Region Midtjylland

ADA Klinik for depression

Palle Juul-Jensens Boulevard, 175, 8200 Aarhus

Sygeplejerske søges til 1-årigt barselsvikariat i Klinik for Depression på AUH

Sygeplejerske søges til 1-årigt barselsvikariat i Klinik for Depression

Brænder du som sygeplejerske for psykiatrien, så kan det være dig vi står og mangler i Klinik for Depression.

Der er tale om et 1-årigt barselsvikariat på 37 timer ugentligt med start d. 1. november 2026 eller efter nærmere aftale.

Afdeling for Depression og Angst

Klinik for Depression er en enhed i Afdeling for Depression og Angst, ADA. Afdeling for Depression og Angst er én af de fire psykiatriske universitetsafdelinger, der udgør AUH Psykiatrien. Afdelingen består af fire sengeafsnit, fem klinikker samt Psykiatriens Hus i Aarhus. Vi lægger vægt på sammenhængende patientforløb, således behandlingen i sengeafsnit og ambulatorier er integrerede og føles meningsfulde for patienterne. Vi har fokus på inddragelse af patienter og pårørende i udredningen og behandlingen.

Klinik for Depression

I Klinik for Depression vil du få ca. 50 kollegaer, bestående af sygeplejersker, læger, sekretærer, socialrådgiver og psykologer som alle vægter et tværfagligt samarbejde højt. Klinik for Depression består af en sekretærenhed, to behandlingsenheder og en ECT og rTMS-enhed. Alle enheder har tilknyttede teamkoordinator.

Vi er en klinik som behandler patienter med depression, målgruppen er patienter med moderat til svære depressioner. Der ses ofte komorbiditet, hvorfor flere patienter udredes under et forløb i klinikken. Som behandler i vores klinik arbejder man ud fra den bio-psykosociale model. Vi vægter et tværfagligt samarbejde med patienten højt.

Vi er en klinik, der vægter et godt arbejdsmiljø, og det er vigtigt at vores kommende kollega kan være med til at bidrage hertil. Vi er en personalegruppe som løfter i flok og hjælper hinanden og du vil altid kunne få sparring og hjælp hos en kollega. Når vi selv skal sætte ord på hvad vi synes der er godt i vores arbejdsmiljø er det bl.a. følgende vi siger: arbejdsglæde, gode kollegaer, rummelighed, vi hjælper hinanden, god ferieplanlægning, dækker ind for hinanden og godt samarbejde. Vi arrangerer af og til sociale arrangementer i klinikken efterfulgt af fællesspisning.

Vi har psykoedukationsgrupper for forskellige målgrupper. Grupperne består typisk af op til 10 patienter og 2 behandlere i et 4-10 ugers forløb. Du vil som vores nye kollega have mulighed for at blive behandler på vores grupper sammen med en erfaren kollega.

Vi har et højt fagligt niveau og har gang i flere spændende udviklingsopgaver, som skal være med til at sikre en forsat høj kvalitet i vores arbejde og et sikkert patientflow. Vi holder tavlemøder hver uge for at følge vores udviklingsarbejde, som bl.a. har betydet, at vi har en storeksempelsamling, der kan anvendes, når der skal laves administrative opgaver såsom epikriser.

Vi arbejder målrettet med kvalitet og udvikling og har haft fokus på systematik i behandlingsforløbene med løbende monitorering af behandlingsindsatser. Vi arbejder med fokus på de nationale kvalitetsmål.

Arbejdsopgaver

  • varetage funktionen som primærbehandler for patienter med unipolar depression, ofte med komorbiditet
  • samtaler med patienten omkring sin sygdom samt håndtering af denne
  • samarbejde med pårørende samt interne og eksterne parter, med fokus på behandling af høj kvalitet, patientinddragelse og sammenhængende patientforløb
  • mulighed for at have psykoedukationsgrupper sammen med en kollega
  • indgå løbende i kvalitets- og udviklingsarbejde i klinikken
  • indgå i det tværfaglige teamsamarbejde, fagligt og socialt
  • i samarbejde med klinisk vejleder, varetage funktionen som daglig vejleder for sygeplejestuderende.

