Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Qaqortoq Tandklinik søger klinisk tandtekniker

Vil du være med til at gøre en forskel for patienter i hele Grønland?

Landstandplejen søger en engageret og fagligt velfunderet klinisk tandtekniker til vores tandtekniske funktion. Vi opfordrer samtidig laboratorietandteknikere med interesse for klinisk arbejde og patientkontakt til at søge stillingen.

Som klinisk tandtekniker bliver du en vigtig del af det tandfaglige samarbejde og bidrager til at sikre tandtekniske løsninger af høj kvalitet til patienter i hele landet. Du får en alsidig hverdag med både patientbehandling, laboratoriearbejde og tæt samarbejde med tandlæger og øvrige kolleger.

Vi tilbyder

  • Et meningsfuldt job, hvor din faglighed har stor betydning for patienternes funktion, komfort og livskvalitet.
  • En spændende og varieret arbejdsdag med stor grad af selvstændighed.
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
  • En arbejdsplads præget af høj faglighed, samarbejde og engagement.
  • Mulighed for tjenesterejser til andre byer i Grønland et par gange om året for at varetage tandtekniske opgaver i distrikter, hvor der ikke er fastansat tandtekniker.
  • Et stærkt fagligt miljø med gode muligheder for sparring, videndeling og samarbejde med både tandteknikere og tandlæger i hele Grønland.

Vi søger dig, der

  • Er uddannet klinisk tandtekniker.
  • Alternativt er uddannet laboratorietandtekniker og har interesse for eller erfaring med klinisk arbejde.
  • Arbejder selvstændigt, struktureret og kvalitetsbevidst.
  • Har erfaring med eller interesse for fremstilling, reparation og vedligeholdelse af proteser.
  • Har kendskab til moderne tandtekniske materialer og arbejdsmetoder.
  • Har gode samarbejdsevner og trives i et tværfagligt miljø.
  • Er ansvarsbevidst, fleksibel og serviceorienteret med gode samarbejdsevner.
  • Trives med selvstændigt ansvar og har evnen til at tænke løsningsorienteret. Du er kreativ i din tilgang til opgaverne og formår at tilpasse dig forskellige arbejdsvilkår og lokale forhold.

Dine arbejdsopgaver omfatter blandt andet:

Kliniske opgaver

  • Undersøgelse, vurdering og behandling af protesepatienter inden for gældende kompetenceområde.
  • Aftrykstagning, registrering af kæberelationer og farvevalg.
  • Afprøvning, tilpasning og indsættelse af hel- og delproteser.
  • Kontrol, justering og vedligeholdelse af proteser.
  • Vejledning af patienter om brug og vedligeholdelse af proteser.
  • Samarbejde med tandlæger og øvrige behandlere om patientforløb.

Tandteknisk fremstilling

  • Fremstilling af hel- og delproteser.
  • Reparation, rebasering og vedligeholdelse af proteser.
  • Fremstilling af bidskinner og individuelle skeer.
  • Fremstilling af studie-, arbejds- og præsentationsmodeller.
  • Øvrige tandtekniske arbejder inden for kompetenceområdet.

Laboratoriearbejde

  • Modtagelse og kontrol af aftryk og arbejdsanvisninger.
  • Støbning, bearbejdning og færdiggørelse af modeller.
  • Arbejde med akryl, plast og øvrige tandtekniske materialer.
  • Kvalitetssikring af det fremstillede arbejde.
  • Vedligeholdelse af laboratorieudstyr.

Faglig rådgivning og samarbejde

  • Deltagelse ved afprøvning og vurdering af tandtekniske arbejder.
  • Faglig sparring og rådgivning til kolleger om tandtekniske løsninger.
  • Bidrag til udvikling og kvalitetssikring af Landstandplejens tandtekniske tilbud.
  • Du har ansvar for styring af tandtekniklageret samt bestilling og vedligeholdelse af relevante materialer og varer.

Om os

Landstandplejen er en enhed med bred geografisk spredning og tandklinikker i 16 distrikter. Vi lægger vægt på høj faglig kvalitet, tværfagligt samarbejde og stabile patientforløb.

Vi arbejder målrettet for at sikre et højt serviceniveau og gode behandlingsmuligheder for patienter i hele Grønland.

Ansøgning

Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.gjob.dk

Startdato: D. 1. november 2026 eller efter aftale

Ansøgningsfrist: D, 11. oktober 2026

Ansættelsessamtaler afholdes løbende

Kontakt

Information om stillingen kan indhentes ved Tandfaglig konsulent Aviana Reimer, Mail: AVRE@PEQQIK.GL, Tlf.: (+299) 34 40 16 eller ved Cheftandlæge Arinnguaq Filskov, Mail: AOLS@PEQQIK.GL, Tlf.: (+299) 34 43 94

Bolig

Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.

Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Statsborgerskab

Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.

Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed

Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.

Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.

Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.dk

I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl

Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsdiagram

Organisationsdiagram Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.

Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk.

Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Det Grønlandske Sundhedsvæsen
  • Kontaktperson
    Rekrutterings afdelingen
    rekruttering@peqqik.gl
  • Stillingstype
    Tandlæge, Tandplejer, Tandklinikassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2026
  • Quick-nr.
    496858
  • Indrykningsdato
    18-09-2026
  • Ansøgningsfrist
    11-10-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Det Grønlandske Sundhedsvæsen
  • Kontaktperson
    Rekrutterings afdelingen
    rekruttering@peqqik.gl
  • Stillingstype
    Tandlæge & Tandplejer & Tandklinikassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2026
  • Quick-nr.
    496858
  • Indrykningsdato
    18-09-2026
  • Ansøgningsfrist
    11-10-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Grønland der minder om dette

Jobbet ligger i Grønland

Klinikassistent/medhjælper til Nuuk tandpleje

Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Tandklinikassistent

Opslået
28-08-2026

Ansøgningsfrist
18-09-2026

Jobbet ligger i Grønland

Kigutigissaasoq til Qaqortoq Tandklinik

Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Tandplejer & Tandklinikassistent

Opslået
31-08-2026

Ansøgningsfrist
24-09-2026

Jobbet ligger i Grønland

Tandlæge/ skoletandlæge/ cand.odont. søges til Nuuk tandpleje fra januar 2027

Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Tandlæge

Opslået
18-09-2026

Ansøgningsfrist
12-10-2026

Jobbet ligger i Grønland

Ilulissat Tandklinik søger klinisk tandtekniker

Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Tandlæge & Tandplejer & Tandklinikassistent

Opslået
18-09-2026

Ansøgningsfrist
11-10-2026

Jobbet ligger i Grønland

Klinikassistent til Qaqortoq Tandklinik

Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Tandklinikassistent

Opslået
18-09-2026

Ansøgningsfrist
11-10-2026