Region Nordjylland

Region Nordjylland

Bispensgade, 9800 Hjørring

Ledende oversygeplejerske søges til Ortopædkirurgisk Afdeling, Hjørring - Aalborg Universitetshospital

Vi søger en visionær, innovativ og dygtig ledende oversygeplejerske til ortopædkirurgisk sengeafsnit, dagkirurgisk afsnit og ambulatoriet pr. 01.11.2026, eller snarest derefter.

Vores nuværende leder igennem mange år har søgt nye udfordringer og vi søger derfor en leder, der kan motivere og skabe retning i en hverdag med et stort patientflow og højt fagligt niveau.
Vi drømmer om en leder, der kan skabe en kultur, hvor fagligheden er i bevægelse, hvor det mono- og tværfaglige samarbejde er nøgleparametre, og hvor udfordringer ses som muligheder for udvikling.


Din rolle som oversygeplejerske
Hos os får du en central og meget nærværende rolle, hvor din ledelse er synlig i hele hverdagen. Du har det direkte ledelsesansvar for ca. 31 sygeplejersker, 10 SOSU-assistenter, 1 fodterapeut, 1 serviceassistent samt studerende.

Dit ledelsesområde strækker sig over tre forskellige enheder: sengeafsnittet, dagkirurgien og ambulatoriet, og det er en central del af din opgave at være til stede og tilgængelig på tværs af alle tre afsnit. Du skal sikre den sammenhængende arbejdsgang og skabe et stærkt fællesskab, der binder afsnittene sammen, så vi ikke blot fungerer som tre enheder, men som ét samlet, stærkt fagligt hold.
Du navigerer i den daglige drift med et skarpt blik for både medarbejdernes trivsel og det store patientflow, og du bruger din tilstedeværelse til at mærke, hvad der rører sig i hverdagen
Personaleledelse, uddannelse og den løbende udvikling af både den enkelte medarbejder og sygeplejen som helhed er helt essentielle elementer i din stilling. 

Du bliver en integreret del af et lokalt tværfagligt driftsforum, som består af en sundhedsadministrativ leder og en driftsansvarlig ledende overlæge. Samarbejdet
er præget af gensidig tillid, åben dialog og respekt for hinandens fagligheder samtidig med at vi har modet til at udfordre hinanden i ledelsesopgaven. Ledelsesopgaven er funderet på stærk tværfaglighed og en ligeværdig ledelsesstruktur, hvor der er højt til loftet, fokus på udviklingsmuligheder, og hvor patienten altid er i centrum. Driftsforum har et fælles ansvar for at sætte retning, sikre en stabil og velfungerende drift samt skabe kontinuerlig udvikling på tværs af fagligheder.

Som en del af vores team i ortopædkirurgien bliver du en del af en ledergruppe, der vægter et godt og konstruktivt samarbejde højt. Vi arbejder ud fra en overbevisning om, at succes skabes gennem en stærk synergi mellem ledelsen og de øvrige funktioner. Hos os er faglighed, et sundt arbejdsmiljø og det kollegiale samvær ikke blot ord, men de grundsten, som vores daglige drift bygger på.

 

Vi tilbyder
Hos os får du en spændende hverdag baseret på høj faglighed med et skarpt fokus på det gode patientforløb.

  • Et område præget af et virkelig godt arbejdsmiljø, hvor god tone og imødekommenhed er nøgleord.
  • En velfungerende lokal ledelse og et godt, konstruktivt samarbejde med hele ledergruppen i ortopædkirurgien
  • Et dynamisk miljø, hvor der er naturlig plads til, at du kan opsøge og trives med løbende faglig udvikling
  • Tætte samarbejdsrelationer med de centrale funktioner lokalt samt et givende fællesskab med de øvrige ledende oversygeplejersker i afdelingen. sammenhængende og professionel arbejdsgang.
     

