Region Midtjylland

Bedøvelse og Operation Nord

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

Overlæge i anæstesiologi ved afsnit Børn, Unge og Gravide (OP ØST 3), Bedøvelse og Operation Nord, Aarhus Universitetshospital

En stilling som overlæge ved Bedøvelse og Operation Nord, afsnit OP ØST 3, Aarhus Universitetshospital, er ledig til besættelse pr. 1. januar 2027 eller efter aftale. Stillingen er knyttet til operationsgangen for Børn, Unge og Gravide.

Vi er særligt interesserede i en overlæge med kompetencer indenfor obstetrisk anæstesi, men der vil også blive lagt vægt på børneanæstesiologiske kompetencer.

Om AUH

Aarhus Universitetshospital varetager hovedfunktioner, regionsfunktioner og højt specialiserede funktioner for alle specialer.

Aarhus Universitetshospital sætter patienten først og ønsker at yde den bedste behandling med respekt for det enkelte menneske. Forskning, uddannelse samt behandling og pleje foregår integreret og efter høje målsætninger og kvalitetskrav. Kvalitetsudviklingen omfatter samtlige funktioner på alle områder i Aarhus Universitetshospital.

Om Bedøvelse og Operation Nord

Afdelingen ledes af en chefsygeplejerske og en cheflæge og består af flere afsnit, hvor den daglige ledelse varetages af en oversygeplejerske og en ledende overlæge.

OP ØST 3 dækker Børn, Unge og Gravide og har tilhørende forberedelse/opvågning.

De øvrige afsnit samarbejder med afdelingerne for hhv. Plastik-og Brystkirurgi, Øre-, Næse- og Halskirurgi, Øjensygdomme, Tand-, Mund- og Kæbekirurgi, Ortopædkirurgi og Hjerne- og Rygkirurgi og har tilhørende forberedelse/opvågning. Hertil kommer to dagkirurgiske afsnit, der samarbejder med Ortopædkirurgi, Hjerne- og Rygkirurgi og Øre-, Næse- og Halskirurgi.

Om OP ØST 3

Afsnittet for Børn, Unge og Gravide har en operationsgang med seks operationsstuer. To stuer dedikeret til obstetrik og fire stuer til børnekirurgi. Til operationsgangen hører et opvågningsafsnit med 12 døgndækkede pladser.

Afsnittet har derudover dagligt 3-5 udgående teams, der bedøver børn andre steder på AUH (Røntgen, Scanning, DCPT og andre centrale operationsgange). Vi yder anæstesi til ca. 6.200 børn årligt, samt modtager akutte børn inden for det medicinske og kirurgiske område i skadestuen og akutmodtagelsen.

Afsnittet servicerer derudover et fødeafsnit med 12 fødestuer og ca. 5.000 fødsler årligt. Afsnittet varetager gravide med særligt komplicerede fødselsforløb fra hele regionen. Vi udfører årligt ca. 1.000 sectioer og anlægger ca. 1.600 fødeepiduraler. Afsnittet er aktuelt bemandet med 18 speciallæger.

Vi kan tilbyde et

  • særdeles godt samarbejdsklima med godt humør og højt til loftet
  • sted, hvor tværfagligt teamsamarbejde er i højsædet
  • sted, hvor høj faglig standard vægtes
  • sted med fokus på fortsat udvikling af de gode patientforløb.

Vi søger en kollega med erfaring inden for obstetrisk anæstesiologi og gerne relevant uddannelse på området. Det er en fordel, hvis du også har erfaring med børneanæstesiologi og brænder for arbejdet med gravide samt børn og unge, fra de mindste til teenagere.

Vi ønsker en kollega, som kan se muligheder og udfordringer i den fortsatte udvikling af vores operationsgang, og som vægter et godt arbejdsmiljø højt.

Se funktionsbeskrivelsen Her.

Din ansøgning

Ansøgers kvalifikationer vil blive bedømt ud fra de 7 lægeroller.

Vi efterspørger følgende kompetencer

  • speciallæge i anæstesi
  • anæstesiolog med erfaring i børneanæstesi/obstetrisk anæstesi og gerne relevant SSAI-/efteruddannelse
  • samarbejdsorienteret: bidrager til fortsat godt teamsamarbejde med det øvrige anæstesi-, operation-, og opvågningspersonale samt de mange kirurgiske samarbejdspartnere
  • forskningsinteresseret: Har interesse for forskning og gerne erfaring med deltagelse i, initiering eller gennemførelse af forskningsprojekter
  • kan bidrage til den fortsatte udvikling af afdelingen og har evt erfaring fra udviklingsprojekter
  • har lyst til at bidrage til smidig drift i en kompleks og travl afdeling med mange samarbejdspartnere
  • undervisningserfaring: Afdelingen har et stort antal yngre læger, medicinstuderende, læger i efteruddannelse i obstetrisk/børne anæstesi, anæstesikursister, hvorfor lysten og evnen til undervisning fordres.

Stillingen er en fuldtidsstilling med to typer vagter

  • tilstedeværelsesvagt fra vagtværelse fra kl. 17.30 - 8.00
  • rådighedsvagt fra hjemmet med halv times tilkald efter endt dagtid kl. 18.00. Dagtider kl. 7.30 - 15.15 eller til kl. 18.00.

I weekenden kan man enten have rådighedsvagt i døgnvagt eller tilstedeværelsesvagt fra kl. 8-18 eller kl. 17.30 – 8.30.

Man forventes som udgangspunkt at deltage i begge vagtlag.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneeattest og en tilfredsstillende autorisation.

Ansøgning og bedømmelsesskema samt andre relevante bilag indeholdende oplysninger om uddannelse, undervisningserfaring og videnskabelig indsats vedhæftes ansøgningen og stiles til cheflæge Karina Bækby Houborg.

Den faglige bedømmelse af ansøgeren vil ske på baggrund af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer inden for hver af de 7 lægeroller i et skema, som skal udfyldes i forbindelse med ansøgningen.

Skemaet kan hentes her og skal udfyldes og vedhæftes ansøgningen i wordformat.
 
Har ovenstående vakt din interesse, håber vi, at du sender en motiveret ansøgning.

Ansøgningsfristen er d. 11. oktober 2026 og ansættelsessamtaler er planlagt til d. 26. oktober 2026.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte cheflæge Karina Bækby Houborg på tlf. 2029 2148 eller på mail karina.baekby.houborg@rm.dk.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

 

 

 

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale. 

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse. 

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk. 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Karina Bækby Houborg
    Karina.Baekby.Houborg@rm.dk
    2029 2148
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Anæstesiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2027
  • Regionens jobnr.
    66685
  • Quick-nr.
    497036
  • Indrykningsdato
    23-09-2026
  • Ansøgningsfrist
    11-10-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Karina Bækby Houborg
    Karina.Baekby.Houborg@rm.dk
    2029 2148
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Anæstesiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2027
  • Regionens jobnr.
    66685
  • Quick-nr.
    497036
  • Indrykningsdato
    23-09-2026
  • Ansøgningsfrist
    11-10-2026
På baggrund af dette job