Region Nordjylland
Kollegievej 1, 9000 Aalborg
Afdelingsleder til Bøgehuset, et højt specialiseret bo- og aflastningstilbud for børn og unge med døvblindhed
Hvis du trives med at tage ansvar og gerne kombinerer strategisk udsyn og nærvær i hverdagen, så er dette job højst sandsynligt noget for dig. Læg dertil, at du får chancen for at stå i spidsen for en medarbejdergruppe, der ikke bare er højt specialiseret og i særklasse engageret og fagligt stærk, men også forventer, at deres leder sætter rammerne for dem.
Jobbet som afdelingsleder på Bøgehuset
Du får ansvaret for omkring 20 medarbejdere, der med høj faglighed og dedikation støtter borgerne i deres liv og udvikling. Din rolle bliver at sikre stabil drift, holde retningen og skabe en arbejdsplads, hvor trivsel, motivation og faglighed går hånd i hånd.
Du er den, der omsætter strategi til handling, styrker samarbejdet med kommuner, pårørende og værger og bidrager til sammenhængskraft både i din egen afdeling og på tværs af organisationen.
Kort sagt bliver du den, der binder det hele sammen og sørger for, at hverdagen fungerer, samtidig med, at vi udvikler os i den rigtige retning.
Men du er ikke alene om opgaven. Du får et tæt samarbejde med både tilbudslederen og tre afdelingslederkolleger på tværs af Tilbud for Børn og Voksne med Døvblindhed og Høretab. Her er altid kort til sparring og videndeling. Du bliver en del af en ledergruppe, hvor vi bevidst prioriterer at understøtte hinanden, så vi sikrer høj faglighed, en stabil drift og et sundt arbejdsmiljø i en organisation, der har åbent døgnet rundt. Herudover har vi i organisationen understøttende medarbejdere, der bidrager til, at du kan fokusere på din kerneopgave i dagligdagen.
Du får også samarbejder på tværs af hele Området for Kommunikation og Specialpædagogik og på tværs af Specialsektoren.
Ledelsesansvaret i Specialsektoren
Hos os bliver du en del af regionens Specialsektor, hvor du får du et tydeligt ledelsesansvar. Det betyder, at du kender forventningerne til dig og dit ansvar, ligesom du ved, hvad der forventes af dine ledelseskolleger på de andre ledelsesniveauer. Ledelsesansvaret i Specialsektoren bygger på Region Nordjyllands ledelsesgrundlag.
Se, hvad dette betyder for dig som afdelingsleder her: Ledelsesansvar.
Som leder i Specialsektoren bidrager du til vores mission og vision:
Vores mission er at medvirke til, at hvert enkelt menneske, der benytter vores tilbud, får de bedst mulige vilkår for at mestre sin egen tilværelse
Visionen er, at vi vil være kommunernes foretrukne samarbejdspartner og leverandør af specialiserede ydelser.
Læs mere i Specialsektorens Virksomhedsgrundlag.
Vi forventer, at du agerer i organisationen i overensstemmelse med Region Nordjyllands ledelsesgrundlag.
Det, vi forventer af dig
- Du kan navigere i kompleksitet uden at miste overblikket.
- Du har en relevant uddannelse og ledererfaring, gerne suppleret af en lederuddannelse eller ambitioner om at tage en.
- Du tager ledelse og skaber følgeskab og tryghed.
- Du kommunikerer klart og præcist, både skriftligt og mundtligt.
- Du har viden om eller interesse for specialområdet, bl.a. neuropædagogik og arbejdet med mennesker med døvblindhed.
- Du behøver ikke have erfaring med døvblindhed eller tegnsprog på forhånd. Men du skal være indstillet på at lære det.
- Du har solid økonomisk forståelse og erfaring med sikker økonomistyring.
- Du har en åben, inddragende og lyttende tilgang til samarbejde på tværs af fagligheder og organisatoriske niveauer.
Vi tilbyder dig
Hos os får du ikke bare et hvilket som helst lederjob. Du får et stærkt fagligt fællesskab og kolleger, der brænder for det, de laver. Du bliver en del af et engageret lederteam, hvor vi aktivt bakker hinanden op og tager arbejdsmiljøet alvorligt, også når det handler om døgnets lange stræk.
Vi ser ledelse som en særlig faglig disciplin. Du får gode rammer for ledelse og udvikling, blandt andet gennem en klar strategi, tæt sparring med tilbudslederen og afdelingslederkolleger samt løbende kompetenceudvikling.
Og så giver vi dig et grundigt opstartsforløb. Inden første arbejdsdag får du tilsendt en plan for dit opstartsforløb, ligesom du bliver tilknyttet en mentor, så du kommer godt fra start.
Om os
Bøgehuset er et bo- og aflastningstilbud for børn og unge med medfødt døvblindhed i alderen 0-22 år, normeret til otte borgere. Der er omkring 20 ansatte. Afdelingen hører til i Tilbud for Børn og Voksne med Døvblindhed og Høretab, der er et af fire højt specialiserede tilbud i Området for Kommunikation og Specialpædagogik, som ligger i Region Nordjyllands Specialsektor.
