Region Sjælland

Region Sjælland

Lykkebækvej 1, 4600 Køge

Vi søger overlæger/speciallæger i geriatri, andet intern medicinsk speciale eller almen medicin til Ældresygdomme og Borgernær Sundhed, Sjællands Universitetshospital Køge og Nykøbing Falster.

Som led i en reorganisering af det medicinske område og tilpasning til Sundhedsreformen, etableres per 1. januar en ny afdeling for Ældresygdomme og Borgernær Sundhed på Sjællands Universitetshospital Køge og Nykøbing F.

Afdelingen er en fusion mellem de geriatriske funktioner på de to matrikler samt en ny enhed for Borgernær Sundhed.

Borgernær Sundhed får myndighedsansvaret for ca. 180 pladser på sundheds- og omsorgspladserne (SOP), herunder det lægelige behandlingsansvar og akutsygeplejen i Sundhedsområde Øst og Øerne.

Afdelingens mission er at skabe nye og sammenhængende forløb for ældre medicinske patienter og udvikle det geriatriske speciale i et tæt samarbejde med sygehus, kommuner og almen praksis.

Hvordan ser nye moderne forløb ud for den ældre medicinske patient under den nye sundhedsreform? Hvad er det for nye sammenhænge vi skal skabe under en ny organisation og nye muligheder?

Det skal du blandt andet hjælpe med at besvare. Du kommer med fra begyndelsen!


Vi søger 4 overlæger eller speciallæger i geriatri eller andet relevant intern medicinsk speciale eller almen medicin. Tiltrædelse 1. januar 2027, før eller snarest derefter.

Stillingerne vil være med ét hovedtjenestested, Køge eller Nykøbing F., eller med ét hovedtjenestested og herunder deletjeneste på den anden matrikel efter aftale. Hertil kommer tjeneste på SOP pladser (se nedenfor).

Send din ansøgning med dine ønsker og visioner, så tilpasser vi stillingen til dig.


Den geriatriske funktion

Vores vision er en stærk geriatrisk funktion, som varetager det geriatriske speciale på hospitalet og i det nære, herunder akut geriatri, ortogeriatri, geriatrisk demensudredning og ekstern geriatri. Vi har både i Køge og i Nykøbing F etableret ortogeriatri samt geriatrisk funktion i demensudredning. På begge matrikler har vi et geriatrisk sengeafsnit og en geriatrisk ambulant funktion, i Nykøbing med regionsfunktion i forhold til specialiseret faldudredning.

Som en af de nye opgaver i det nære har vi det lægelige behandlingsansvar på SOP pladserne, hvor der en til to gange ugentligt vil være fremmøde af en fast speciallæge. Her tilser lægen udvalgte borgere, underviser og skaber relation til personalet. I mindre omfang ledsages lægen af en geriatrisk sygeplejerske. Der er døgndækkende lægedækning med hotline i dagtid og varetagelse af akutte opgaver ved medicinsk vagthavende på hospitalet i vagttiden. Der er ca. 180 borgere indlagt på SOP pladserne i vores sundhedsområde.

Vi er i alt 18 speciallæger i den samlede afdeling Der er et velfungerende sengeafsnit på hver matrikel og som beskrevet samarbejder vi med ortopædkirurgisk og neurologisk afdeling. I øjeblikket er vi i færd med at styrke vores palliative indsatser. På det ambulante område udvikles den geriatrisk ambulante funktion, som kan spille sammen med sengeafsnit og række ud til det nære sundhedsvæsen.


Den nye overlæge/speciallæge

Som overlæge/speciallæge skal du virke i og sammen med det geriatriske team. Dine kliniske funktioner vil afhænge af dine interesser og det driftsmæssige behov. Stuegang, ambulatorie samt en fast relation til en SOP plads er de store kliniske funktioner.

