Region Hovedstaden
Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
Klinisk sygeplejespecialist til kvalitet- og kompetenceudvikling på tværs af sundheds- og omsorgspladser på Amager og Hvidovre Hospital
Motiveres du af at skabe synlige forbedringer i den kliniske praksis? Vil du være med til at opbygge en ny organisation og sikre ensartet, høj kvalitet i plejen på tværs af 138 sundheds- og omsorgspladser?
Sundhedsreformen har sat gang i store forandringer i sundhedsvæsenet, og pr. 1. januar 2027 overtager Amager og Hvidovre Hospital ansvaret for driften af 138 sundheds- og omsorgspladser fra ni kommuner i Sundhedsråd Amager og Vestegnen.
I Center for Borgernær Sundhed søger vi derfor en klinisk sygeplejespecialist, som skal være med til at skabe fælles faglig retning, ensartet kvalitet og kompetenceudvikling på tværs af centerets fem matrikler.
Du får en central rolle i udviklingen af en ny organisation, hvor medarbejdere, arbejdsgange og kvalitet skal samles til ét fælles tilbud med høj faglig kvalitet til gavn for borgere og samarbejdspartnere på tværs af sundhedsrådets geografi.
Vi tilbyder en unik mulighed for at være med til at drive sygeplejefaglig udvikling i det nære sundhedsvæsen
Du bliver del af en ny organisation som fortsat er under udvikling. Vi tilbyder en spændende arbejdsplads med gode muligheder for personlig og faglig udvikling samt stor frihed til at præge jobbet.
Som klinisk sygeplejespecialist i Center for Borgernær Sundhed vil en af dine vigtigste opgaver blive at skabe fælles faglig retning og ensartet kvalitet på tværs af de 138 sundheds- og omsorgspladser og centrets fem matrikler. Du skal bidrage til, at borgere og samarbejdspartnere møder samme høje faglige standard, uanset hvor i Sundhedsråd Amager og Vestegnen de opholder sig på en sundheds- og omsorgsplads.
Du får mulighed for at være nytænkende og arbejde med den sygeplejefaglige udvikling, både ift. faglig kvalitet, kompetenceudvikling, onboarding, mv. En stor del af medarbejdergruppen på sundheds- og omsorgspladserne består af social- og sundhedsassistenter. Derfor er det vigtigt, at du kan omsætte sygeplejefaglig viden til praksisnær kompetenceudvikling og skabe læring, som giver værdi for både social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker.
Du bliver en del af staben i Center for Borgernær Sundhed og refererer til centerchefen. Stillingen er primært en udviklings- og kvalitetsfunktion, men med et stærkt kliniknært fokus. En væsentlig del af opgaven er at være synlig i på matriklerne og understøtte personale, undervisning og implementering tæt på praksis. Stillingen medfører således fysisk fremmøde på alle fem matrikler, hvor sundheds- og omsorgspladserne er placeret.
Du vil få et tæt samarbejde og sparring med centrets anden kliniske sygeplejespecialist for akutsygeplejen samt udviklingssygeplejerskerne og fysio- og ergoterapeuterne på de fem matrikler. Du vil desuden komme til at indgå i et stærkt og kompetent netværk af kliniske sygeplejespecialister på tværs af hele Amager og Hvidovre Hospital.
Vi tilbyder en omskiftelig hverdag, hvor to dage sjældent er ens. Som klinisk sygeplejespecialist skal du understøtte centrets visioner og strategier og bidrage til at sikre, at patientforløbene er sammenhængende og bygger på høj faglighed og opdateret viden i tæt samarbejde med sygeplejefaglige ledere og med klinisk basispersonale. Vi forventer ikke, at du er ekspert inden for alle områder i sygepleje, men at du med nysgerrighed, åbenhed og en veludviklet metodeværktøjskasse kan skabe udvikling indenfor centrale sygeplejefaglige områder i det nære sundhedsvæsen.
Dine opgaver vil bl.a. omfatte at:
- Arbejde målrettet med fælles arbejdsgange, kvalitetsstandarder og kompetenceudviklingsinitiativer på tværs af centerets fem matrikler, herunder udvikling, implementering og monitorering
- Varetage opgaver indenfor patientsikkerhed, patienttilfredshed og dokumentation på tværs
- Initiere og lede strategiarbejde i sygeplejen, herunder bidrage til centrets udvikling og retning
- Planlægge og gennemføre undervisnings- og vejledningsopgaver for social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker og øvrige faggrupper
- Være fysisk til stede i klinikken og støtte undervisning, supervision og ved komplekse sygeplejeopgaver
Som klinisk sygeplejespecialist i Center for Borgernær Sundhed er du…
… motiveret af at skabe udvikling gennem andre og trives i en rolle, hvor du skal skabe sammenhæng og ensartethed på tværs af flere enheder.
Du har stærke kliniske og akademiske kompetencer og formår at omsætte ny viden, kvalitetsdata og strategiske mål til konkrete forbedringer i praksis. Du trives med at være i og drive forandringer – også selvom de ikke nødvendigvis lykkes med det samme. Du motiveres ikke alene af at udvikle nye løsninger, men også af at sikre implementering og forankring i klinisk praksis.
Du er synlig, relationsskabende og nysgerrig i mødet med medarbejderne. En væsentlig del af din opgave bliver at understøtte kompetenceudviklingen blandt social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker, og du motiveres af at undervise, vejlede og supervisere tæt på den kliniske hverdag.
Samtidig har du erfaring med implementering, kvalitetsudvikling og tværgående projekter og kan skabe fremdrift i en organisation, hvor fælles arbejdsgange og standarder skal udvikles og forankres. Det er en fordel – men ikke et krav – at du har arbejdet med kompetence- og faglig udvikling på tværs af social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker før.