Sammen med andre tilbud og funktioner i vores område er vi en del af et landsdækkende helhedstilbud til børn, unge og voksne med medfødt døvblindhed. Tilsammen tilbyder vi skole, boliger, aflastning, behandling, specialrådgivning og aktivitets- og samværstilbud.
Læs mere om os på vores hjemmeside: https://tbvdh.rn.dk/
Du kan også møde os og vores søstertilbud Botilbud for Voksne med Døvblindhed på Facebook/Døvblindhed og Høretab og på Instagram: @doevblindhedoghoeretab.
Hvis du vil se mere om Specialsektoren og møde nogle af dine ca. 1500 måske kommende kolleger, kan du kigge med her: Om at gøre karriere i Specialsektoren (rn.dk).
Læs mere om Specialsektoren og mere om Region Nordjylland.
Få mere at vide om døvblindhed på vidensportalen dovblindhed.dk
Det praktiske
Bøgehuset ligger på Sohngårdsholmsvej 59, 9000 Aalborg.
Stillingen er på gennemsnitligt 37 timer om ugen. Arbejdstiden ligger primært i dagtimerne på hverdage, og du skal som udgangspunkt være fysisk til stede på Bøgehuset.
Da det også er vigtigt at kunne understøtte dine medarbejdere, der arbejder hele døgnet, skal du tilrettelægge dit arbejde, så det sikrer kendskab, viden og tilgængelighed for dem.
Der vil desuden være behov for, at du indimellem arbejder på andre tidspunkter, fx i forbindelse med pårørendemøder, særlige arrangementer eller lignende.
Første samtale: 6. oktober 2026
Anden samtale: 8. oktober 2026
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst på området, afhængigt af ansøgerens faglige baggrund.
Socialpædagoger
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for socialpædagogisk personale ved døgninstitutioner m.v. indgået med Socialpædagogerne.
Sygeplejersker/psykomotoriske terapeuter
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for ledere på Sundhedskartellets område indgået med de relevante organisationer.
Socialrådgiver
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for socialrådgivere i regionerne indgået med Dansk Socialrådgiverforening.
Fysioterapeuter/ergoterapeuter
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for ledere på Danske Fysioterapeuters, Ergoterapeutforeningens og Jordemoderforeningens område indgået med den relevante organisation.
Hvis du vil vide mere…
… er du velkommen til at kontakte tilbudsleder Trine Johansen på tlf. 22 65 92 56 eller på mail trine.johansen@rn.dk.
Du er også velkommen til at ringe og aftale et kaffemøde for at få en fornemmelse af os.
Fakta
- Arbejdssted
Almen praksis - Region Nordjylland -
Kontaktperson
Trine Mette Johansen
trine.johansen@rn.dk
22659256 - Adresse
Kollegievej 1, 9000 Aalborg - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2026 - Regionens jobnr.
144547 - Quick-nr.
496694 - Indrykningsdato
16-09-2026 -
Ansøgningsfrist
03-10-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Almen praksis - Region Nordjylland - Adresse
Kollegievej 1, 9000 Aalborg -
Kontaktperson
Trine Mette Johansen
trine.johansen@rn.dk
22659256 - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2026 - Regionens jobnr.
144547 - Quick-nr.
496694 - Indrykningsdato
16-09-2026 -
Ansøgningsfrist
03-10-2026
Andre job fra Region Nordjylland der minder om dette
-
Sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent søges til Botilbud for Voksne med Døvblindhed – Danalien
Specialsektoren | Danalien 4, 9000 Aalborg
SygeplejerskeOpslået
07-09-2026Ansøgningsfrist
01-10-2026 -
Sygeplejersker med interesse for affektive lidelser til psykiatrisk sengeafsnit
Psykiatrien - Region Nordjylland | Hospitalsbyen 7, 9260 Gistrup
SygeplejerskeOpslået
26-08-2026Ansøgningsfrist
22-09-2026 -
Sygeplejerske søges til humørfyldt sengeafsnit
Aalborg Universitetshospital | Hospitalsbyen 1, 9260 Gistrup
SygeplejerskeOpslået
10-09-2026Ansøgningsfrist
28-09-2026 -
Sygeplejersker til Sengeafsnit for Medicinske Sygdomme M5, Aalborg Universitetshospital, Thisted
Aalborg Universitetshospital | Højtoftevej 2, 7700 Thisted
SygeplejerskeOpslået
08-09-2026Ansøgningsfrist
02-10-2026 -
Sygeplejerske til Mave- og Tarmkirurgisk sengeafsnit 107
Regionshospital Nordjylland | Bispensgade 37, 9800 Hjørring
SygeplejerskeOpslået
04-09-2026Ansøgningsfrist
23-09-2026