Region Sjælland

Region Sjælland

Nørregade 48A, 4100 Ringsted

Overlæge til Oligofreniteamet, Psykiatrien Ringsted


Vi søger en overlæge til Oligofreniteamet

Oligofreniteamet i Region Sjælland er et udekørende team med base i Ringsted, hvor du ligeledes vil have dit kontor. Din nærmeste samarbejdspartner vil være den tilknyttede sygeplejerske, som du har et tæt samarbejde med. Udover patientkontakt vil du også få en del kontakt til patienternes pårørende og personale på bosteder i denne stilling.

Dine arbejdsopgaver vil primært bestå af rådgivning, udredning og behandling af oligofrenipatienter. Du vil få en stor grad af frihed til selv at planlægge og udføre dine arbejdsopgaver, og der er mulighed for en hjemmearbejdsdag om ugen.

Til daglig vil du være en del af det sociale samvær med andre kolleger i udekørende teams, idet der også er et FACT-team på matriklen i Ringsted.

Vi søger en overlæge med følgende egenskaber:

  • Lyst til at fordybe dig i udredning og behandling af oligofrenipatienter
  • Lyst til selv at planlægge din dag
  • Selvstændighed, klinisk dømmekraft og det nødvendige overblik til at organisere patientforløb
  • Tolerant/empatisk holdning til patienter og kolleger og stærke samarbejdsevner
  • Gerne erfaring med forskning og kvalitetsarbejde

I Oligofreniteamet i Ringsted tilbyder vi dig

En spændende stilling med stor selvstændighed og faglighed på en arbejdsplads i konstant udvikling.

Vi håber, du vil være med til, sammen med oligofreniteamets sygeplejerske, at give patienterne en god behandling. Vi lægger vægt på en kultur præget af dialog og respekt. Vi arbejder med udviklingen af en recovery orienteret psykiatri med brugerinddragelse på alle niveauer og sammenhæng i alle patientforløb. En psykiatri, hvor patienterne gerne vil modtage behandling, og medarbejderne gerne vil arbejde og yde deres bedste.

Du bliver en del af Psykiatrien Vest under Midt- og Vestsjællands Hospital:

En organisation i udvikling med ca. 520 ansatte. I Vest er der hovedfunktioner for voksne over 17 år inden for akutmodtagelse, døgn-, og ambulante funktioner. Psykiatrien Vest har derudover specialfunktioner inden for behandling af affektive tilstande, traumatiserede flygtninge, PTSD og oligofreni. Vi har en Fusionsklinik/Steno-diabetes-psykiatrienhed og arbejder specielt tæt sammen med Holbæk og Slagelse sygehuse. Psykiatrien Vest har egen forskningsenhed med en professor i klinisk farmakologi og flere ph.d.-studerende. Derudover indgår vi i en del projekter, der bl.a. skal sikre tættere samarbejde med vores kommuner og politi. Vi arbejder målrettet med at få nedbragt anvendelsen af tvang og her er samarbejdet med somatikken også vigtigt. Vores ønske er en psykiatri med fokus på recovery, inddragelse af patienter og netværk, høj faglighed, etik og uddannelse. Dertil kommer målet med at skabe de bedst mulige læringsmiljøer for vores forskellige uddannelsesforløb for læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter m.m. samt sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø for patienter og medarbejdere.

Vil du vide mere?

Ønsker du yderligere informationer er du velkommen til at kontakte ledende overlæge Janne-Elin Yttri eller cheflæge Henrik Søltoft-Jensen.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er på fuld tid og vagtfri med mindre andet ønskes.

Stillingen hører under overenskomsten: Overlæge, hvis du vil se startlønnen. I forbindelse med ansættelse i Psykiatrien indhentes reference.

Løn- og ansættelsesvilkår er i overensstemmelse med gældende overenskomst.

Samtaler afholdes løbende.

