i afdelingen også at deltage i udvalgsarbejde, videnskabelige undersøgelser og kvalitetsmonitorering. Alle medarbejdere i Ortopædkirurgi har et medansvar for at afdelingen er et godt lære- og værested.  

Ansøgningen 
Vi ser frem til at modtage din ansøgning inkl. CV med oplysninger om uddannelse, undervisningserfaring og videnskabelig indsats. 

Eventuelle referencepersoner bedes anført i ansøgningen. 

Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte følgende: 
Sektorleder fod-/ankel: ledende overlæge Thomas Friis Østergaard, tlf. 76362328 Thomas.Friis.Ostergaard@rsyd.dk 
Cheflæge Anders Jordy, tlf. 2890 3684 eller mail anders.jordy@rsyd.dk 


Ansøgningsfrist 
Ansøgningsfristen er torsdag den 24. september 2026. Samtaler forventes afholdt manddag den 28. september om eftermiddagen. 

Løn- og ansættelsesforhold
Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til overenskomst. Startløn for stillinger i Region Syddanmark

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus
  • Kontaktperson
    Rikke Lund Andersen
    rikke.lund.andersen@rsyd.dk
  • Adresse
    Sygehusvej 24, 6000 Kolding
  • Stillingstype
    Speciallæge
  • Speciale
    Ortopædisk kirurgi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2026
  • Regionens jobnr.
    237066
  • Quick-nr.
    496551
  • Indrykningsdato
    11-09-2026
  • Ansøgningsfrist
    24-09-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus
  • Adresse
    Sygehusvej 24, 6000 Kolding
  • Kontaktperson
    Rikke Lund Andersen
    rikke.lund.andersen@rsyd.dk
  • Stillingstype
    Speciallæge
  • Speciale
    Ortopædisk kirurgi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2026
  • Regionens jobnr.
    237066
  • Quick-nr.
    496551
  • Indrykningsdato
    11-09-2026
  • Ansøgningsfrist
    24-09-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Syddanmark der minder om dette

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Speciallæge i ortopædkirurgi, Sygehus Sønderjylland

Sygehus Sønderjylland  |  Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
Speciallæge  |  Ortopædisk kirurgi

Opslået
14-08-2026

Ansøgningsfrist
11-09-2026