Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød

Enhedschef til Klinisk Farmaci på Nordsjællands Hospital, Regionsapoteket Pharma Øst

Vil du stå i spidsen for udviklingen af fremtidens kliniske farmaci i Nordsjælland?

Regionsapoteket Pharma Øst etableres som en ny og samlet organisation med ansvar for klinisk farmaci, medicinforsyning, medicinanvendelse, produktion, kvalitet, forskning, innovation og understøttelse af sundhedsreformen. I forbindelse med fusionen er stillingen som chef for klinisk farmaci på Nordsjællands hospital ledig.

Klinisk Farmaci står over for nogle store forandringer. I de kommende år skal vi bidrage til etableringen af Nyt Hospital Nordsjælland, udvikle nye løsninger inden for medicinleverance og Klinisk Farmaci til sundheds- og omsorgspladser og styrke vores position som en central samarbejdspartner for hospitalets kliniske afdelinger.

Det kalder på en chef, der kan skabe retning i forandring, samle mennesker om fælles mål og omsætte strategiske ambitioner til konkrete resultater, der tager udgangspunkt i at skabe værdi for patienter, borgere og sundhedsprofessionelle. En chef, der kan sikre høj kvalitet og stabil drift samtidig med, at vi udvikler vores ydelser og griber de nye muligheder, der opstår i et sundhedsvæsen under forandring.

Vi søger ikke en chef til den organisation vi er. Vi søger en chef til den organisation, vi er på vej til at blive.

Ledelse af drift, udvikling og forandring

Som enhedschef får du ansvaret for en enhed med ca. 30 engagerede medarbejdere og ledere, som hver dag arbejder for at skabe sikker og rationel medicinanvendelse på Nordsjællands Hospital.

Du får en central rolle i at omsætte strategiske ambitioner til konkrete løsninger og skabe fælles retning i tæt samarbejde med mange samarbejdspartnere. Derfor søger vi en chef, der kan skabe mening og retning, når rammerne ændrer sig, og som evner at kommunikere åbent og tydeligt, også når alle detaljer endnu ikke er kendte.

Dine vigtigste opgaver

  • Bidrage til udvikling af medicinleverance og Klinisk Farmaci på sundheds- og omsorgspladser
  • Arbejde strategisk med udvikling og fremtidssikring af enhedens ydelser på Nordsjællands Hospital
  • Skabe stærke samarbejder med hospitalets afdelingsledelser og øvrige samarbejdspartnere samt blive en del af Lægemiddelkomité Nordsjælland
  • Udfordre eksisterende rammer og bidrage til nye måder at løse opgaverne på
  • Lede enhedens to afdelingsledere samt understøtte deres trivsel og ledelsesfaglige udvikling
  • Være en del af Regionsapotekets chefgruppe og chefgruppen for klinisk farmaci, hvor du skal evne at favne mere end din egen enhed.

Vi tilbyder

  • En central chefstilling med stor betydning for udviklingen af Klinisk Farmaci i Sundhedsråd Nordsjælland
  • Mulighed for at lede en enhed, der står foran betydelige udviklings- og forandringsopgaver
  • Ansvar for en organisation med høj faglighed, engagement og stærke samarbejdsrelationer
  • Mulighed for at arbejde tæt sammen med hospitalets afdelingsledelser og samarbejdspartnere på tværs af organisationen
  • Fagligt stærke og engagerede ledere og medarbejdere, som ønsker at bidrage til fælles udvikling

Vi arbejder målrettet med trivsel. For os betyder det, at ledere og medarbejdere har et fælles ansvar for at skabe et godt arbejdsmiljø præget af tillid, åbenhed, helhedssyn og professionalisme. Vi tror på, at de bedste resultater skabes gennem samarbejde, gensidig respekt og høj faglig kvalitet.

Dine kompetencer

Vi søger en lederprofil med solid ledelseserfaring, gerne med erfaring i at lede ledere, og som har skabt resultater med at gennemføre organisatoriske forandringer. Du formår at skabe ro, retning og sammenhæng i perioder præget af usikkerhed og forandring, samtidig med at du er en synlig, nærværende og tilgængelig leder i organisationen.

Du skaber tillid gennem ærlig, tydelig og respektfuld kommunikation og har en ledelsesstil, hvor du arbejder gennem dine ledere og betragter dem som centrale strategiske samarbejdspartnere. Du evner at omsætte overordnede strategiske mål til konkrete handlinger og resultater i praksis og navigerer sikkert i komplekse organisatoriske, politiske og økonomiske rammer.

Samtidig har du et stærkt fokus på medarbejdernes trivsel, udvikling og psykologiske tryghed. Du har udsyn og værdsætter tværgående samarbejde og er dygtig til at skabe fælles løsninger på tværs af fagområder og organisatoriske enheder. Som person er du modig, lyttende og beslutningsdygtig, og du møder andre med en samarbejdsorienteret tilgang, der skaber engagement og følgeskab.

Vi forestiller os, at du har en sundhedsfaglig baggrund, og erfaring fra sundhedsvæsenet eller en anden kompleks organisation, men det er ikke afgørende. Vi lægger større vægt på dine ledelseskompetencer, din strategiske forståelse og din evne til at skabe retning og udvikling sammen med andre.

Ansættelsesvilkår

Arbejdssted er Nordsjællands Hospital, primært i Hillerød

Tiltrædelse efter aftale men senest den 1. december 2026.

Løn- og ansættelsesvilkår

Overenskomst:

Aftale for ikke- administrative akademiske chefer

Aftale for chefer på Sundhedskartellets område 

Aftale for chefer 

Stillinger:

Stillinger nævnt i aftale for ikke-administrative akademiske chefer - 33.22.

Stillinger nævnt i aftale for chefer på Sundhedskartellets område 32.45.

Øvrige chefer 22.02.

Lyder det som noget for dig?

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør Rikke Løvig Simonsen på telefon 3124 0265, afdelingsleder Ditte Carlsen Lehtonen telefon 4829 3719 eller afdelingsleder Henrik Bay Jakobsen telefon 4829 6406.

Du kan læse mere om Region Hovedstadens Apotek her

Ansøgningsfrist: 2. oktober 2026

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 41 og uge 44.

Ansøgning og CV sendes online via linket her på siden.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Apotek
  • Kontaktperson
    Rikke Rie Løvig Simonsen
    rikke.rie.loevig.simonsen@regionh.dk
    31240265
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Stillingstype
    Farmaceut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    270678
  • Quick-nr.
    496786
  • Indrykningsdato
    17-09-2026
  • Ansøgningsfrist
    02-10-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Apotek
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Kontaktperson
    Rikke Rie Løvig Simonsen
    rikke.rie.loevig.simonsen@regionh.dk
    31240265
  • Stillingstype
    Farmaceut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    270678
  • Quick-nr.
    496786
  • Indrykningsdato
    17-09-2026
  • Ansøgningsfrist
    02-10-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Akademiker med erfaring indenfor toksikologiske vurderinger på materialer samt risikovurderinger og valideringer på lægemidler

Region Hovedstadens Apotek  |  Marielundvej 25, 2730 Herlev
Farmaceut

Opslået
17-09-2026

Ansøgningsfrist
04-10-2026