Ansættelsesområde

Region Sjælland og Region Hovedstaden bliver den 1. januar 2027 til Region Østdanmark som følge af sundhedsreformen. Dit ansættelsesområde vil være Region Østdanmark med alle tilhørende organisatoriske enheder.
Læs mere om betydningen af ansættelsesområdet på Region Østdanmarks hjemmeside.

Startløn for overenskomstansatte

Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside

Om Midt- og Vestsjællands Hospital

På Midt- og Vestsjællands Hospital arbejder vi hver dag for at fremme det sunde liv ved at forebygge og behandle i en sammenhængende sundhedsindsats. Som hospital forener vi psykiatri og somatik. Vores mål er, at patienter og borgere oplever gode og trygge forløb af høj kvalitet.

Som medarbejder bliver du en del af et nytænkende, fagligt og organisatorisk robust hospital, hvor vi gør en forskel for de mennesker, der har brug for os. Læring og udvikling er en del af hverdagen og sker i fagligt forpligtende fællesskaber. Også på tværs af afdelinger.

Midt- og Vestsjællands Hospital dækker et opland på ca. 230.000 borgere. Vi har 766 sengepladser og er omkring 5.000 ansatte fordelt på 20 afdelinger, herunder 16 somatiske og psykiatriske specialer.

Vi tilbyder et solidt forskningsmiljø med 13 professorer og et stærkt fagligt uddannelsesmiljø, hvor vi hvert år byder cirka 2.700 studerende, elever og læger i videreuddannelsesforløb velkommen.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Janne Yttri
    jay@regionsjaelland.dk
    25603440
  • Adresse
    Nørregade 48A, 4100 Ringsted
  • Stillingstype
    Læge, Overlæge, Speciallæge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2027
  • Regionens jobnr.
    055407
  • Quick-nr.
    496897
  • Indrykningsdato
    21-09-2026
  • Ansøgningsfrist
    21-11-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien
  • Adresse
    Nørregade 48A, 4100 Ringsted
  • Kontaktperson
    Janne Yttri
    jay@regionsjaelland.dk
    25603440
  • Stillingstype
    Læge & Overlæge & Speciallæge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2027
  • Regionens jobnr.
    055407
  • Quick-nr.
    496897
  • Indrykningsdato
    21-09-2026
  • Ansøgningsfrist
    21-11-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Sjælland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Sjælland

Overlæge til F-ACT i Retspsykiatrien

Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien  |  Fælledvej 6, 4200 Slagelse
Læge & Overlæge & Speciallæge  |  Psykiatri

Opslået
17-09-2026

Ansøgningsfrist
17-10-2026

Jobbet ligger i Region Sjælland

Speciallæge i Psykiatri søges til tværgående team, Psykiatrien Holbæk

Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien  |  Rosenvænget 15B, 4300 Holbæk
Læge  |  Psykiatri

Opslået
27-08-2026

Ansøgningsfrist
30-09-2026

Jobbet ligger i Region Sjælland

Overlæge til distriktspsykiatrien, Psykiatrien i Slagelse

Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien  |  Fælledvej 1, 4200 Slagelse
Læge & Overlæge & Speciallæge  |  Psykiatri

Opslået
02-09-2026

Ansøgningsfrist
30-09-2026

Jobbet ligger i Region Sjælland

Psykiater søges til Tværgående Psykiatrisk Team mellem psykiatrien Syd og Nykøbing F. Sygehus (genopslag)

Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F.  |  Færgegaardsvej 15, 4760 Vordingborg
Læge & Speciallæge  |  Psykiatri

Opslået
27-08-2026

Ansøgningsfrist
27-09-2026

Jobbet ligger i Region Sjælland

Psykiater søges til Tværgående Psykiatrisk Team mellem psykiatrien Øst og SUH

Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien  |  Sygehusvej 25, 4600 Køge
Læge & Speciallæge  |  Psykiatri

Opslået
27-08-2026

Ansøgningsfrist
31-10-2026