Ønskede faglige kvalifikationer

  • autorisation som sygeplejerske
  • gerne viden om og erfaring med psykofarmakologisk behandling
  • god teoretisk viden om psykiatri og de mest anvendte behandlingsformer i øvrigt
  • evne til at arbejde dels selvstændigt, dels tværfagligt med planlægning og gennemførelse af hensigtsmæssige behandlingsforløb med patienter indenfor målgruppen
  • sans for at opretholde passende caseload og patient flow indenfor gældende rammer (behandlingsgaranti, nationale kvalitetsmål, ydelseskrav m.m.)
  • holde sig fagligt ajour, tage medansvar for at standarder og retningslinjer implementeres og anvendes i klinikken.

Ønskede personlige kvalifikationer

  • godt overblik også selvom der er ”mange bolde i luften”
  • kan arbejde systematisk og proaktivt med kvalitetsmål
  • evne til dels at arbejde selvstændigt, men også samarbejde mono- og tværfagligt
  • i stand til at prioritere i opgaverne
  • kan bidrage til det gode arbejdsmiljø
  • har organisatorisk forståelse.

Vi tilbyder

  • et fagligt meningsfuldt og udfordrende job i universitetshospitals regi, inden for et spændende subspeciale (unipolar depression)
  • godt kollegialt samarbejde med engagerede og fagligt kompetente kolleger i et mindre team
  • et stærkt mono- og tværfagligt miljø med fine muligheder for faglig sparring og et godt kollegialt fællesskab
  • introduktion og mentorordning, hvor der er afsat tid til at du hver uge mødes med din mentor
  • fast undervisning en gang om måneden
  • årlige temadage
  • fast monofaglig supervision hver 14.dag ved en specialpsykolog
  • mulighed for at tilrettelægge sine arbejdstider selv inden for aftalte rammer
  • fleksibilitet i forhold til ferieønsker
  • aktuelt er der i organisationen ændringer, der kan medføre at ambulant personale i et vist omfang skal deltage i vagter på sengeafsnit.

Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børne- og straffeattest og en tilfredsstillende autorisation.

Ansøgningsfristen d. 7. oktober 2026 og ansættelsessamtaler forventes afholdt den 21. oktober 2026.

Yderligere oplysninger

Ved yderligere spørgsmål til stillingen kan du henvende dig til ledende psykolog Vibeke Hansen på tlf: 7847 2310 eller ledende overlæge Inge Alice de Miranda på tlf: 7847 2310.

Du kan læse mere om klinikken og få indsigt i medarbejderudsagn via følgende link: Klinik for Depression som arbejdsplads - AUH til fagpersoner.

I psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi både at vores medarbejdere føler sig trygge i deres opstart og løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet.

Her kan du finde introduktions-og onboardingforløb for din faggruppe og blive inspireret til det næste skridt i din karriere.

Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside: Psykiatriakademiet.

 

 

 

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Kirsten Reinholdt
    kirsrein@rm.dk
    +4578472330
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard, 175, 8200 Aarhus
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    02-11-2026
  • Regionens jobnr.
    66641
  • Quick-nr.
    496639
  • Indrykningsdato
    15-09-2026
  • Ansøgningsfrist
    07-10-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard, 175, 8200 Aarhus
  • Kontaktperson
    Kirsten Reinholdt
    kirsrein@rm.dk
    +4578472330
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    02-11-2026
  • Regionens jobnr.
    66641
  • Quick-nr.
    496639
  • Indrykningsdato
    15-09-2026
  • Ansøgningsfrist
    07-10-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Socialsygeplejerske til fremskudt sundhedsindsats på udvalgte herberg og forsorgshjem i Region Midtjylland pr. 1. december 2026 4-årig projektstilling

Regionshospitalet Gødstrup  |  Hospitalsparken 15, 7400 Herning
Sygeplejerske

Opslået
28-08-2026

Ansøgningsfrist
20-09-2026