Region Nordjylland

Region Nordjylland

Hospitalsbyen, 9100

2 lægesekretærer/sundhedsadministrative koordinatorer til Neurologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital

Er du vores nye kollega i Neurologisk Ambulatorium?

Vi har to ledige fuldtidsstillinger som lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator – måske er den ene din?

Har du lyst til at blive en del af en stor neurologisk afdeling, hvor faglighed, samarbejde og patientkontakt går hånd i hånd? Så har du nu muligheden for at blive en del af vores hold.

Vi søger to lægesekretærer/sundhedsadministrative koordinatorer til fuldtidsstillinger med tiltrædelse 1. december 2026.

Et stort speciale med mange muligheder

I Neurologisk sekretariat er vi 22 lægesekretærer/sundhedsadministrative koordinatorer, én kontormedhjælper og én sundhedsadministrativ chef.

Neurologisk Afdeling består af to sengeafsnit, et dagafsnit, flere subspecialer, et demensafsnit og en betydelig forskningsaktivitet. Det betyder, at du bliver en del af en stor og alsidig afdeling med gode muligheder for både faglige opgaver, specialfunktioner og videreuddannelse.

Vi arbejder primært i dagtid og har én ugentlig vagt til kl. 17.00. Der er ingen aften- eller weekendvagter.

Du kan blive en del af ét af vores to spændende subspecialeteams:

Epilepsi

I epilepsiteamet kommer du til at arbejde tæt sammen med en sundhedsadministrativ kollega, som du også deler kontor med. Sammen varetager I de sundhedsadministrative opgaver omkring vores epilepsiambulatorium.

Du bliver samtidig en vigtig del af det tværfaglige samarbejde med læger og sygeplejersker tilknyttet subspecialet.

Én eftermiddag om ugen er du en del af vores reception i Ambulatoriehuset M2, hvor du tager imod og hjælper vores patienter. Denne vagt er til kl. 17.00.

Dystoni, spasticitet og IV-klinik

Her bliver du en del af et team med to sundhedsadministrative kolleger, som du deler kontor med i Ambulatoriehuset M2.

Sammen varetager I de sundhedsadministrative opgaver omkring vores subspecialer for dystoni, spasticitet og IV-klinik.

Pasning af receptionen i dagtiden er også en del af teamets opgaver. Én eftermiddag om ugen sidder du i receptionen i Ambulatoriehuset M2 og tager imod vores patienter frem til kl. 17.00.

Dine opgaver

Uanset hvilket team du bliver en del af, vil dine opgaver blandt andet være:

  • Visitation og indkaldelse af nyhenviste patienter
  • Planlægning af patientforløb
  • Udrulning af vagtplan med efterfølgende booking af patienter
  • Telefonpasning
  • Modtagelse af ambulante patienter og bestilling af returkørsel
  • Håndtering af post, forespørgsler, opgavelister og korrespondancer
  • Registrering til LPR samt håndtering af forskellige registrerings- og fejllister
  • Reception og patientkontakt

Du får en hverdag, hvor du både arbejder selvstændigt og tæt sammen med dine kolleger og de øvrige faggrupper i afdelingen.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du:

  • Har en godkendt uddannelse som lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator – dette er et ufravigeligt krav
  • Kan arbejde selvstændigt og struktureret
  • Har lyst til at være med til at udvikle og optimere arbejdsgange
  • Trives i en hverdag, hvor ikke to dage nødvendigvis er ens
  • Kan bevare overblikket, selv når telefonen ringer, patienterne står i receptionen, og opgaverne kommer fra flere sider
  • Er omhyggelig, empatisk og kvalitetsorienteret
  • Sætter en ære i at levere høj faglighed og god service – både over for patienter og kolleger
  • Har lyst til at være en aktiv del af et stærkt kollegialt fællesskab

Det er vigtigt for os at understrege, at begge er udadvendte og patientnære stillinger - og stillingerne forudsætter derfor, at du trives med en høj grad af patientkontakt, synlighed, forstyrrelser samt tilgængelighed.

Skal du med på holdet?

Hvis du kan se dig selv i en hverdag med faglighed, patientkontakt, tværfagligt samarbejde og gode kolleger, så glæder vi os til at høre fra dig.

Har du spørgsmål eller lyst til at vide mere om stillingerne, er du meget velkommen til at kontakte: sundhedsadministrativ chef, Lone Clausen på tlf.: 4160 3813 eller skrive en mail til: lonec@rn.dk

Ansøgningsfrist er d. 13. oktober 2026 

Samtaler forventes afholdt d. 19. oktober 2026

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for Sundhedsadministrativt personale indgået med HK

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Lone Nedergaard Clausen
    lonec@rn.dk
    41603813
  • Adresse
    Hospitalsbyen, 9100
  • Stillingstyper
    Lægesekretærelev
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2026
  • Regionens jobnr.
    144589
  • Quick-nr.
    496977
  • Indrykningsdato
    22-09-2026
  • Ansøgningsfrist
    13-10-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Adresse
    Hospitalsbyen, 9100
  • Kontaktperson
    Lone Nedergaard Clausen
    lonec@rn.dk
    41603813
  • Stillingstyper
    Lægesekretærelev
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2026
  • Regionens jobnr.
    144589
  • Quick-nr.
    496977
  • Indrykningsdato
    22-09-2026
  • Ansøgningsfrist
    13-10-2026
På baggrund af dette job