Region Sjælland

Region Sjælland

Smedegade 16, 4000 Roskilde

Uddannet social og sundhedsassistent eller sygeplejerske søges til nattevagt til lukket afsnit i psykiatrien i de flotteste omgivelser.

Psykiatrien er sat på dagsordenen...

Vi er et psykiatrisk sengeafsnit, som er en del af et bredt fagligt miljø på et Universitetssygehus. Vi ønsker at arbejde med Recovery i ordets fornemmeste forstand, hvor vi vægter patienternes ord højt, og ønsker en høj grad af medinddragelse i egen behandling.

Vi prioriterer arbejdsmiljø, sikkerhed og tryghed i hverdagen. Vi arbejder tværfagligt ud fra den enkelte medarbejders kompetencer og ressourcer, og vi glæder os til at se, hvordan du kan bidrage til det samarbejde.

Vi kan tilbyde en 28/37 timers stilling som sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent i fast nattevagt med mulighed for 7/7.

Vi er i øvrigt gået i gang med at se på muligheden for at arbejde kortere eller længere vagter, så din arbejdstid kan tilpasses dig frem for at du skal tilpasse dig arbejdstiden.

Du kommer på obligatoriske kurser hvor du får indblik i den teoretiske referenceramme der arbejdes under, samt indblik i vores tilgang til patientpleje.

Der vil samtidig efter et par år være mulighed for at tage Specialuddannelsen i psykiatri for sygeplejersker eller KUA for social- og sundhedsassistenter.

Bredt patientbillede

Sengeafsnittet Ø1, 1. sal, modtager og behandler patienter i alderen 18-75 år. Vi har plads til i alt 14 patienter og behandler blandt andet patienter med psykiatriske lidelser som skizofreni, psykoser, svære depressioner, bipolare sygdomme, samt svære personlighedsforstyrrelser.

Sammenhæng og perspektiv for patienten

Du arbejder godt om natten men tænker også tværfagligt og ikke mindst sygeplejefagligt. Patienternes sygdom fortsætter også selvom det er nat så du skal være med til at skabe sammenhæng i patientforløb og være en aktiv medspiller i indsatsen for nedbringelse af tvang i psykiatrien samt arbejde med Safewards, patientplaner med indhold af høj kvalitet og aktiviteter.

Patienterne møder et miljø, hvor håb, mestring og muligheder er i fokus. Dine handlinger sker på basis af patienternes individuelle behov og ud fra koordinerede og fagligt funderede hensyn - ikke kun ud fra firkantede regler.

Vi arbejder med udviklingen af en Recoveryorienteret psykiatri med brugerinddragelse på alle niveauer og sammenhæng i alle patientforløb


Sammen om aktiviteter

Det daglige morgenmøde er vores omdrejningspunkt. Her planlægger vi dagens aktiviteter sammen med patienterne. Vi drøfter fælles anliggender og giver informationer. Aktiviteterne kan bestå af motion, kreative aktiviteter, kor, psykoedukation eller social miljøterapi, og det kan sagtens foregå udendørs. Vi forsøger så vidt det er muligt, at bruge vores smukke grønne omgivelser, med gåture til fjorden og der frodige nærområde.

Din og vores faglighed

Vi søger nattevagter så vi ser gerne, at du har erfaring fra psykiatrien, men brænder du for det så meget. - mon så ikke, at vi også kan finde ud af det. Du skal have lyst til at tale og være der for patienterne også selvom det er nat og anerkende at det fortsat kan være svært hvis man har en psykisk ledelse. Din indstilling til arbejdet med denne patientmålgruppe er vigtig og afgørende for, at i udvikler en høj faglighed og lyst til læring og udøve dygtig sygepleje overfor syge mennesker.

Vi er et afsnit med mange der er meget dygtige og vil også gerne lære fra sig så der er også plads til dig der ikke har meget erfaring men brænder for patientmålgruppen. Vi tilbyder mentor og Onboarding.

Dette betyder at du allerede inden du starter, bliver tildelt en mentor, der vil stå for at føre dig godt igennem den første periode af din ansættelse, med fastlagte samtaler. Mentoren fungerer som din sparringspartner og hjælper dig til at blive integreret i kulturen på afsnittet, forstå og bruge vores regler og rammer, at blive en del af relevante netværk, samt at anvende eksisterende og tilføje nye kompetencer.

Du vil blive tilbudt introduktionskurser, og mulighed for at tillære nye kompetencer via vores læringslab, så du får et godt fundament at begynde på.

