Region Syddanmark
Sygehusvej 24, 6000 Kolding
Social- og sundhedsassistent med interesse for neurologi? Kom med på holdet!
Har du lyst til at mærke effekten af din indsats og samtidig arbejde sammen med engagerede, fagligt dygtige, sjove og søde kollegaer, der værner om deres fælles arbejdsmiljø?
Så har du nu muligheden for at søge.
Neurologisk sygepleje og pleje er et speciale, hvor patienternes udvikling er synlig, og hvor din indsats gør en forskel.
Hos os møder du patienter med både akutte og komplekse neurologiske sygdomme som blodprop i hjernen, hjerneblødning, epilepsi, hjernetumorer, Parkinsons sygdom, dissemineret sklerose og ALS.
Patientgruppen er alsidig, og derfor får du en bred faglig viden og mulighed for at udvikle stærke kompetencer inden for neurologi, rehabilitering, observation og pleje af den neurologiske patient. Du bliver en vigtig del af patienternes forløb, hvor dine observationer, din faglighed og dit blik for den enkelte patient er afgørende.
Du bliver en del af et stærkt tværfagligt samarbejde, hvor vi arbejder tæt sammen om at skabe de bedste patientforløb. Du vil samarbejde med sygeplejersker, neurologer, fysio- og ergoterapeuter, logopæder og andre faggrupper. Du kommer til at varetage den primære pleje af dine patienter, herunder stuegang og på sigt får du mulighed for at fordybe dig inden for et særligt interesseområde som nøgleperson.
Udover sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter rummer vores afdeling også runnere, flexjobbere og en husassistent. Vi hjælper hinanden på tværs af faggrupper, så ressourcer og kompetencer bruges bedst muligt.
Vi kan ikke love dig, at der ikke er travle dage. Til gengæld kan vi love, at du aldrig står alene. Vi hjælper hinanden, prioriterer sammen og passer på hinanden – for vi tror på, at et godt arbejdsmiljø er fundamentet for excellent sygepleje og pleje.
”Som din nærmeste daglige leder vil jeg prioritere din trivsel højt. Min dør vil være åben med mulighed for både faglige og personlige dialoger, og vi har forståelse for, at arbejdsliv og privatliv skal hænge sammen. Jeg vil sætte dig først, så du kan sætte patienten først.”
Vi kan tilbyde dig:
Et trygt læringsmiljø
Du får et individuelt tilpasset onboardingforløb og en mentor, der følger dig tæt i starten. Du vil deltage i kompetenceunit sammen med dine kollegaer, hvor I sammen reflekterer over praksis med fokus på udvikling og læring.
Faglig og personlig udvikling
Vi har fastlagte refleksionsseancer med udgangspunkt i excellent sygepleje, mentaliserende supervisionsforløb og et stærkt tværfagligt samarbejde. Du får mulighed for at udvikle dine kompetencer inden for blandt andet neurologiske observationer, rehabilitering, personlig pleje, mobilisering, ernæring, kommunikation og den komplekse neurologiske patient.
Et kollegialt fællesskab
Vi prioriterer trivsel og hinanden, og vi ved, at vi står stærkere sammen. Vi nyder at spise sammen, grine sammen og lære sammen, og vi er gode til at løfte hinanden, når der er travlt.
Synlig og støttende ledelse
Vi er til stede, og vi vægter din trivsel højt. Vi støtter dig i din faglige udvikling og i håndteringen af hverdagens udfordringer.
Fleksibilitet og indflydelse
Du har stor mulighed for at præge din egen vagtplan gennem ønskeplan.
Vi ønsker os en kollega, der:
• Brænder for at levere faglig og excellent pleje og har lyst til at være en del af et stærkt fællesskab
• Har interesse for neurologi og lyst til at udvikle sine kompetencer inden for specialet
• Ser muligheder frem for begrænsninger og tager ansvar for egen læring
• Har blik for den enkelte patients behov og kan arbejde rehabiliterende og helhedsorienteret
• Har lyst til at dele ud af sin viden og erfaring
• Kan balancere det praktiske og det eksistentielle i mødet med patienterne
• Har gode kommunikative evner og en positiv indstilling
• Bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø og det tværfaglige samarbejde
Hvis du har brug for at møde os, så tag gerne kontakt. Vi står klar til en uformel snak og en rundvisning, hvis du tænker, at dette job kunne være noget for dig.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår for stillingen følger af Sundhedskartellet- overenskomst 32.03.1 Startlønnen for stillingen kan findes via følgende link: Se startløn for stillinger i Region Syddanmark.
Udover startlønnen kan lønnen indeholde forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Stillingen
• Fast stilling fra 1. november 2026, eller efter aftale
• Stillingen indebærer arbejde i skiftende vagtlag, herunder nattevagter.
• Ansøg senest den 15. oktober 2026 – vi holder samtaler og ansætter løbende
Vil du høre mere?
Kontakt oversygeplejerske Katrine Holm Christensen på tlf. 20271329
eller souschef Laura Schourup-Kristensen på tlf. 76360381.
Fakta
- Arbejdssted
Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus -
Kontaktperson
Katrine Holm Christensen
Katrine.Holm.Christensen@rsyd.dk - Adresse
Sygehusvej 24, 6000 Kolding - Stillingstyper
Social- og sundhedsassistent - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2026 - Regionens jobnr.
237107 - Quick-nr.
496673 - Indrykningsdato
15-09-2026 -
Ansøgningsfrist
15-10-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus - Adresse
Sygehusvej 24, 6000 Kolding -
Kontaktperson
Katrine Holm Christensen
Katrine.Holm.Christensen@rsyd.dk - Stillingstyper
Social- og sundhedsassistent - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2026 - Regionens jobnr.
237107 - Quick-nr.
496673 - Indrykningsdato
15-09-2026 -
Ansøgningsfrist
15-10-2026
Andre job fra Region Syddanmark der minder om dette
-
Social- og sundhedsassistenter til vores faglige teams i bo-enhederne om børn og unge på den sikrede institution Egely, Nørre Aaby
Sociale- og Socialpsykiatriske tilbud | Søndergaardsvej 9, 5580 Nr. Aaby
Social- og sundhedsassistentOpslået
03-09-2026Ansøgningsfrist
20-09-2026 -
SSA til P2, Psykiatrisk Afdeling Svendborg
OUH, Svendborg Sygehus | Baagøes Alle 25, 5700 Svendborg
Social- og sundhedsassistentOpslået
02-09-2026Ansøgningsfrist
20-09-2026 -
Medicinsk Sengeafsnit, Vejle Sygehus, er du social og sundhedsassistent er denne stilling måske noget for dig?
Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus | Beriderbakken 4, 7100 Vejle
Social- og sundhedsassistentOpslået
10-09-2026Ansøgningsfrist
24-09-2026 -
Social- og sundhedsassistent – har du lyst til at prøve kræfter med det akutte?
OUH Odense Universitetshospital, Odense | Kløvervænget 25, indgang 63-65, 5000 Odense C
Social- og sundhedsassistentOpslået
07-09-2026Ansøgningsfrist
24-09-2026 -
Social- og sundhedsassistent søges til Psykiatrisk Døgnafsnit 06/07
Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus | Nordbanen 5, 7100 Vejle
Social- og sundhedsassistentOpslået
11-08-2026Ansøgningsfrist
30-09-2026