Region Sjælland
Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F.
Sygeplejerske til kombistilling i Akut afdeling SUH Nykøbing F
Er du vores ny sygeplejerske ?
Vi søger en sygeplejerske, som har lyst til at blive vores nye gode kollega. Her går det stærk , men vi løfter i flok, griner sammen og passer godt på hinanden.
Er du fagligt nysgerrig og trives du med at være i en travl afdeling, hvor der er stor mulighed for faglig udvikling?
Så er der et job til dig i Akutafdelingen, Nykøbing F. Sygehus.
”Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin hånd. Det kan være meget lidt, en forbigående stemning, en oplagthed, man får til at visne, eller som man vækker, en lede man uddyber eller hæver. Men det kan også være forfærdende meget, så det simpelthen står til den enkelte, om den andens liv lykkes eller ej.”
Sådan skrev K. E. Løgstrup i 1956, og det gælder stadig den dag i dag. At arbejde i Akut afdeling er i høj grad at holde et andet menneskes liv i sine hænder og rumme de vildt forskellige patient forløb.
I vores afdeling har vi først og fremmest fokus på patienterne, men derudover arbejder vi aktivt med arbejdsmiljø, videreuddannelse af personale og tværfagligt samarbejde. Alt sammen til gavn for både medarbejdere og patienter. Vi har brug for endnu flere talentfulde og dygtige medarbejdere, der vil bidrage til, at vi fortsat har en rigtig god arbejdsplads. Vi håber, at det er dig, der kan holde hovedet kold, hjertet varm og tempoet højt.
Akutafdelingen er kontinuerligt under forandring. Vi gennemgår en spændende proces, hvor vi vægter at arbejde som én stor fælles Akutafdeling, der vil sætte nye standarder for akutbehandlingen på tværs af sygehuset. Du vil derfor blive ansat i en stilling, som giver dig mulighed for at blive uddannet til behandlersygeplejerske i skadestuen og specialuddannet i akutsygepleje. Du vil starte din on-boarding i Akut 2-4 og når du er oplært til teamleder funktion og føler dig klar vil den videre onboarding foregå i skadestuen delen ( Akut 1). I løbet af 1-2 år er du fungerende sygeplejerske i hele akut afdeling.
Vores onboarding team med vores onboardings ygeplejerske vil sørge for, at du får en god introduktion og et godt onboarding-forløb med udvikling af dine kompetencer.
For at optimere kompetenceudviklingen er der planlagt undervisning og supervision 2-3 gange ugentligt i de første 3 måneder.
Akut 1 er Skadestuen i Nykøbing F. med 8 skadelejer, akutstuer og traumestuer og er en arbejdsplads, hvor alle patientkategorier er repræsenteret, lige fra en perle i næsen på et barn til alvorlige større skader. Der er stuer, hvor vi modtager og behandler kritisk syge patienter og traumer.
Akut 2 og 4 er akut modtage-og observationsafsnit, der modtager patienter inden for alle specialer, normeret til 28 sengepladser om dagen og 18 sengepladser fra kl.18-07.
- Vi tilstræber, at alle vores akutte, skader og kritisk syge patienter oplever høj kvalitet i modtagelse, stabilisering, diagnosticering og behandling
- Vi modtager alle patienter og tilbyder observation i Akutafdelingens modtage og observationsafsnit i op til 48 timer, inden udskrivelse, fortsat behandling i specialeafsnit eller overflytning til andet sygehus
- Vi har flowkoordinator alle dage, til at hjælpe med overblik, overflytning m.m.
- Vi arbejder i skiftende vagter med hver 2. eller 3. weekend (12 times), og du har god medindflydelse på din vagtplan via ønskemappen, web-løsning og dialog med vores 2 vagtplanlæggere og lederne
- Vi modtager patienter i alle aldre fra alle sygehusets specialer undtagen børn (dog modtager vores skadestue også børn med skader eller akutte kritiske syge børn, der kræver behandling af flere specialister)
- Vi er en personalegruppe bestående primært af sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter - en god blanding af novicer, kompetente og erfarne medarbejdere. Vi har afsnitssekretær i begge modtagelses afsnit, der klarer næsten alle logistiske opgaver for plejepersonale.
Der er et tæt samarbejde og sparring imellem dine kollegaer i afdelingen; sygeplejersker, assistenter, lægesekretærer og læger. Vi arbejder i team, alle faggrupper har lige stemmeret og indflydelse på at holde travl dagen på sporet.
Hos os står udviklingen ikke stille. Vi har allerede spændende projekter i gang, og samtidig arbejder på nye initiativer, der kan styrke både patients forløb, kvalitet og afdelings flow. For eksempel, starter vi om lidt projekt Hospital At Holm, hvor vi vil tilbyde vores patienter hjemmebehandling og der er vores egne akutte sygeplejersker og akutte læger, der vil stå for det praktiske. Du får derfor muligheder på sigt at være en del af innovativ værdiskabende udvikling.
Hvem er du?
- Du kan være både nyuddannet eller have masser af erfaring – det vigtigste er, at du motiveres af, at der næsten altid sker noget nyt og uforudset, når du er på arbejde, og at tempoet ofte er højt
- Du trives med korte patientforløb, hvor du skal skabe en relation til patienter og pårørende, så de føler sig trygge og hjulpet
- Du drømmer om på sigt at blive specialuddannet akutsygeplejerske og behandlersygeplejerske
- Du sætter en ære i at være en god kollega og samarbejdspartner og evner at samarbejde tæt på tværs af faggrupper
- Du har interesse for både den basale, den akutte og specialiserede sygepleje
Vi kan tilbyde
- Flere måneders kompetenceudviklingsforløb, som er struktureret og individuelt tilpasset dig og dine kompetencer
- Individuel oplæring efterfølgende
- Daglig ½ times undervisning for personalet i afdelingen om aktuelle emner.
