Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Kardiologisk sygeplejerske søges til fastansættelse, på Intermediær Monitorerings Afsnit (IMA)
Kom og arbejd på IMA og vær med til at brede glæden og viden ved kardiologien.
Kan du se dig selv passe spændende og komplekse patienter, når du er på arbejde, for så at få fri og tage ud og kigge på nordlys, sejle kajak eller tage ud i fjeldet med en god kop kaffe?
Kan du se dig selv indgå i et team, der passer alle typer patienter, men hvor du har hovedansvaret for kardiologien i afdelingen både i forhold til sparring med kollegaer, dygtiggørelse af nye som faste kollegaer og ajourføring af instrukser, pjecer og undervisningsmateriale?
Så er dette opslag noget for dig, uanset om du allerede er fra Grønland eller om du overvejer at tage springet fra Danmark og flytte hertil.
Hvis du står og er klar på en ny faglig udfordring eller et nyt kapitel i dit liv, så er vi klar til at tage imod dig!
Du vil indgå i tre-holdsskifte med 12-timers weekendarbejde, men som ansvarlig for kardiologien, vil du få flere dagvagter en gennemsnittet og få administrative dage til at klargøre undervisning og opdatere instrukser.
Et sted med plads til udvikling – og plads til dig
IMA er et afsnit for patienter med behov for tæt monitorering og kompleks pleje. Det er en afdeling, hvor vi både arbejder med patienter med medicinske problemstillinger indenfor bl.a. neurologi, sepsis, monoorgansvigt mm. Derudover har vi også kirurgiske patienter, indenfor ortopædkirurgi, parenkymkirurgi eller gynækologi/obstetrik, og sidst men ikke mindst, er vi det tætteste man kommer på en kardiologisk afdeling, i Grønland. Her modtager vi alle kardiologiske patienter, som skal ligge i telemetri, have foretaget CT-KAG, skal senges til Danmark til revaskularisering
Om du enten ikke har medicinsk erfaring eller ikke før har snuset til kirurgiske specialer, så løfter vi i flok og hjælper hinanden. Èn ting kan vi love – det bliver ikke kedeligt og du vil ikke stå alene.
Du får:
- En rolle, hvor din sygeplejerskeerfaring er i høj kurs – og hvor du er med til at dygtiggøre dine kollegaer.
- Et stærkt team, der arbejder med telemetriovervågning, High Flow-ilt, CPAP og meget mere.
- Undervisning i venefecium, grønlandskkultur og sprogudtale (hvis du er kommer fra Danmark) og ellers ad. Hoc. Undervisning hver torsdag.
- Grundig introduktion til afdelingen.
- Tæt samarbejde med dygtige kolleger, herunder makker-parordning
- Ansvar for 2-3 patienter ad gangen
- En social afdeling med god stemning og højt humør.
- Arbejdsweekend hver 3. weekend i 12-timers vagter og indflydelse på din vagtplan.
Vi håber, du:
- Er en dygtig kardiologisk sygeplejersk med flere års erfaring.
- Har mod på at prøve nye specialer, medicinsk som kirurgiske.
- Er nysgerrig på den mere komplekse sygepleje.
- Brænder for god patientpleje og høj patientsikkerhed – uanset diagnose, tyngde og kompleksitet.
- Er dygtig til at videreformidle viden til dine kollegaer.
- Kan lide at arbejde i et miljø med plads til både fordybelse og akutte situationer.
- Vil bidrage til afdelingen og måske endda påtage dig øvrige medansvar i nogle af vores kerneopgave, f.eks. arbejdsmiljørepræsentant, klinisk vejleder til vores studerende mm.
- Bidrage til et godt arbejdsmiljø med godt humør og god stemning.
- Er du også vant til at undervise i BLS/ALS er det en stor bonus men bestemt ikke et krav.
Nuuk – en hovedstad tæt på naturen
Nuuk er en hovedstad som har det hele. En by med kulturliv, indkøbscenter, tøjbutikker, god restauranter og caféer, biograf og teater.
