Region Hovedstaden
Lygten 37, 2400 København nv
Team E på Psykiatrisk Center København søger en sygeplejerske eller erfaren social- og sundhedsassistent til en fast stilling i psykoseteam
Team E er et tværfagligt team bestående af sygeplejersker, ergoterapeut, pædagog, socialrådgiver, recoverymentor, psykolog og to læger.
Vi tror på, at de bedste løsninger skabes i fællesskab. Derfor hjælper vi hinanden, deler vores viden og spiller hinanden gode – både fagligt og menneskeligt. Vi værdsætter et arbejdsmiljø, hvor der er plads til at spørge om hjælp, tale om det, der er svært, og lære af hinanden.
I arbejdet med mennesker med psykoselidelser er relationen afgørende. Vi arbejder recovery-orienteret med fokus på patienternes ønsker, håb og mål for livet. Samtidig møder vi hver dag vores patienter med nysgerrighed, respekt og faglighed, velvidende at ingen forløb er ens.
Om os:
For et år siden flyttede vi sammen med et andet ambulatorium til nye, lækre lokaler på Lygten. Du bliver en del af ét stort nyt fælles ambulatorium med 6 team. Din ansættelse vil være i team E, en af de to F-ACT-teams som dækker optagerområde omkring Nørrebro.
Om stillingen:
Som sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent i vores team vil du være en del af en spændende udvikling mod at forbedre behandlingen af patienter med psykose lidelser samt den integreret behandling af patienter med dobbeltdiagnoser. Vi arbejder ud fra F-ACT modellen, og dermed kan vi sikre en mere fleksibel tilgang til patienterne, afhængig af hvor patienten er i sit sygdomsforløb. Du vil få mulighed for løbende kompetenceudvikling, herunder kurser i rusmiddelbehandling, den motiverende samtale, kognitiv adfærdsterapi.
Hvordan ser en typisk dag ud?
I løbet af en dag holder du ambulante samtaler med ca. 5 patienter. Det er forskelligt om de kommer ind til huset, du tager på hjemmebesøg, eller besøger dem, hvis de er indlagt. Det handler om hvad der giver mening for patienten.
Dine arbejdsopgaver vil inkludere:
- Afholde ambulante samtaler
- Medicinadministration
- Være kontaktperson for cirka 30 patienter
- Dokumentere i journalen og udarbejde behandlingsplaner
- Undervise patienter, pårørende og studerende
Derfor skal du blive en del af vores ambulatorium!
- Vi arbejder recovery-orienteret og har fokus på patienternes ønsker, drømme og håb for livet. Vi er en ansvarsfuld og omsorgsfuld personalegruppe med højt fagligt og socialt engagement.
- Et godt arbejdsmiljø med fokus på trivsel og faglig udvikling
- Ejerskab over dine opgaver og medindflydelse på beslutninger
- Supervision og undervisning for at understøtte din faglige udvikling
- Årlige sociale arrangementer og fælles frokostpauser
Vores forventninger til dig:
- Uddannet sygeplejerske, gerne med psykiatrisk erfaring eller uddannet social- og sundhedsassistent med psykiatrisk erfaring og medicinkompetence
- Fagligt engageret og interesseret i kvalitetsudvikling
- Fleksibel med flere sideløbende opgaver og gode samarbejdsevner
- Evne til at arbejde både selvstændigt og som en team-player
Løn- og ansættelsesvilkår:
Stillingen er på 37 timer ugentligt, med fortrinsvis arbejdstid i dagtimerne mandag til fredag. Derudover indgår du i vagtarbejde lørdag og søndag hver sjette uge.
Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med vagter uden for ambulatoriets åbningstider i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.
Vi ønsker at du starter d. 1. december 2026, eller efter aftale.
Som sygeplejerske ansættes du i henhold til overenskomst for Ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område - 32.17.1
Som social- og sundhedsassistent ansættes du i henhold til overenskomst vedr. Løn- og ansættelsesvilkår for social- og sundhedspersonale - 32.03.1
Skal vi være kolleger?
Kontakt oversygeplejerske Kasper Hounisen på 2056 7898 for en uddybende og uforpligtende snak. Vi viser også gerne rundt, så du kan se din fremtidige arbejdsplads.
Søg stillingen og send din motiverede ansøgning, CV og uddannelsesbevis via linket her på siden, senest den 4. oktober 2026.
Vi ser frem til at læse din ansøgning og forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 41/42 - 2026.
Om Psykiatrisk Center København
Psykiatrisk Center København er Danmarks største psykiatriske center, og en del af Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, med en lang række almene og specialiserede tilbud. Centret er kendt for at være i front med nye behandlingstilbud, som udspringer af den anerkendte forskning, der udføres i centret.
Centret har mere end 1300 ansatte og et optageområde på cirka 430.000 borgere, der dækker københavnerområderne Østerbro, Indre By, Nordvest, Nørrebro, Frederiksberg og Vanløse. Centeret er organisatorisk placeret i Region Hovedstaden, og geografisk placeret på Bispebjerg, Gentofte og Frederiksberg Hospitaler, samt i en række ambulante enheder i optageområdet.
Vi behandler affektive lidelser, skizofreni, andre psykoser, komplekse neuropsykiatriske lidelser samt personlighedsforstyrrelser. Centeret har en række specialområder så som: Psykoterapi, angst, OCD, affektive lidelser, sexologi, neuropsykiatri, herunder psykiatrisk vurdering ved epilepsikirurgi, liaison, ældrepsykiatri og militærpsykiatri.
Yderligere information kan findes på http://www.psykiatri-kobenhavn.dk
Læs og hør mere om dine karrieremuligheder og Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".
Fakta
- Arbejdssted
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital -
Kontaktperson
Kasper Hounisen
kasper.hounisen@regionh.dk - Adresse
Lygten 37, 2400 København nv - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2026 - Regionens jobnr.
270588 - Quick-nr.
496553 - Indrykningsdato
11-09-2026 -
Ansøgningsfrist
04-10-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital - Adresse
Lygten 37, 2400 København nv -
Kontaktperson
Kasper Hounisen
kasper.hounisen@regionh.dk - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2026 - Regionens jobnr.
270588 - Quick-nr.
496553 - Indrykningsdato
11-09-2026 -
Ansøgningsfrist
04-10-2026