- Flere gange ugentlige simulationer i patientforløb.
- Dygtige og engagerede kollegaer, hvor de fleste har mange års erfaring indenfor skadestue og akutspecialet
- Fagligt inspirerende arbejdsmiljø, med mulighed for personlig og faglig udvikling.
- Årligt akuttillæg på 8.280 kr. og årligt regionalt akuttillæg på 8.000 kr. for at være ansat i Akutafdelingen.
- Der er mulighed for specialtillæg bl.a. som Teamleder på 10.800 kr. når du kan varetage denne funktion og specialtillæg som behandlersygeplejerske efter denne uddannelse.
- Medindflydelse på egen vagtplan
- Specialuddannelse i Akut sygepleje for alle sygeplejersker, der har været ansat i akut afdeling minimum 1 år. uddannelsen varer 1,5 år og giver løntrin forhøjelse og mulighed for en fast tillæg.
- holder dig vågn, selvom du glemt at tage kaffen med🙂😅
Vi tager meget hensyn til den enkelte medarbejders individuelle behov ved vagtplanlægning, men stillingen er med vagter og med mulighed for at vælge mellem hver 2. eller 3. weekend. Hvis du er fortrinsvis til aftenvagter eller nattevagter, skal du ikke afholde dig fra at søge, vi er åbne for at finde muligheder.
Vi er to oversygeplejersker, som er synlige og engageret og sætter pris på teamwork og et godt kollegialt fælleskab. Vi vægter et højt informationsniveau og medinddragelse, har humor og kan se det positive også på de travle dage.
Løn og ansættelsesvilkår
- I henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og DSR
- I Akutafdelingen kan man have direkte kontakt med børn under 15 år. Derfor indhenter vi som standard §36-børneattest inden ansættelsen
Ansøgningsfrist: d.16/10/2026. ansættelsesstart den 01/11/26 eller efter aftale. Ansættelsessamtaler vil blive holdt løbende
Har du brug for yderligere oplysninger, eller har du lyst til en følgevagt mm., så er du velkommen til at kontakte:
Viktoriya Pukinskaya, Oversygeplejerske, vpi@regionsjaelland.dk, Mobil 56518930
Anders Engelhardt, Oversygeplejerske, Anden@regionsjaelland.do, Mobil 56518910
Ansættelsesområde
Region Sjælland og Region Hovedstaden bliver den 1. januar 2027 til Region Østdanmark som følge af sundhedsreformen. Dit ansættelsesområde vil være Region Østdanmark med alle tilhørende organisatoriske enheder.
Læs mere om betydningen af ansættelsesområdet på Region Østdanmarks hjemmeside.
Startløn for overenskomstansatte
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside
Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks nyeste universitetshospital med aktiviteter i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi er et modigt og udadvendt universitetshospital, hvor vi hver dag arbejder for at skabe et sammenhængende sundhedsvæsen og større lighed i sundhed for borgerne i regionen.
Vores optageområde er præget af flere borgere med kronisk sygdom og sociale udfordringer end landsgennemsnittet. Derfor arbejder vi målrettet med innovation, nye samarbejdsformer og løsninger, der bringer behandling tættere på borgerne.
Hos os bliver du en del af en ambitiøs arbejdsplads, hvor samarbejde på tværs, høj faglighed og løbende forbedringer er en naturlig del af hverdagen. Vores ledelsesværdier er nytænkning, følgeskab, ordentlighed og fællesskab, og de sætter retning for, hvordan vi arbejder, udvikler os og skaber gode resultater – for både borgere og medarbejdere.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. -
Kontaktperson
Viktoriya Pukinskaya
vpi@regionsjaelland.dk - Adresse
Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F. - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2026 - Regionens jobnr.
051945 - Quick-nr.
496811 - Indrykningsdato
18-09-2026 -
Ansøgningsfrist
16-10-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. - Adresse
Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F. -
Kontaktperson
Viktoriya Pukinskaya
vpi@regionsjaelland.dk - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2026 - Regionens jobnr.
051945 - Quick-nr.
496811 - Indrykningsdato
18-09-2026 -
Ansøgningsfrist
16-10-2026
Andre job fra Region Sjælland der minder om dette
-
Sygeplejerske, vil du være vores nye kollega?
Holbæk Sygehus | Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
SygeplejerskeOpslået
19-08-2026Ansøgningsfrist
24-09-2026 -
Sygeplejerske til Akutafdelingen, Sjællands Universitetshospital, Køge
Sjællands Universitetshospital, Køge | Lykkebækvej 1, 4600 Køge
SygeplejerskeOpslået
21-08-2026Ansøgningsfrist
21-09-2026 -
Sygeplejerske til mave-tarm
Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. | Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F.
SygeplejerskeOpslået
20-08-2026Ansøgningsfrist
21-09-2026 -
Forløbskoordinator og vagtplanlægger søges til Center for Neurorehabilitering
Filadelfia | Kolonivej 25, 4293 Dianalund
SygeplejerskeOpslået
30-07-2026Ansøgningsfrist
19-11-2026 -
Sygeplejerske til Børne- og Ungeafdelingens neonatalafsnit, Sjællands Universitetshospital, Roskilde
Sjællands Universitetshospital, Roskilde | Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
SygeplejerskeOpslået
11-09-2026Ansøgningsfrist
27-09-2026