Din profil
Vi søger dig, som har dokumenteret ledelseserfaring og gerne har en relevant videreuddannelse på diplom- eller masterniveau.

Vi forestiller os, at du:

  • Kan gå forrest som rollemodel for den gode tone og undersøgende tilgang for at bevare det gode arbejdsmiljø
  • Er tillidsfuld, tilgængelig og synlig for personalet
  • Trives i et miljø, der efterspørger og vægter faglig progression.
  • Er stærk i dit samarbejde og har mod til at være tydelig og stå fast når det er nødvendigt for kan navigere i komplekse, tværfaglige organisationer
  • Evner og har et naturligt fokus på forskning og udvikling inden for sygeplejen.

 

Ortopædkirurgisk Afdeling
Ortopædkirurgien i Region Nordjylland er samlet under én afdelingsledelse.
Den samlede ortopædkirurgi varetager aktuelt behandlinger på 6 matrikler (Aalborg – Hospitalsbyen og afsnit Syd, Hjørring, Farsø, Frederikshavn og Thisted).

Ortopædkirurgisk Afdeling i Hjørring består af et sengeafsnit med 19 sengepladser, et dagkirurgisk afsnit  samt et ambulatorie, hvor vi modtager patienter til behandling og pleje inden for de ortopædkirurgiske områder som kroniske og diabetiske sår, amputationer, traume, og artroskopisk kirurgi. Vi modtager desuden patienter, fra regionens øvrige ortopædkirurgiske afdelinger til videre behandling efter ortopædkirurgiske indgreb.

Vi har stort patientflow og er et aktivt sengeafsnit med patientforløb, der er meget afvekslende i forhold til indlæggelsestid og kompleksitet i sygeplejen. Nogle patienter har korte indlæggelser, hvor der er særligt fokus på information og vejledning, mens andre har behov for længere tids indlæggelse i op til uger. Sygeplejen er som udgangspunkt organiseret ud fra princippet om tildelt patientpleje.

Sengeafsnittet er uddannelsessted for sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever.

 

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen som ledende oversygeplejerske indplaceres under afdelingsledelsen.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.

 

Ansøgnings- og ansættelsesproces
Vi ser frem til at læse din ansøgning og vil tage godt imod den.

Har du lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at ringe eller skrive til chefsygeplejerske Anne Albeck på mobil 25304274 eller på mail: aal@rn.dk

Ansættelsessamtaler afholdes tirsdag d. 20.10.26

Funktionsbeskrivelse kan rekvireres v/sekretær for afdelingsledelsen Jeanette Heltoft, j.heltoft@rn.dk

 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospital Nordjylland
  • Kontaktperson
    Anne Albeck
    aal@rn.dk
    25304274
  • Adresse
    Bispensgade, 9800 Hjørring
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2026
  • Regionens jobnr.
    144522
  • Quick-nr.
    496556
  • Indrykningsdato
    11-09-2026
  • Ansøgningsfrist
    15-10-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospital Nordjylland
  • Adresse
    Bispensgade, 9800 Hjørring
  • Kontaktperson
    Anne Albeck
    aal@rn.dk
    25304274
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2026
  • Regionens jobnr.
    144522
  • Quick-nr.
    496556
  • Indrykningsdato
    11-09-2026
  • Ansøgningsfrist
    15-10-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Nordjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Nordjylland

Ledende oversygeplejerske, Neuroenhed Nord, Brønderslev

Regionshospital Nordjylland  |  Nørregade 77, 9700 Brønderslev
Ledende sygeplejerske

Opslået
25-08-2026

Ansøgningsfrist
06-10-2026

Jobbet ligger i Region Nordjylland

Daglig leder til de kommende sundheds- og omsorgspladser Hellevadlund

Uden for sygehuse - Region Nordjylland  |  Borgergade 34, 9320 Klokkerholm
Ledende sygeplejerske

Opslået
26-08-2026

Ansøgningsfrist
18-09-2026