Du vil kunne forvente en introduktionsperiode, hvor du ikke indgår på egen hånd i plejen, men følger med en erfaren kollega. En stor del af personalegruppen har bred psykiatrisk erfaring og arbejder i det daglige med stor fleksibilitet og lyst til at finde løsninger – også på nye udfordringer. Kompetenceudvikling, samarbejde og et godt arbejdsmiljø er en forudsætning for at kunne arbejde her. Du får udover en god kollegagruppe også en nærværende ledelse som ser dig og dine potentialer.

Besøg os

Du er meget velkommen til at komme på et uforpligtende besøg, eller du kan ringe og høre nærmere hos oversygeplejerske Sara Toor på telefon 24665936 eller skrive på rajt@regionsjaelland.dk.

Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Løn efter gældende overenskomst. Der er selvfølgelig forventning om, at du deltager i kurser, konferencer og efteruddannelser efter behov

Ansættelsesområde

Region Sjælland og Region Hovedstaden bliver den 1. januar 2027 til Region Østdanmark som følge af sundhedsreformen. Dit ansættelsesområde vil være Region Østdanmark med alle tilhørende organisatoriske enheder.
Læs mere om betydningen af ansættelsesområdet på Region Østdanmarks hjemmeside.

Startløn for overenskomstansatte

Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside

Om Midt- og Vestsjællands Hospital

På Midt- og Vestsjællands Hospital arbejder vi hver dag for at fremme det sunde liv ved at forebygge og behandle i en sammenhængende sundhedsindsats. Som hospital forener vi psykiatri og somatik. Vores mål er, at patienter og borgere oplever gode og trygge forløb af høj kvalitet.

Som medarbejder bliver du en del af et nytænkende, fagligt og organisatorisk robust hospital, hvor vi gør en forskel for de mennesker, der har brug for os. Læring og udvikling er en del af hverdagen og sker i fagligt forpligtende fællesskaber. Også på tværs af afdelinger.

Midt- og Vestsjællands Hospital dækker et opland på ca. 230.000 borgere. Vi har 766 sengepladser og er omkring 5.000 ansatte fordelt på 20 afdelinger, herunder 16 somatiske og psykiatriske specialer.

Vi tilbyder et solidt forskningsmiljø med 13 professorer og et stærkt fagligt uddannelsesmiljø, hvor vi hvert år byder cirka 2.700 studerende, elever og læger i videreuddannelsesforløb velkommen.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Rajvinder Toor
    rajt@regionsjaelland.dk
    24665936
  • Adresse
    Smedegade 16, 4000 Roskilde
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2026
  • Regionens jobnr.
    055262
  • Quick-nr.
    496604
  • Indrykningsdato
    14-09-2026
  • Ansøgningsfrist
    27-09-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien
  • Adresse
    Smedegade 16, 4000 Roskilde
  • Kontaktperson
    Rajvinder Toor
    rajt@regionsjaelland.dk
    24665936
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2026
  • Regionens jobnr.
    055262
  • Quick-nr.
    496604
  • Indrykningsdato
    14-09-2026
  • Ansøgningsfrist
    27-09-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Sjælland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Sjælland

Sjællands Universitetshospital i Roskilde, søger medarbejder til sterilcentralen

Sjællands Universitetshospital, Roskilde  |  Vestermarksvej 12, 4000 Roskilde
Social- og sundhedsassistent

Opslået
09-09-2026

Ansøgningsfrist
15-09-2026

Jobbet ligger i Region Sjælland

Sjællands Universitetshospital - Sterilcentralen i Køge søger sterilassistent til produktionen

Sjællands Universitetshospital, Køge  |  Lykkebækvej 1, 4600 Køge
Social- og sundhedsassistent

Opslået
01-09-2026

Ansøgningsfrist
20-09-2026

Jobbet ligger i Region Sjælland

Social- og Sundhedsassistent til Intensiv afsnit, SUH Nykøbing F.

Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F.  |  Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F.
Social- og sundhedsassistent

Opslået
31-08-2026

Ansøgningsfrist
16-09-2026

Jobbet ligger i Region Sjælland

Vil du arbejde i Bo og Naboskab Sydlolland, et sted, hvor faglighed, refleksion og samarbejde går hånd i hånd?

Socialområdet Bo- og Naboskab Sydlolland  |  K. H. Kofoedsvej 16, 4970 Rødby
Social- og sundhedsassistent

Opslået
19-08-2026

Ansøgningsfrist
19-10-2026

Jobbet ligger i Region Sjælland

Social- og sundhedsassistent til Langtidsafsnit E – Når nærvær får lov til være en del af arbejdet

Filadelfia  |  Kirkevej 10A, 4293 Dianalund
Social- og sundhedsassistent

Opslået
11-09-2026

Ansøgningsfrist
05-10-2026