Region Hovedstaden
Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
Uklassificeret post-introstilling i kirurgi
Uklassificeret post-introstilling i kirurgi
Kirurgisk Afdeling, Nordsjællands Hospital, Hillerød
Har du gennemført introduktionsuddannelsen i kirurgi og ønsker du at styrke dine kliniske og operative kompetencer inden næste skridt i din kirurgiske karriere?
Kirurgisk Afdeling på Nordsjællands Hospital søger en læge til en uklassificeret post-introstillinger med tiltrædelse 1. februar 2027 eller efter aftale.
Stillingen er målrettet dig, der har gennemført en klassificeret introduktionsstilling i kirurgi og ønsker yderligere klinisk og operativ erfaring. Det kan eksempelvis være som forberedelse til en senere ansøgning om hoveduddannelse eller som led i en fortsat afklaring af dit karrierevalg.
Vi tilbyder målrettet kompetenceudvikling
Fra starten lægger vi sammen med dig en individuel plan for din kliniske og operative udvikling med udgangspunkt i de kompetencer, du allerede har, og det næste skridt, du ønsker at tage i din kirurgiske karriere.
Da stillingen er uklassificeret, er den ikke omfattet af et formelt uddannelsesprogram eller godkendt som led i den lægelige videreuddannelse. Vi prioriterer dog løbende supervision, faglig sparring og struktureret kompetenceudvikling.
Du får mulighed for simulationstræning i blandt andet laparoskopi og endoskopi, tilrettelagt efter dine tidligere erfaringer og kompetencer.
Afdelingen har et stort patient- og operationsvolumen og varetager både akutte og elektive kirurgiske patientforløb. Det giver dig gode muligheder for at vedligeholde og udbygge dine kompetencer inden for blandt andet:
- modtagelse og vurdering af akutte kirurgiske patienter
- præ- og postoperativ behandling
- kirurgiske indgreb under relevant supervision
- stuegang og ambulant opfølgning
- endoskopi afhængigt af erfaring, kompetencer og afdelingens muligheder
- tværfagligt og tværsektorielt samarbejde.
Vi ønsker samtidig at understøtte din videre kirurgiske karriere med mulighed for faglig sparring om blandt andet forskning, kvalitetsarbejde, undervisning og forberedelse til en eventuel senere ansøgning om hoveduddannelse.
Om Kirurgisk Afdeling
Kirurgisk Afdeling er en del af en gastroenhed, som samler gastrokirurgi og gastromedicin. Enheden omfatter tre sengeafsnit med samlet cirka 60 senge samt ambulatorier, endoskopiafsnit og dagkirurgisk aktivitet.
De kirurgiske fagområder omfatter blandt andet akutkirurgi, kolorektalkirurgi og endoskopi.
Vi arbejder målrettet med at udvikle både den patientoplevede og den faglige kvalitet. Patientforløbene tilrettelægges med fokus på omsorg og omhu, patient- og pårørendeinddragelse, sammenhæng, effektivitet og høj faglig kvalitet.
Du bliver en del af en afdeling med stort fokus på samarbejde, supervision og uddannelse, hvor vi samtidig forventer, at du tager aktivt ansvar for din egen faglige udvikling og bidrager konstruktivt til afdelingens læringsmiljø.
Dine arbejdsopgaver
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte vurdering og behandling af akutte og elektive kirurgiske patienter, deltagelse i operationer og øvrige kirurgiske patientforløb samt stuegang og ambulant aktivitet.
Du deltager desuden i afdelingens vagtarbejde og – afhængigt af dit kompetenceniveau – i undervisning og supervision af yngre kolleger og andre faggrupper. Der kan efter nærmere aftale også være mulighed for deltagelse i kvalitetsudvikling, kliniske projekter eller forskning.
Opgaver og ansvar tilpasses dine dokumenterede kompetencer og udvikles løbende under ansættelsen.
Vagtforhold
Vagten er aktuelt organiseret som en 8-skiftet tilstedeværelsesvagt. Du vil som udgangspunkt blive tilknyttet mellemvagtslaget, men den konkrete vagtplacering og funktion afhænger af dine kvalifikationer og kompetencer.
Herudover består vagtberedskabet af to bagvagtslag med henholdsvis erfarne reservelæger/speciallæger og overlæger.
Vi forventer, at du
- har gennemført en klassificeret introduktionsstilling i kirurgi
- har interesse for kirurgi og den samlede behandling af den kirurgiske patient
- arbejder struktureret, ansvarligt og fagligt engageret
- har gode kommunikative og tværfaglige samarbejdsevner
- tager ansvar for egen læring og kompetenceudvikling
- bidrager positivt til afdelingens arbejds- og uddannelsesmiljø og møder patienter, pårørende og kolleger med omsorg, respekt og professionalisme.
Relevante kurser samt erfaring med undervisning, kvalitetsudvikling eller forskning er en fordel, men ikke et krav.
Løn og ansættelsesforhold
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og Yngre Læger.
Stillingstype: Uklassificeret post-introstilling i kirurgi
Ansættelsesperiode: 12 måneder fra 1. februar 2027 (eller efter aftale)
Startløn og pensionsprocent: Link indsættes automatisk via den elektroniske løsning.
Ansøgning
Din ansøgning bedes indeholde en kort motivation for stillingen samt CV med oplysninger om tidligere ansættelser, opnåede kirurgiske kompetencer, kurser, undervisning, kvalitetsarbejde og eventuel forskningsaktivitet.
Ansøgningsfristen er d. 5. oktober 2026 og samtaler afholdes umiddelbart herefter.
Kontakt os
For yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte:
Cheflæge Peter Svenningsen
Tlf. 48 29 52 04
Mail: peter.olsen.svenningsen.01@regionh.dk
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og til at byde en ny kollega velkommen i Kirurgisk Afdeling på Nordsjællands Hospital.
Læs mere om https://www.nordsjaellandshospital.dk/ og Kirurgisk Afdeling på hospitalets hjemmeside.
Fakta
- Arbejdssted
Nordsjællands Hospital -
Kontaktperson
Peter Olsen Svenningsen
Peter.olsen.svenningsen.01@regionh.dk - Adresse
Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød - Stillingstype
Introduktionsstilling - Speciale
Kirurgi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-02-2027 - Regionens jobnr.
270713 - Quick-nr.
496892 - Indrykningsdato
21-09-2026 -
Ansøgningsfrist
05-10-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Nordsjællands Hospital - Adresse
Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød -
Kontaktperson
Peter Olsen Svenningsen
Peter.olsen.svenningsen.01@regionh.dk - Stillingstype
Introduktionsstilling - Speciale
Kirurgi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-02-2027 - Regionens jobnr.
270713 - Quick-nr.
496892 - Indrykningsdato
21-09-2026 -
Ansøgningsfrist
05-10-2026