Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Ester Amundsenvej 36, 2400 København

Sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent søges til åbent afsnit B4 til et 1-årigt vikariat, på Psykiatrisk Center København, Bispebjerg-Frederiksberg Hospital

Nu har du muligheden for at blive en del af et velfungerende afsnit, hvor vi går op i faglighed, struktur og ikke mindst- et godt arbejdsmiljø.
 

Har du, eller ønsker du at få erfaring indenfor psykiatrien, og vil du være en del af et afsnit:

  • med et imødekommende, stabilt, erfarent og meget engageret personaleteam, der også har gode og tætte samarbejdsrelationer til tværfaglige kollegaer
  • der vil give dig en afvekslende og varierende hverdag på et hospital med et godt nærmiljø
  • hvor du får intern og ekstern undervisning, mulighed for deltagelse i relevante kurser samt supervision i afdelingen og sygeplejefaglig vejledning.
  • der vil tilbyde dig en uddannelse i kognitiv miljøterapi

… så skal du søge stillingen som social- og sundhedsassistent/sygeplejerske på B4 og blive vores nye kollega
 

Det bliver du en del af
Afsnittet er normeret til 16 patienter. To af disse er forbeholdt patienter med kontrakt til patientstyret indlæggelse. Vi er et afsnit i udvikling med en bredt sammensat personalegruppe, der arbejder sammen om at tilbyde vores patienter tidssvarende og helhedsorienteret psykiatrisk sygepleje. Vi lægger vægt på brugerinddragelse og arbejder ud fra de kognitive miljøterapeutiske principper og en recovery-orienteret praksis.

Vi er et tværfagligt team, hvilket også betyder, at afsnittet er uddannelsessted for fysioterapeuter, ergoterapeuter, læger, sygeplejersker på specialuddannelse i psykiatrisk sygepleje, social- og sundhedsassistentelever og sygeplejestuderende ligesom vi også har en recovery-mentor ansat.

Vi er i april 2026 flyttet ind i et helt nyt byggeri beliggende på Bispebjerg Hospital. Vi er glade for at kunne tilbyde vores patienter indlæggelse i helt nye fysiske rammer blandt andet med enestuer, sanserum og bedre plads til aktiviteter i miljøet.
 

Vores forventninger til dig
Vi ønsker, at du:

  • er autoriseret social- og sundhedsassistent/sygeplejerske med ønske om at arbejde i psykiatrien
  • er engageret, selvstændig og ansvarsbevidst
  • har gode samarbejds- og kommunikationsevner og kan lide at arbejde tværfagligt
  • har evner og lyst til faglig og personlig udvikling
  • kan prioritere egne opgaver i samspil med dine kollegaer
  • har lyst til skiftende arbejdstider
  • har lyst og fysik til at indgå i afsnittets forpligtigelser i forhold til at løbe til alarm- efter forudgående uddannelse og løbende vedligeholdelse af dette


Hvorfor skal du søge job hos os?
B4 er et afsnit hvor du bliver tilbudt et struktureret introduktionsforløb både til afsnit og speciale. Herunder grundig oplæring i sikkerhed og løbende vedligeholdelsestræning. Du får også tildelt en mentor, som i løbet af det første år vil være med til at introducere dig til specialet og afsnittet med udgangspunkt i din erfaring og behov.

Vi giver løbende vores medarbejdere mulighed for at udvikle sig fagligt bl.a. gennem kurser.

Hvis du trives med høj faglighed, er god til at danne relation til mennesker på en respekt- og omsorgsfuld måde og både sætter pris på og bidrager til et godt arbejdsmiljø, så skal du søge stillingen hos os.
 

Interesseret?
Synes du at ovenstående lyder interessant, så glæder vi os til at læse din ansøgning.

Søg stillingen via linket her på siden, senest d. 11. oktober 2026.
Du bedes uploade CV og uddannelsesbevis sammen med din motiverede ansøgning.

Vi afholder samtaler løbende.

Har du nogle spørgsmål, eller ønsker du at vide mere om stillingen eller afsnittet, er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Mai Lyndgaard tlf 21160385 eller 38643700 eller mail: mai.lyndgaard@regionh.dk
 

Løn- og ansættelsesvilkår
Der er tale om en 1-årig tidsbegrænset stilling i et vikariat.
Stillingen er på fuldtid i blandede vagter, med fortrinsvis dag og aftenvagter, og med vagt hver 2. eller 3. weekend.

Vi ønsker at du starter d. 1. december 2026 eller efter aftale.

Som sygeplejerske ansættes du i henhold til overenskomst for Ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område - 32.17.1

Som social- og sundhedsassistent ansættes du i henhold til overenskomst vedr. Løn- og ansættelsesvilkår for social- og sundhedspersonale - 32.03.1
 

Om Psykiatrisk Center København
Psykiatrisk Center København er Danmarks største psykiatriske center, og en del af Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, med en lang række almene og specialiserede tilbud. Centret er kendt for at være i front med nye behandlingstilbud, som udspringer af den anerkendte forskning, der udføres i centret.

Centret har mere end 1300 ansatte og et optageområde på cirka 430.000 borgere, der dækker københavnerområderne Østerbro, Indre By, Nordvest, Nørrebro, Frederiksberg og Vanløse. Centeret er organisatorisk placeret i Region Hovedstaden, og geografisk placeret på Bispebjerg, Gentofte og Frederiksberg Hospitaler, samt i en række ambulante enheder i optageområdet.

Vi behandler affektive lidelser, skizofreni, andre psykoser, komplekse neuropsykiatriske lidelser samt personlighedsforstyrrelser. Centeret har en række specialområder så som: Psykoterapi, angst, OCD, affektive lidelser, sexologi, neuropsykiatri, herunder psykiatrisk vurdering ved epilepsikirurgi, liaison, ældrepsykiatri og militærpsykiatri.

Yderligere information kan findes på http://www.psykiatri-kobenhavn.dk

Læs og hør mere om dine karrieremuligheder og Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Kontaktperson
    Mai Lyndgaard
    mai.lyndgaard@regionh.dk
  • Adresse
    Ester Amundsenvej 36, 2400 København
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2026
  • Regionens jobnr.
    270718
  • Quick-nr.
    496901
  • Indrykningsdato
    21-09-2026
  • Ansøgningsfrist
    11-10-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Adresse
    Ester Amundsenvej 36, 2400 København
  • Kontaktperson
    Mai Lyndgaard
    mai.lyndgaard@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2026
  • Regionens jobnr.
    270718
  • Quick-nr.
    496901
  • Indrykningsdato
    21-09-2026
  • Ansøgningsfrist
    11-10-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Team E på Psykiatrisk Center København søger en sygeplejerske eller erfaren social- og sundhedsassistent til en fast stilling i psykoseteam

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital  |  Lygten 37, 2400 København nv
Sygeplejerske

Opslået
11-09-2026

Ansøgningsfrist
04-10-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske søges til 12-måneders barselsvikariat på endokrinologisk og nefrologisk afsnit

Nordsjællands Hospital  |  Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
Sygeplejerske

Opslået
18-09-2026

Ansøgningsfrist
20-10-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske søges til et 1-årigt barselsvikariat på Ambulatorium for småbørn B192, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Bispebjerg

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital  |  Bispebjerg Bakke 30, 2400 København
Sygeplejerske

Opslået
15-09-2026

Ansøgningsfrist
29-09-2026