Vi lægger vægt på, at du:
- Er uddannet sygeplejerske og har en relevant akademisk videreuddannelse, fx cand.cur. eller cand.scient.san., eller ambition om at gennemføre en akademisk videreuddannelse
- Har en tydelig sygeplejefaglig profil med erfaring fra genoptrænings- eller rehabiliteringspladser i en kommune, geriatri, palliation eller lignende
- Kan etablere og fastholde projekter på tværs af centret og er en god projektleder
- Afsøger arbejdsopgaver, afdækker viden, er synlig og kliniknær
- Ser vidensdeling som en naturlig del af din hverdag
- Arbejder inddragende og delegerende til centrets udviklingssygeplejersker
- Er dynamisk og har et smittende engagement
- Har god organisatorisk forståelse og færdes med respekt og engagement i både mono- og tværfaglige sammenhænge og på alle organisatoriske niveauer
- Trives med høj grad af selvstændighed
- Til enhver tid sætter patienternes perspektiv i centrum for de sygeplejemæssige tiltag
Center for Borgernær Sundhed
Center for Borgernær Sundhed er en nyetableret enhed på Amager og Hvidovre Hospital. Centeret får pr. 1. januar 2027 ansvaret for driften af 138 sundheds- og omsorgspladser fordelt på 5 matrikler, og som dækker borgere fra 9 kommuner i Sundhedsråd Amager og Vestegnen. Derudover overgår ansvaret for akutsygeplejen i sundhedsrådet ligeledes til centeret.
Sundheds- og omsorgspladserne er målrettet borgere, som har behov for en sundhedsfaglig indsats, men som ikke kræver en hospitalsindlæggelse. Borgerne kan opholde sig på sundheds- og omsorgspladserne for at forebygge en hospitalsindlæggelse eller for at komme sig helt, før de kan komme hjem.
Pr. 1. januar overgår i alt 202 medarbejdere fra ni kommuner til centeret.
Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er til besættelse pr. 1. december 2026. Den gennemsnitlige arbejdstid er i udgangspunktet på 37 timer ugentligt.
Den kliniske sygeplejespecialist er ansat i stabsfunktion til centerchefen. Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst for ikke ledende personale på Sundhedskartellets område indgået mellem Sundhedskartellets parter herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Lønnings og Takstnævn. Du kan læse mere her: https://www.regionh.dk/om-region-hovedstaden/fakta/arbejdsplads/Sider/Startloen.aspx - hvor du bliver indplaceret som kandidatuddannet sygeplejerske, hvis du har en relevant kandidatgrad
Dit arbejdssted er på tværs af fem matrikler i Sundhedsrådet geografi. Du får kontorplads på Hvidovre Hospital, men mange arbejdsdage vil også foregå på de øvrige fire matrikler, hvor sundheds- og omsorgspladserne ligger.
Du kan finde flere oplysninger om Amager og Hvidovre Hospital på www.hvidovrehospital.dk.
På Amager og Hvidovre Hospital ser vi mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle, der kan se sig i stillingen til at søge.
Yderligere oplysninger om stillingen
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at sende en sms til centerchef Anne-Marie Bergstrøm på 21 15 23 90, hvorefter hun kontakter dig hurtigst muligt.
Ansøgning
Upload din motiverede ansøgning, CV samt evt. relevante bilag senest torsdag den 15. oktober kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler planlægges afholdt onsdag den 21. oktober og evt. 2. samtale fredag den 23. oktober. Der kan være en case ifm. 2. samtale.
Fakta
- Arbejdssted
Hvidovre Hospital -
Kontaktperson
Charlotte Williams
charlotte.williams@regionh.dk - Adresse
Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre - Stillingstyper
Sygeplejerske med specialfunktion - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2026 - Regionens jobnr.
270704 - Quick-nr.
496855 - Indrykningsdato
18-09-2026 -
Ansøgningsfrist
15-10-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Hvidovre Hospital - Adresse
Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre -
Kontaktperson
Charlotte Williams
charlotte.williams@regionh.dk - Stillingstyper
Sygeplejerske med specialfunktion - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2026 - Regionens jobnr.
270704 - Quick-nr.
496855 - Indrykningsdato
18-09-2026 -
Ansøgningsfrist
15-10-2026
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Bliv vores nye anæstesisygeplejerske i Afdeling for Bedøvelse, Operation og TraumeCenter Nordfløjen på Rigshospitalet
Rigshospitalet | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Sygeplejerske med specialfunktionOpslået
15-09-2026Ansøgningsfrist
05-10-2026 -
Klinisk sygeplejespecialist til Diakonissestiftelsens Hospice
Diakonissestiftelsens Hospice | Dronningensvej 24, 2000 Frederiksberg
Sygeplejerske & Sygeplejerske med specialfunktion & Sygeplejerske med specialuddannelse & Klinisk vejlederOpslået
16-09-2026Ansøgningsfrist
20-10-2026 -
Er du vores nye assisterende afsnitsleder – og vil du være med til at udvikle mennesker, faglighed og fremtidens psykiatri?
Nordsjællands Hospital | Esrumvej 143, 3000 Helsingør
Sygeplejerske & Sygeplejerske med specialfunktionOpslået
09-09-2026Ansøgningsfrist
28-09-2026 -
Vil du sætte dit aftryk på fremtidens hjerneskaderehabilitering?
Rigshospitalet | Valdemar Hansens Vej 23, 2600 Glostrup
Sygeplejerske med specialfunktionOpslået
28-08-2026Ansøgningsfrist
20-09-2026 -
Vil du sætte retningen for sygeplejen i karkirurgien?
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Sygeplejerske med specialfunktionOpslået
04-09-2026Ansøgningsfrist
21-09-2026