Region Sjælland

Region Sjælland

Ingemannsvej 30, 4200 Slagelse

Cheflæge til Retspsykiatrien på Midt- og Vestsjællands Hospital

Vil du stå i spidsen for et højt specialiseret område, hvor faglighed, patientsikkerhed og samfundsansvar går hånd i hånd – og hvor du er med til at sætte retning for fremtidens psykiatri i Danmark?

Midt- og Vestsjællands Hospital søger en cheflæge til Afdelingen for Retspsykiatri med tydelig interesse, forståelse for og prioritering af ledelse i en organisation i stærk udvikling og forandring. En cheflæge, der med strategisk udsyn og ledelsesmæssigt overblik kan være med til at realisere ambitionerne om trygge, sammenhængende og innovative patientforløb af høj kvalitet i en forandrings- og reformtid.

Vi tilbyder en nøglerolle som cheflæge i en veldrevet og højt specialiseret afdeling med landsdelsfunktion hos Retspsykiatrien på Midt- og Vestsjællands Hospital. Afdelingen består af fem retspsykiatriske afsnit, et retspsykiatrisk ambulatorium samt fire afsnit på Sikringsafdelingen.

Du bliver del af en organisation med stærk faglighed og en ambitiøs udviklingsdagsorden, hvor tværfagligt samarbejde og patientsikkerhed er højt prioriteret. Afdelingen er en del af et forbedringssygehus og arbejder aktivt og succesfuldt med forbedringstiltag.

Vi har et stærkt ledelsesfællesskab præget af tillid, respekt og tæt samarbejde både i afdelingen og på tværs af hospitalets specialer. Her er kort vej fra beslutning til handling, og du får reel mulighed for at sætte retning og præge udviklingen af et område med stor betydning for både patienter, medarbejdere og det samlede sundhedsvæsen. Vi tilbyder vide rammer for udøvelse af ledelse under ansvar og et meningsfuldt job, hvor du får mulighed for at prøve nye ideer af og skabe varig værdi i en psykiatri i historisk forandring.

Opgaven som cheflæge er at lede et højt specialiseret område præget af stærk faglighed og stabil drift og samtidig være med til at udvikle fremtidens psykiatri på Midt- og Vestsjællands Hospital og i den kommende Region Østdanmark. I tæt samarbejde med chefsygeplejersken og hospitalsledelsen skal du sikre solid økonomistyring, drive faglig udvikling, implementere forandringer og sikre retning i en tid med store strukturelle og kulturelle skift.

Vigtige og aktuelle opgaver du forventes at løfte som cheflæge:

  • Varetage den lægefaglige ledelse og strategiske udvikling af Retspsykiatrien i tæt samarbejde med chefsygeplejersken og hospitalsledelsen.
  • Sikre, at afdelingen fastholder sin position som nationalt referencepunkt for retspsykiatrien – med fokus på kvalitet, innovation og forskning.
  • Drive rekruttering, tilknytning og udvikling af et stærkt lægefagligt miljø i en tid, hvor speciallæger er en knap ressource.
  • Understøtte en stabil drift i forhold til økonomi, kvalitet i behandlingen og medarbejdertrivsel.
  • Være en tydelig, kompetent og efterspurgt lægefaglig stemme i samarbejdet med domstole, Kriminalforsorgen og øvrige myndigheder.

Vi søger en cheflæge, der er speciallæge i psykiatri med solid klinisk erfaring og gerne med indsigt i retspsykiatrien. Du har ledelseserfaring på strategisk niveau, fx som ledende overlæge eller cheflæge og har med solid erfaring med ledelsesopgaver. Du evner at balancere driftsmæssig sikkerhed med udviklingsorienteret ledelse.

Som leder formår du at skabe psykologisk tryghed, tydelig retning og høj faglighed. Du er rolig, handlekraftig og kan navigere i et komplekst og politisk styret sundhedsvæsen. Samtidig har du stærke kommunikative evner og kan formidle faglige og organisatoriske budskaber klart og troværdigt – både internt i organisationen, i offentligheden og i samarbejdet med myndigheder.

Kort sagt søger vi en cheflæge, der kombinerer lægefaglig tyngde med organisatorisk forståelse og evnen til at lede og samle mennesker omkring fælles mål.

Løn og ansættelsesvilkår:

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og den relevante forhandlingsberettigede organisation. Den konkrete løn fastsættes på baggrund af erfaring, kompetencer og relevante kvalifikationer. Oplysninger om lønindplacering og lønelementer gives til relevante kandidater som led i rekrutteringsprocessen, du kan se mere her: Startløn for overenskomstansatte i Region Sjælland - Region Sjælland - Vi er til for dig

Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende straffeattest til offentligt brug.

Ansøgningsfrist: Søndag den 27. september 2026

Samtaler: Den 06.10.26 og den 19.10.26.

Forventet tiltrædelse: 01.12.2026 eller snarest muligt.

Yderligere information: Har du spørgsmål til stillingen, så må du endelige kontakte vicedirektør Jens Bukh, tlf. 22 62 28 13 eller vicedirektør Anne Grethe Larsen tlf. 30 55 75 19.

Ansættelsesområde

Region Sjælland og Region Hovedstaden bliver den 1. januar 2027 til Region Østdanmark som følge af sundhedsreformen. Dit ansættelsesområde vil være Region Østdanmark med alle tilhørende organisatoriske enheder.
Læs mere om betydningen af ansættelsesområdet på Region Østdanmarks hjemmeside.

Startløn for overenskomstansatte

Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside

Om Midt- og Vestsjællands Hospital

På Midt- og Vestsjællands Hospital arbejder vi hver dag for at fremme det sunde liv ved at forebygge og behandle i en sammenhængende sundhedsindsats. Som hospital forener vi psykiatri og somatik. Vores mål er, at patienter og borgere oplever gode og trygge forløb af høj kvalitet.

Som medarbejder bliver du en del af et nytænkende, fagligt og organisatorisk robust hospital, hvor vi gør en forskel for de mennesker, der har brug for os. Læring og udvikling er en del af hverdagen og sker i fagligt forpligtende fællesskaber. Også på tværs af afdelinger.

Midt- og Vestsjællands Hospital dækker et opland på ca. 230.000 borgere. Vi har 766 sengepladser og er omkring 5.000 ansatte fordelt på 20 afdelinger, herunder 16 somatiske og psykiatriske specialer.

Vi tilbyder et solidt forskningsmiljø med 13 professorer og et stærkt fagligt uddannelsesmiljø, hvor vi hvert år byder cirka 2.700 studerende, elever og læger i videreuddannelsesforløb velkommen.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Jens Bukh
    jedr@regionsjaelland.dk
    22 62 28 13
  • Adresse
    Ingemannsvej 30, 4200 Slagelse
  • Stillingstype
    Cheflæge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2026
  • Regionens jobnr.
    055232
  • Quick-nr.
    496739
  • Indrykningsdato
    11-09-2026
  • Ansøgningsfrist
    27-09-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien
  • Adresse
    Ingemannsvej 30, 4200 Slagelse
  • Kontaktperson
    Jens Bukh
    jedr@regionsjaelland.dk
    22 62 28 13
  • Stillingstype
    Cheflæge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2026
  • Regionens jobnr.
    055232
  • Quick-nr.
    496739
  • Indrykningsdato
    11-09-2026
  • Ansøgningsfrist
    27-09-2026
På baggrund af dette job