Afhængig af kvalifikation kan overlægen eller speciallægen indgå i den medicinske bagvagt, som for tiden er ca. 30-skiftet


Vi tilbyder:

  • En stilling med stor mulighed for at præge udviklingen af det geriatriske område og det borgernære på SUH og i Sundhedsområder Østsjælland og øerne
  • Medvirken til udvikling af nye patientforløb
  • Ansættelse på en afdeling, der prioriterer evidensbaseret behandling og forskningsbaseret udvikling samt præ- og postgraduat undervisning højt
  • Et spændende samarbejde i et engageret og kreativt specialeteam
  • Relevant efteruddannelse indenfor specialet
  • En ansættelse på et hospital med gode og tætte samarbejdsrelationer mellem afdelingerne og med en visionær udviklingsprofil
  • En ansættelse, hvor tætte tværfaglige samarbejdsrelationer prioriteres
  • En ansættelse, hvor din kreativitet bestemmer dine faglige udviklingsmuligheder


Vi forventer at du:

  • Er speciallæge i intern medicin: geriatri eller andet intern medicinsk speciale eller almen medicin
  • Har kompetencer/erfaring indenfor geriatri og ekstern geriatri
  • Har gode samarbejdsevner og lyst til gennem samarbejde at opnå fælles resultater
  • Tager ansvar i patientbehandlingen og har øje for de gode patientforløb
  • Har interesse for fagets udvikling og evner at se muligheder fremfor begrænsninger
  • Vil sikre den høje faglige standard i specialets virke på hospitalet
  • Har lyst til at undervise og deltage i den præ- og postgraduate undervisning
  • Er aktiv i afdelingens og fagets udviklingsarbejde


Afdeling for Ældresygdomme og Borgernær Sundhed.

Der er som nævnt tale om en ny afdeling, der er sat i verden for at skabe nye sammenhængende forløb for ældre medicinske patienter og borgere.

Afdelingen er en fusion af de geriatriske funktioner i henholdsvis Køge og Nykøbing F., samt en ny overafdeling for Borgernær Sundhed, hvor Akutsygeplejen, SOP pladserne med lægedækningen hører under.


Undervisning, uddannelse og forskning

Afdelingen er klassificeret som uddannelsesafdeling i videreuddannelsen i intern medicin: geriatri. Vi har for tiden 4 HU-læger i geriatri og endvidere HU forløb i andre specialer

Afdelingen deltager i den kliniske uddannelse af medicinstuderende.

Der et sygeplejeprofessorat og postdoc-stilling samt en forskningsansvarlig overlæge tilknyttet afdelingen.


Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for overlæger 33.04.1

For speciallæger, overenskomst for underordnede læger 33.06.1


Ansøgningsfrist: 12.10.2026

Ansøgningen bør forholde sig konkret til de 7 lægeroller.


Yderligere oplysninger

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:

Cheflæge dr. med., Ole Hamberg, 4015 5598, oham@regionsjaelland.dk

Ledende overlæge Rudolf Scheller 2938 0803, ruds@regionsjaelland.dk

Ledende overlæge Hanne Pedersen 2347 2389 haped@regionsjaelland.dk


Ansættelsesområde

Region Sjælland og Region Hovedstaden bliver den 1. januar 2027 til Region Østdanmark som følge af sundhedsreformen. Dit ansættelsesområde vil være Region Østdanmark med alle tilhørende organisatoriske enheder.
Læs mere om betydningen af ansættelsesområdet på Region Østdanmarks hjemmeside.

Startløn for overenskomstansatte

Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside

Om Sjællands Universitetshospital

Sjællands Universitetshospital er Danmarks nyeste universitetshospital med aktiviteter i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi er et modigt og udadvendt universitetshospital, hvor vi hver dag arbejder for at skabe et sammenhængende sundhedsvæsen og større lighed i sundhed for borgerne i regionen.

