Region Syddanmark

Region Syddanmark

Finsensgade 35, 6700 Esbjerg

Vicechefjordemoder til svangre- føde og barselsområdet på Esbjerg og Grindsted sygehus

Brænder du for faglig ledelse, stærkt samarbejde og udvikling af et moderne fødeområde?

Vi søger en dedikeret vicechefjordemoder, der vil være med til at sikre høj kvalitet, trivsel og udvikling få svangre- føde og barselsområdet -, og som samtidig har lyst til at stå tæt på den kliniske hverdag, medarbejder og de gravide, fødende og barslende familier.

Om stillingen:

Vi søger en vicechefjordemoder på 37 timer pr. 01.11.26 eller efter aftale.

Som vicechefjordemoder arbejder du tæt sammen den anden vicechefjordemoder på området og den ledende overlæge.

I har ansvar for den daglige drift, faglige udvikling, personaleledelse og økonomi inden for området.

Du arbejder tæt sammen med resten af ledergruppen i Kvindesygdomme og Fødsler og refererer til afdelingsledelsen, hvor chefjordemoderen er din nærmeste leder.

Afdelingen har mange fælles snitflader, og derfor er det afgørende, at du ikke kun har blik for dit eget afsnit, men formår at tænke hele patientforløbet ind. Det indebærer et tæt og naturligt samarbejde med de øvrige ledere på tværs af både obstetrik og gynækologi.

Dine primære opgaver:

  • Daglig personaleledelse af medarbejderne i området.
  • Understøtte faglig kvalitet, patientsikkerhed og et godt arbejdsmiljø.
  • Bidrage til udvikling og implementering af kliniske arbejdsgange og forbedringsinitiativer.
  • Sikre tæt samarbejde med læger, jordemødre, SSAère, sygeplejersker, sekretærer og øvrige faggrupper.
  • Deltage aktivt i tværfaglige ledelsesmøder og udviklingsprojekter.
  • Varetage særlige ansvarsområder efter kompetencer og interesse.

Vi efterspørger en lederprofil der:

  • Motiverer personalet og får følgeskab samt driver processer i afdelingen i en anerkendende ledelsesstil.
  • Evner at bevare overblik, træffe beslutninger og skabe ro i en kompleks og dynamisk hverdag.
  • Kan samarbejde og kommunikere.
  • Bidrage til at sikre et godt arbejdsmiljø, hvor der er plads til humor og mangfoldighed.
  • Ser muligheder frem for begrænsninger og som kan arbejde systematisk, reflekteret og med blik for helheden.
  • Bidrage til at sikre og optimere den faglige ledelse i samarbejde med resten af ledergruppen med henblik på en patientsikker kultur, faglig kvalitet og løbende udvikling.
  • Er med til at implementere strategiske indsatsområder, som styrker afdelingens og hospitalets vision.
  • Har dans autorisation som jordemoder og en bred klinisk erfaring med minimum 5 års anciennitet. Har relevant lederuddannelse eller er motiveret for at påbegynde en.

Er ovenstående noget for dig, så er stillingen som vicechefjordemoder helt sikkert noget for dig.

Vi tilbyder:

  • En varieret og meningsfuld lederrolle tæt på klinikken.
  • En afdeling med høj faglighed, engagerede medarbejder og stærk teamkultur.
  • Mulighed for at præge organisering og udvikling af fødeområdet.
  • Et tæt og tillidsfuldt samarbejde i afsnits- og afdelingsledelsen.
  • Fokus på kontinuerlig kompetenceudvikling og lederstøtte.

Ansøgningsfrist d. 7-10-26

Samtaler d. 19-10-26

Om afdelingen:

Kvindesygdomme og fødsler er en mellemstor afdeling, der modtager både elektive og akutte patienter, og varetager udredning og behandling inden for specialerne obstetrisk og gynækologi. Vi er cirka 150 medarbejdere i hele afdelingen. Vi har et stort volumen af studerende fra forskellige uddannelse, hvilket bidrager til et levende og lærende miljø.

Afdelingen består af:

Obstetrik: Vi har et stort flow i det obstetriske område, med cirka 1600 fødsler årligt. Indlagte gravide og fødegangen ligger på samme afsnit, og passes af samme personale. Der er et stort samarbejde mellem fødegang og barselsafsnit. Barselsafsnittet er sammenlagt med neonatal-afdelingen, og har fælles personale. Familierne ligger på stuerne sammen med den nyfødte. Afdelingen modtager fødsler fra graviditetsuge 28.

Gynækologi: Gynækologien har et stort velfungerende ambulatorium med cirka 12.000 forløb årligt. Mindre gynækologiske operationer varetages i vores ambulatorium af et tværfagligt team. Gynækologien er inddelt i flere forskellige tværfaglige teams, som specialiseret sig i forskellige faglige områder.

Operationgang: Afdelingen har et team af læger, der varetager operationer, herunder robotkirurgi. Der opereres på såvel central operationsgang, som dagkirurgisk regi. Dette drives i godt samarbejde med bedøvelse og intensiv.

Indlagte patienter: Gynækologisk regi har 3 sengepladser som er placeret på kirurgisk sengeafdeling D4.

Som sygehus med akutfunktion er der et højt aktivitetsniveau med stort patientflow hele døgnet.

Vi lægger vægt på det gode samarbejde, ordentlighed og gensidig respekt med en åben, tydelig og venlig kommunikation. Vi har patienten i fokus, og er optaget af det gode forløb og et velfungerende tværfagligt samarbejde.

Der er gode muligheder for forskning og udvikling, og afdelingen har en aktiv forsknings- og innovationsenhed under Institut for Regional Sundhedsforskning ved Syddansk Universitet. Vi har især fokus på anvendelse af kunstig intelligens som en integreret del af hverdagen.

Sygehuset er pr. 1. september 2022 overgået til at være universitetshospital med kandidatuddannelse i medicin, som bringer os i selskab med de 4 øvrige universitetshospitaler i landet. Sygehusets ambition er at skabe Danmarks bedste lægeskole i et samarbejde med Syddansk Universitet og lokale sundhedsaktører. Du kan læse mere om Esbjerg Sygehus og Grindsted Sygehus her

Løn og ansættelsesforhold:

Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i Sundhedskartellet, ledere og chefer - overenskomst 32.26 og 32.45 - løn pr. 1.4.2026. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.

Se startløn for stillinger i Region Syddanmark

 

 

 

 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Esbjerg og Grindsted Sygehus
  • Kontaktperson
    Anne-Marie Jensen
    Anne-Marie.Jensen@rsyd.dk
  • Adresse
    Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
  • Stillingstyper
    Ledende jordemoder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2026
  • Regionens jobnr.
    237130
  • Quick-nr.
    496751
  • Indrykningsdato
    17-09-2026
  • Ansøgningsfrist
    07-10-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Esbjerg og Grindsted Sygehus
  • Adresse
    Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
  • Kontaktperson
    Anne-Marie Jensen
    Anne-Marie.Jensen@rsyd.dk
  • Stillingstyper
    Ledende jordemoder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2026
  • Regionens jobnr.
    237130
  • Quick-nr.
    496751
  • Indrykningsdato
    17-09-2026
  • Ansøgningsfrist
    07-10-2026
På baggrund af dette job