Alt det omkranset af fjeld, en smuk og dyb fjord klar til sejlads om sommeren, med din egen båd, langrendsløjpe, snescooterspor og alpin-skilift om vinteren, jagt af rensdyr, fiskeri med 99% chance for at få bid, mulighed for vandring året rundt, nordlyset, der danser over hovedet på dig knap 10 måneder om året og de lange lyse nætter om sommeren, hvor dagen er så lang at du kan nå både job og sjov i fjeldet.
Du får altså dermed en perfekt kombination af byliv og rigt naturliv oveni at kunne arbejde på landshospitalet, hvor al din faglighed kommer i spil.
Altså en hverdag i balance – Har du børn med hertil er der også et utal af skoler og institutioner og hvilken barndom man kan give sine børn i disse omgivelser. Det er ikke en flugt fra hverdagen. Det er hverdagen – bare med bedre udsigt, sjovere aktiviteter, mere ro i sindet og mere tid i kalenderen.
Lyder det som noget for dig? Send os en ansøgning – eller ring og tag en uforpligtende snak med oversygeplejersken.
Følg desuden med på vores Instragram-profil ”IMA_ DIH”, hvor du kan se meget mere eller stil spørgsmål her.
Ansøgning
Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.gjob.dk
Startdato: D. 15. november 2026 eller efter aftale
Ansøgningsfrist: D. 15. oktober 2026
Ansættelsessamtaler afholdes løbende
Kontakt
Information om stillingen kan indhentes ved IMAs Oversygeplejerske Stine A. Pedersen på tlf. (+299) 34 48 98 eller på e-mail: SEPN@PEQQIK.GL, eller vores nuværende kardiologiske ansvarlige Katja Meyer Strarup KMEY@PEQQIK.GL. Tøv ikke med at skrive til enten Stine eller Katja ved interesse. De sidder klar til at svare på dine spørgsmål.
Bolig
Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.
Løn og ansættelse
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Sygeplejerske: Ansættelsen er betinget af at du kan fremvise gyldig autorisation - søg via www.nun.gl (Når du har fået stillingen)
Statsborgerskab
Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.
Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed
Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.
Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.
Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.dk
I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl
Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsdiagram
Organisationsdiagram Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.
Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk.
Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.
Fakta
- Arbejdssted
Det Grønlandske Sundhedsvæsen -
Kontaktperson
Rekrutterings afdelingen
rekruttering@peqqik.gl - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
15-11-2026 - Quick-nr.
496860 - Indrykningsdato
18-09-2026 -
Ansøgningsfrist
15-10-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
Fakta
- Arbejdssted
Det Grønlandske Sundhedsvæsen -
Kontaktperson
Rekrutterings afdelingen
rekruttering@peqqik.gl - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
15-11-2026 - Quick-nr.
496860 - Indrykningsdato
18-09-2026 -
Ansøgningsfrist
15-10-2026
Andre job fra Grønland der minder om dette
-
Uummannaq Sundhedscenter søger sygeplejersker
Det Grønlandske Sundhedsvæsen
SygeplejerskeOpslået
28-07-2026Ansøgningsfrist
01-01-2027 -
Sygeplejerske søges til Psykiatrisk afdeling på Dronning Ingrids Hospital
Det Grønlandske Sundhedsvæsen
SygeplejerskeOpslået
28-08-2026Ansøgningsfrist
28-09-2026 -
Vi søger en afdelingssygeplejerske til sengeafdelingen i Regionssygehuset i Aasiaat
Det Grønlandske Sundhedsvæsen
SygeplejerskeOpslået
24-08-2026Ansøgningsfrist
19-09-2026 -
Vi søger en oversygeplejerske til sundhedscentret i Qasigiannguit
Det Grønlandske Sundhedsvæsen
SygeplejerskeOpslået
04-09-2026Ansøgningsfrist
29-10-2026 -
Sygeplejersker til fast stilling eller vikariat på 3–6 måneder på K2
Det Grønlandske Sundhedsvæsen
SygeplejerskeOpslået
07-09-2026Ansøgningsfrist
01-12-2026