Region Sjælland
Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
Bioanalytiker eller personale med anden sundhedsfaglig baggrund søges til ambulatoriet SUH Roskilde.
Vil du stå forrest når der skal tages blodprøver og hjertekardiogram (EKG)? En opgave som kan være afgørende for patientens videre behandling. Og gør du en ære i at være service mindet og hjælpsom? Så har vi måske stillingen til dig.
Vi søger lige nu kollegaer i ambulatoriet på Roskilde sygehus.
Vi tilbyder
Vi tilbyder en afvekslende hverdag hvor du tager blodprøver og EKG både i vores ambulatorie og på vores senge afdelinger. I ambulatoriet findes forskellige opgaver som hver dag skal dækkes. Du vil derfor efter grundig oplæring komme til at bidrage ind i flere forskellige opgaver som, mobil prøvetagning både til borgere i eget hjem og på psykiatrihospitalet i Roskilde. Blodprøvetagning på børn, glukosebelastninger, skrankefunktion hvor du bliver det første ansigt vores patienter møder.
I akutteamet findes der lige ledes forskellige opgaver bl.a. blodprøvetagning på børn og blodprøvetagning i forbindelse med thrombolyse udredning.
Præanalysen bliver grundstenen i dit arbejde og danner grundlag for kvaliteten af den videre behandling for patienten. Det er derfor en vigtig kvalitet hos dig at du er god til at følge retningslinjer.
I forbindelse med at Universitetshospitalet i Køge bliver færdigt og indflytningsklart i januar 2028 skal vi fusionere vores afdelinger - det betyder at en del af de medarbejdere der i dag er ansat i Roskilde skal overflyttes til vores afsnit i Køge - det vil også gøre sig gældende for dig, så du skal kunne se dig selv arbejde p et stort universitetshospital i fremtiden.
Mødetid og vagtbelastning
Vi søger kollegaer som vil arbejde fuld tid svarende til 37 timer om ugen, med vagt hver 2 lørdag i ambulatoriet med mødetid kl. 7-15.
Mødetiden er fleksibel i hverdagene, forstået på den måde at du efter oplæring kan vælge mellem kl. 7. kl. 7.30 og kl. 8.00. Om du vil have 7,5 eller 8 timers vagter, er op til dig.
Hvad forventer vi af dig
Du er uddannet bioanalytiker eller har en anden relevant sundhedsfaglig uddannelse.
Du har kørekort, da stillingen indeholder udekørende funktion både i private hjem og i psykiatrien.
At du er serviceminded og en holdspiller, som gerne giver en hjælpende hånd til kollegaerne.
Hvem er vi – den korte version
Klinisk Biokemisk Afdeling, SUH er en stor afdeling i udvikling med høj aktivitet og professionalisme. Afdelingen har både et afsnit i Køge, Nykøbing Falster og Roskilde. Der er ca. 300 ansatte, hvoraf den største gruppe er bioanalytikere. I løbet af de kommende år udvides hospitalet i Køge til det tredobbelte og forventes at være færdigbygget i 2027.
Vi er er en afdeling med godt humør, fokus på opgaven, hinanden, og det gode arbejdsmiljø. Og her er rig mulighed for kompetenceudvikling hvis du ønsker det.
📞 Spørgsmål eller nysgerrig?
Kontakt os endelig – vi tager gerne en uforpligtende snak.
Overbioanalytiker:
Line Plet-Kristensen
Tlf nr. 21487543
Eller
Afdelingsbioanalytiker:
Jette Kjæp
Tlf nr. 21316910
Referencer:
Hvis du kommer til samtale og findes egnet til stillingen, vil vi inden indstilling til ansættelse indhente referencer. Det skal være hos en nuværende eller tidligere leder og det vil altid være efter aftale med ansøger.
samtaler afholdes d. 22-10-2026.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst med Danske Bioanalytikere
Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende børneattest
Ansættelsesområde
Region Sjælland og Region Hovedstaden bliver den 1. januar 2027 til Region Østdanmark som følge af sundhedsreformen. Dit ansættelsesområde vil være Region Østdanmark med alle tilhørende organisatoriske enheder.
Læs mere om betydningen af ansættelsesområdet på Region Østdanmarks hjemmeside.
Startløn for overenskomstansatte
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside
Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks nyeste universitetshospital med aktiviteter i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi er et modigt og udadvendt universitetshospital, hvor vi hver dag arbejder for at skabe et sammenhængende sundhedsvæsen og større lighed i sundhed for borgerne i regionen.
Vores optageområde er præget af flere borgere med kronisk sygdom og sociale udfordringer end landsgennemsnittet. Derfor arbejder vi målrettet med innovation, nye samarbejdsformer og løsninger, der bringer behandling tættere på borgerne.
Hos os bliver du en del af en ambitiøs arbejdsplads, hvor samarbejde på tværs, høj faglighed og løbende forbedringer er en naturlig del af hverdagen. Vores ledelsesværdier er nytænkning, følgeskab, ordentlighed og fællesskab, og de sætter retning for, hvordan vi arbejder, udvikler os og skaber gode resultater – for både borgere og medarbejdere.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Roskilde -
Kontaktperson
Line Plet-Kristensen
linpl@regionsjaelland.dk - Adresse
Sygehusvej 10, 4000 Roskilde - Stillingstyper
Bioanalytiker - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2026 - Regionens jobnr.
055457 - Quick-nr.
496936 - Indrykningsdato
22-09-2026 -
Ansøgningsfrist
18-10-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Roskilde - Adresse
Sygehusvej 10, 4000 Roskilde -
Kontaktperson
Line Plet-Kristensen
linpl@regionsjaelland.dk - Stillingstyper
Bioanalytiker - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2026 - Regionens jobnr.
055457 - Quick-nr.
496936 - Indrykningsdato
22-09-2026 -
Ansøgningsfrist
18-10-2026
Andre job fra Region Sjælland der minder om dette
-
Bioanalytiker/laborant søges til Molekylærpatologisk Team, Patologiafdelingen, SUH, afsnit Næstved
Midt- og Vestsjællands Hospital, Næstved | Ringstedgade 79A, st., 4700 Næstved
BioanalytikerOpslået
07-09-2026Ansøgningsfrist
30-09-2026 -
Fast stilling som vagtgående bioanalytiker, Klinisk Immunologisk afdeling, Blodbanken Holbæk
Holbæk Sygehus | Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
BioanalytikerOpslået
16-09-2026Ansøgningsfrist
15-10-2026 -
Bioanalytiker med erfaring indenfor screening/mikroskopi søges til Patologiafdelingen ved Sjællands Universitetshospital, afsnit Køge
Sjællands Universitetshospital, Køge | Lykkebækvej 2, 4600 Køge
BioanalytikerOpslået
18-09-2026Ansøgningsfrist
14-10-2026