Vores optageområde er præget af flere borgere med kronisk sygdom og sociale udfordringer end landsgennemsnittet. Derfor arbejder vi målrettet med innovation, nye samarbejdsformer og løsninger, der bringer behandling tættere på borgerne.

Hos os bliver du en del af en ambitiøs arbejdsplads, hvor samarbejde på tværs, høj faglighed og løbende forbedringer er en naturlig del af hverdagen. Vores ledelsesværdier er nytænkning, følgeskab, ordentlighed og fællesskab, og de sætter retning for, hvordan vi arbejder, udvikler os og skaber gode resultater – for både borgere og medarbejdere.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Køge & Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F.
  • Kontaktperson
    Ole Hamberg
    oham@regionsjaelland.dk
    40155598
  • Adresse
    Lykkebækvej 1, 4600 Køge
  • Stillingstype
    Læge, Overlæge, Speciallæge
  • Speciale
    Almen medicin & Intern Medicin & Intern medicin: Geriatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2027
  • Regionens jobnr.
    055333
  • Quick-nr.
    496749
  • Indrykningsdato
    17-09-2026
  • Ansøgningsfrist
    12-10-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Køge & Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F.
  • Adresse
    Lykkebækvej 1, 4600 Køge
  • Kontaktperson
    Ole Hamberg
    oham@regionsjaelland.dk
    40155598
  • Stillingstype
    Læge & Overlæge & Speciallæge
  • Speciale
    Almen medicin & Intern Medicin & Intern medicin: Geriatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2027
  • Regionens jobnr.
    055333
  • Quick-nr.
    496749
  • Indrykningsdato
    17-09-2026
  • Ansøgningsfrist
    12-10-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Sjælland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Sjælland

Specialistläkare till akutavdelningen på Midt- och Vestsjællands Hospital i Slagelse, Danmark

Midt- og Vestsjællands Hospital, Slagelse  |  Ingemannsvej 50, 4200 Slagelse
Læge  |  Almen medicin & Anæstesiologi & Intern medicin: Geriatri & Intern medicin: Kardiologi & Kirurgi & Neurologi & Ortopædisk kirurgi & Akutmedicin

Opslået
19-06-2026

Ansøgningsfrist
30-09-2026

Jobbet ligger i Region Sjælland

Specialistläkare inom geriatrik sökes till nyinrättade tjänster som erbjuder stort professionellt inflytande i Slagelse, Danmark

Midt- og Vestsjællands Hospital, Slagelse  |  Fælledvej 2E, 4200 Slagelse
Læge & Overlæge & Speciallæge  |  Intern medicin: Geriatri

Opslået
04-09-2026

Ansøgningsfrist
22-11-2026

Jobbet ligger i Region Sjælland

Klar til at sætte dit præg på akutmedicinen? Speciallæger/overlæger til Akutafdelingen, Holbæk Sygehus

Holbæk Sygehus  |  Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
Læge & Overlæge & Speciallæge  |  Almen medicin & Anæstesiologi & Intern medicin: Lungesygdomme & Intern Medicin & Intern medicin: Endokrinologi & Intern medicin: Gastroenterologi og hepatologi & Intern medicin: Geriatri & Intern medicin: Infektionsmedicin & Intern medicin: Kardiologi & Intern medicin: Nefrologi & Intern medicin: Reumatologi & Karkirurgi & Kirurgi & Ortopædisk kirurgi & Urologi & Akutmedicin

Opslået
25-08-2026

Ansøgningsfrist
20-09-2026

Jobbet ligger i Region Sjælland

Overlæge/speciallæge til Tværfagligt Smertecenter, Midt- og Vestsjællands Hospital, Næstved

Midt- og Vestsjællands Hospital, Næstved  |  Ringstedgade 61, 4700 Næstved
Læge & Overlæge & Speciallæge  |  Almen medicin & Anæstesiologi & Intern medicin: Reumatologi

Opslået
27-08-2026

Ansøgningsfrist
20-09-2026