Region Syddanmark
Beriderbakken 4, 7100 Vejle
Overlæge i skopisk knækirurgi
Vil du være med til at udvikle og styrke den specialiserede knækirurgi i et stærkt fagligt og tværfagligt miljø?
Ortopædkirurgisk Afdeling på Vejle Sygehus søger en overlæge i ortopædkirurgi med særlig interesse og erfaring inden for skopisk knækirurgi til fast stilling med ansættelse fra 1. november 2026 eller efter nærmere aftale.
Vi søger en engageret og udviklingsorienteret overlæge, som har lyst til at være med til at videreudvikle vores knækirurgiske område og samtidig bidrage aktivt til afdelingens faglige udvikling.
Om afdelingen
Ortopædkirurgisk Afdeling på Vejle Sygehus er blandt Danmarks førende afdelinger inden for elektiv ortopædkirurgi med fokus på artroskopisk knæ- og skulderkirurgi samt alloplastikkirurgi. I 2025 havde vi over 26.000 ambulante kontakter og tæt på 5.000 operationer.
Du bliver en del af vores Knækirurgiske Enhed, hvor et team af specialiserede knækirurger, aktuelt bestående af overlæger og speciallæge, samt fysioterapeuter og kiropraktorer varetager udredning og behandling af patienter med alt fra sportsrelaterede skader til mere komplekse og degenerative knælidelser.
Vi udfører blandt andet menisk- og bruskbehandling, korsbåndsrekonstruktioner og patellastabiliserende operationer.
Kirurgien foregår primært i vores Dagkirurgiske Afsnit, hvor vi arbejder med hele patientforløbet – fra ambulatorium til operation og opfølgning. Vi har stor erfaring med tværfagligt samarbejde, digital patientkontakt og patientinddragelse.
Som overlæge bliver du en central del af den faglige udvikling af det knækirurgiske område og får mulighed for at præge både organisering, patientforløb og den fortsatte udvikling af den specialiserede kirurgi.
Du indgår som udgangspunkt ikke i vagt, men varetager sammen med afdelingens øvrige speciallæger en supervisorfunktion fra kl. 08-20 alle ugens dage.
Dine arbejdsopgaver
Som overlæge vil dine primære arbejdsopgaver være:
Selvstændige artroskopiske behandlinger af patienter med knæskader og knælidelser.
Bidrage til og tage medansvar for den fortsatte faglige udvikling af Knækirurgisk Enhed.
Udvikling og optimering af dagkirurgiske patientforløb.
Supervision og faglig sparring med afdelingens speciallæger og yngre læger.
Undervisning af læger og øvrigt sundhedsfagligt personale.
Tværfagligt samarbejde med blandt andet fysioterapeuter og øvrige relevante faggrupper.
Deltagelse i kvalitetsudvikling, forskning og innovation.
Bidrage til udvikling af afdelingens samlede ortopædkirurgiske tilbud.
Aktiv deltagelse i afdelingens faglige og organisatoriske udvikling.
Der refereres i øvrigt til funktionsbeskrivelsen, som kan læses her
Vi søger dig, som
- er speciallæge i ortopædkirurgi
- har betydelig erfaring inden for knæartroskopisk kirurgi og idrætskirurgi
- har en stærk forskningsprofil med dokumenteret videnskabelig produktion på højt niveau
- har erfaring med at udvikle, lede eller koordinere kliniske forskningsprojekter
- har dokumenteret interesse for udvikling af kliniske tilbud og patientforløb
- besidder stærke samarbejds- og kommunikationsevner
- motiveres af at udvikle mennesker, faglige miljøer og organisationer.
Vi tilbyder
En fast overlægestilling i et af landets stærke fagmiljøer inden for knæartroskopisk kirurgi.
Mulighed for at få en central rolle i den fortsatte udvikling af Knækirurgisk Enhed.
Et tæt samarbejde med specialiserede og engagerede kolleger.
En høj grad af faglig sparring og mulighed for at præge afdelingens udvikling.
Ca. 90% sektortid, fordelt ligeligt mellem operation og ambulatorium.
Gode muligheder for undervisning, forskning og kvalitetsudvikling.
Et arbejdsmiljø med fokus på faglighed, udvikling, feedback, samarbejde og arbejdsglæde.
Løbende kompetenceudvikling og mulighed for at præge fremtidens ortopædkirurgi.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår for stillingen følger af gældende overenskomst for overlæger i Region Syddanmark, 33.04.1. Startlønnen for stillingen kan findes via følgende link: Se startløn for stillinger i Region Syddanmark
Udover startlønnen kan lønnen indeholde forhandlede tillæg afhængig af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Tiltrædelse: 1. november 2026 eller efter nærmere aftale.
Interesseret?
Hvis du vil vide mere om stillingen eller har spørgsmål til det faglige indhold, er du meget velkommen til at kontakte cheflæge Niels Martin Jensen på tlf. 21 14 21 06.
Læs mere om os på:
https://sygehuslillebaelt.dk/afdelinger/vejle-sygehus/ortopaedkirurgisk-afdeling
Ansøgningsfrist: 4. oktober 2026
Samtaler afholdes: 7. oktober 2026
Fakta
- Arbejdssted
Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus -
Kontaktperson
Helle Stavø
Helle.Stavo@rsyd.dk - Adresse
Beriderbakken 4, 7100 Vejle - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Ortopædisk kirurgi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
237122 - Quick-nr.
496738 - Indrykningsdato
17-09-2026 -
Ansøgningsfrist
04-10-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus - Adresse
Beriderbakken 4, 7100 Vejle -
Kontaktperson
Helle Stavø
Helle.Stavo@rsyd.dk - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Ortopædisk kirurgi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
237122 - Quick-nr.
496738 - Indrykningsdato
17-09-2026 -
Ansøgningsfrist
04-10-2026