Region Hovedstaden
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Sygeplejerske til Klinik for Børn og Unge med Lungesygdomme
Juliane Marie Centret
Da vores proces ikke resulterede i det rette match, har vi valgt at genopslå stillingen. Vi glæder os til at modtage ansøgninger og få en ny kollega til vores dejlige team.
Har du lyst til at få ambulant erfaring med sygepleje til Børn og Unge med lungesygdomme og være med i overgangen til Mary Elizabeths hospital? Så er du måske vores nye kollega.
I vores team har vi en spændende patientgruppe som vi følger igennem barndom og ungdom. Vi følger blandt andet børn og unge med Cystisk Fibrose, Primær Cilie Dyskinesi (PCD), medfødt lungemalformation, Interstitielle lungesygdomme (chILD), astma og en række andre lungelidelser.
Hvem er vi?
Vi er en uformel, humoristisk og ambitiøs arbejdsplads, som består af en dynamisk gruppe af i alt fire sygeplejersker, fire læger, en sekretærgruppe, en fysioterapeut, en bioanalytiker, en human fysiolog samt forskningspersonale. Vores anciennitet spænder fra få til mange år og arbejder tæt sammen på tværs af faggrænser.
Karakteristisk for teamet og sygeplejegruppen er, at vi værner om vores høje faglighed og det gode samarbejde. Vi ser vores forskelligheder som en styrke, og vi arbejder tæt sammen i hverdagen. Vi brænder for at give den bedste behandling til vores patienter og familier, og vi er optagede af at skabe gode, tillidsfulde relationer. Vi er glade for vores fag, og vi skaber gerne individuelle forløb, så vi bedst muligt kan imødekomme den enkelte families behov og ønsker.
Dine primære opgaver i ambulatoriet:
- Udføre specialiserede undersøgelser og behandlinger: Herunder lungefunktionsundersøgelser, priktest, sukkerbelastningstest, vaccinationer, sug samt medicinudlevering.
- Vejlede og undervise familierne: Instruere i brugen af inhalationsdevices samt varetage opstart og rådgivning i forhold til medicin, herunder antibiotika- og inhalationsbehandling.
- Varetage selvstændige telefon og sygeplejekonsultationer og deltage ved lægekonsultationer.
- Rådgive og støtte familierne via telefon og MinSP.
Vi har planlagte ugentlige konferencer, hvor patientforløbene drøftes. Vi har løbende fokus på arbejdsgange med udgangspunkt i hvem der bidrager med hvilke opgaver til patientforløbet.
Faglig udvikling og et stærkt tværgående fællesskab:
Udover det tætte samarbejde i vores eget team, vægter vi det brede faglige netværk højt. Vi har et stærkt og struktureret fokus på tværs af Børneambulatorierne, hvilket blandt andet betyder:
- Fælles ugentlig undervisning, så faglig viden og fokus holdes opdateret og vi kan lære af hinanden
- Fælles personalemøder med de andre teams i ambulatoriet for at sikre fælles retning, kultur og så det faglige og sociale sammenhold styrkes
Hvem er du?
Vi ønsker os en engageret og positiv kollega – gerne med erfaring inden for pædiatri eller lungemedicin. Det afgørende er, at du brænder for at yde den bedste sygepleje til vores familier og vil bidrage aktivt til et stærkt, fagligt arbejdsmiljø.
Hvad kan vi tilbyde dig?
- Fleksibilitet: Vi tilpasser dine mødetider, så de passer bedst muligt ind i din hverdag, og skaber en god balance mellem arbejdsliv og privatliv. Mødetiden ligger på hverdage i tidsrummet kl. 8.00-16.00.
- Fremtidens børnehospital: På sigt bliver vi en del af ”Mary Elizabeths Hospital – Riget for børn, unge og gravide”. Du vil blive en aktiv del af det spændende forberedende arbejde i den forbindelse.
- Vagtarbejde i faste rammer: Jf. den regionale beslutning om ”fælles om vagten” vil du på sigt indgå i vagtarbejde i Afdeling for Børn og Unge.
Stillingen er på 37 timer om ugen med ansættelse fra den 1. november 2026.
Ansøgningsfrist: 25. september.
Søg stillingen via linket på siden.
Løn- og ansættelsesvilkår er fastsat i henhold til gældende overenskomst for Ikke-ledende personale på SHK-området indgået mellem Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.
Stillinger i Juliane Marie Centret er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest. Centret indhenter børneattesten hos Rigspolitiet, efter samtykke fra ansøger.
Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet -
Kontaktperson
Karina Larsen
karina.larsen.01@regionh.dk - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2026 - Regionens jobnr.
270592 - Quick-nr.
496559 - Indrykningsdato
11-09-2026 -
Ansøgningsfrist
25-09-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø -
Kontaktperson
Karina Larsen
karina.larsen.01@regionh.dk - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2026 - Regionens jobnr.
270592 - Quick-nr.
496559 - Indrykningsdato
11-09-2026 -
Ansøgningsfrist
25-09-2026
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Sygeplejerske til Ældresygdomme, sengeafsnit 1 - kun dagvagter eller dag- og aftenvagter
Herlev Hospital | Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
SygeplejerskeOpslået
02-09-2026Ansøgningsfrist
25-09-2026 -
Sygeplejerske søges til Afsnit for Blødninger og Blodpropper i Hjernen på Herlev Hospital
Herlev Hospital | Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
SygeplejerskeOpslået
29-08-2026Ansøgningsfrist
23-09-2026 -
Forebyggelsesinstruktør på fuld tid søges til specialiseret psykiatri på Frederiksberg, skab tryghed, forebyg tvang og gør en reel forskel for både patienter og kolleger
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Nordre Fasanvej 57, 2000 Frederiksberg
SygeplejerskeOpslået
28-08-2026Ansøgningsfrist
13-09-2026 -
Sygeplejerske til retspsykiatrisk afsnit B1 – brug din kliniske dømmekraft tæt på patienterne
Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde | Lindegårdsparken 1, 4000 Roskilde
SygeplejerskeOpslået
27-08-2026Ansøgningsfrist
16-09-2026 -
Bliv en del af et stærkt ortopædkirurgisk fællesskab
Nordsjællands Hospital | Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
SygeplejerskeOpslået
01-09-2026Ansøgningsfrist
27-09-2026