Psyk Sengeafsnit S2
Dronningborg Blvd. 15, 8930 Randers, Danmark, 8930 Randers
PSYKIATRI - Er du sygeplejerske med lyst til psykiatrien? Så har vi en plads til dig på S2
Vil du arbejde på et psykiatrisk sengeafsnit, hvor relationer, faglig sparring og patientens recovery er omdrejningspunktet – og hvor du aldrig står alene med de svære opgaver?
På Psykiatrisk Sengeafsnit S2 søger vi en sygeplejerske, der har lyst til at udvikle sig i det psykiatriske speciale og være med til at skabe tryghed, håb og meningsfulde behandlingsforløb for mennesker med komplekse psykiatriske lidelser.
Hos os bliver du en del af et erfarent og tværfagligt team, hvor vi hjælper hinanden, deler viden og udvikler os sammen. Vi prioriterer et godt arbejdsmiljø, høj faglighed og plads til humor, fordi vi ved, at medarbejdere, der trives, skaber de bedste rammer for patienterne.
"Det bedste ved S2 er, at vi altid løfter i flok. Der er altid en kollega, der tager sig tid til sparring, og vi er gode til både at grine sammen og passe på hinanden – også når dagene er travle."
– Sygeplejerske på S2
Vi tilbyder en fast stilling på 37 timer fra 1. december 2026. Du arbejder i weekend hver 2. eller 3. weekend efter aftale. Vi tilstræber at du overvejende arbejder to vagttyper enten dag/aften eller dag/nat. Det vil dog være en fordel hvis du kan byde ind med nattevagter. Vi er ved at indføre ønskeplan da vi ønsker at får du indflydelse på din vagtplan, så arbejdsliv og privatliv kan hænge godt sammen.
Derfor skal du vælge S2
Hos os bliver du en del af et fællesskab, hvor faglighed, udvikling og arbejdsglæde går hånd i hånd. Vi tilbyder blandt andet:
- Et arbejdsmiljø med høj trivsel, stærkt sammenhold og plads til humor.
- Et grundigt introduktions- og mentorforløb, så du bliver godt klædt på til specialet.
- Gode muligheder for efteruddannelse, kompetenceudvikling og faglig sparring.
- Et stærkt tværfagligt samarbejde med patientens recovery som fælles mål.
- Fast supervision og løbende undervisning gennem vores årshjul.
- Stor indflydelse på din vagtplan gennem ønskeplan.
- Engagerede kolleger, der hjælper hinanden og udvikler sig sammen.
Din hverdag på S2
Som sygeplejerske bliver du en central del af patienternes behandlingsforløb. Du får ansvar, indflydelse og mulighed for at gøre en forskel – både fagligt og menneskeligt.
Dine opgaver omfatter blandt andet:
- At være kontaktperson for en mindre gruppe patienter og følge deres behandlingsforløb.
- At planlægge, koordinere og evaluere sygeplejen i tæt samarbejde med patient, pårørende og tværfaglige kolleger.
- At deltage aktivt i stuegang, behandlingskonferencer, netværksmøder og tavlemøder.
- At bidrage til et trygt og terapeutisk miljø med fokus på relationer, struktur og patientinddragelse.
- At arbejde med Safewards, miljøterapi og deeskalering for at styrke patienternes recovery og forebygge brugen af tvang.
Ingen dage er ens – og det er netop det, der gør arbejdet meningsfuldt
På S2 møder du patienter med komplekse psykiatriske problemstillinger, blandt andet psykoser, skizofreni, skizoaffektiv lidelse, personlighedsforstyrrelser, behandlingsdomme og dobbeltdiagnoser.
Hver patient har sin egen historie, sine egne ressourcer og sine egne mål. Som sygeplejerske er du med til at skabe struktur, tryghed og håb i en sårbar fase af patientens liv. Du opbygger relationer, motiverer, støtter og samarbejder tæt med patienter, pårørende og kolleger om at skabe de bedst mulige behandlingsforløb.
Vi søger dig, der
- er autoriseret sygeplejerske
- har lyst til at udvikle dig inden for psykiatrien
- trives i et tværfagligt samarbejde
- møder mennesker med respekt, nysgerrighed og ro
- gerne har erfaring fra psykiatrien – men det er ikke et krav
Har du lyst til at høre mere?
Du er meget velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til stillingen eller har lyst til at komme forbi til en kop kaffe og en uforpligtende rundvisning. Vi fortæller gerne mere om hverdagen på S2.
Du kan også læse mere om os på Regionshospitalet Randers' hjemmeside.
Praktisk information
- Ansættelse: 1. december 2026 eller efter aftale.
- Arbejdstid: 37 timer om ugen i blandede vagter.
- Løn- og ansættelsesvilkår: Efter gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende børne- og straffeattest samt gyldig autorisation.
Ansøgningsfrist: 17. oktober 2026.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 21. oktober 2026.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Stillingen er en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospitalet Randers -
Kontaktperson
Camilla Schak Straarup
camstraa@rm.dk
+4578475660 - Adresse
Dronningborg Blvd. 15, 8930 Randers, Danmark, 8930 Randers - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2026 - Regionens jobnr.
66743 - Quick-nr.
496972 - Indrykningsdato
22-09-2026 -
Ansøgningsfrist
17-10-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospitalet Randers - Adresse
Dronningborg Blvd. 15, 8930 Randers, Danmark, 8930 Randers -
Kontaktperson
Camilla Schak Straarup
camstraa@rm.dk
+4578475660 - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2026 - Regionens jobnr.
66743 - Quick-nr.
496972 - Indrykningsdato
22-09-2026 -
Ansøgningsfrist
17-10-2026
Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette
-
SENGEAFSNIT 2 – PSYKIATRI, REGIONSHOSPITALET GØDSTRUP
Regionshospitalet Gødstrup | Hospitalsparken, 15, 7400 Herning
SygeplejerskeOpslået
15-09-2026Ansøgningsfrist
12-10-2026 -
Sygeplejerske med tiltrædelse snarest muligt til fastansættelse i OPUS, 37 timer, Psykiatrien, Aarhus Universitetshospital
Aarhus Universitetshospital | Palle Juul-Jensens Boulevard, 176, 8200 Aarhus N
SygeplejerskeOpslået
21-09-2026Ansøgningsfrist
16-10-2026 -
Koordinerende sygeplejerske med kandidatgrad søges til Forskningsenheden Afdeling for Psykoser, AUH
Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien | Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
SygeplejerskeOpslået
22-09-2026Ansøgningsfrist
11-10-2026 -
Vil du være med, når hvert hjerteslag tæller - bliv sygeplejerske i Hjerteafsnittet, Viborg
Regionshospitalet Viborg | Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
SygeplejerskeOpslået
04-09-2026Ansøgningsfrist
25-09-2026 -
Sygeplejerske til Psykiatriskafsnit 5 i Viborg
Regionshospitalet Viborg | Søndersøparken, 1, 8800 Viborg
SygeplejerskeOpslået
11-09-2026Ansøgningsfrist
30-09-2026